Arbejdsmiljø

Kollegaernes arbejdsmiljø er en hjertesag

Velkommen til Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøsider. Her finder du informationer og materialer, som kan bruges i det lokale arbejdsmiljøarbejde.

HAMU står for Hovedbestyrelsens ArbejdsMiljø Udvalg. HAMU er nedsat af Hovedbestyrelsen i Dansk Jernbaneforbund, og er forbundets politiske ansvarlige, hvad angår arbejdsmiljø og refererer til Hovedbestyrelsen.

Næstformand Mikkel Channo Jessen er formand for udvalget, og er hovedansvarlig for arbejdsmiljø i Dansk Jernbaneforbund. Faglig sekretær og arbejdsmiljøkoordinator – Frank Johansson – er tilforordnet HAMU og varetager det praktiske arbejde for udvalget.

HAMU udgøres af en række medlemmer hvoraf mindst 1/3 skal være Hovedbestyrelsesmedlemmer, øvrige medlemmer til HAMU indstilles via HAMU til hovedbestyrelsen, der endelig udpeger medlemmer.

Arbejdsmiljøkoordinator

Frank Johansson er Dansk Jernbaneforbunds arbejdsmiljøkoordinator.

Frank følger arbejdsmiljøområdet tæt. Derudover er Frank sekretær for Hovedbestyrelsens Arbejdsmiljøudvalg (HAMU) og repræsenterer Dansk Jernbaneforbund i en række arbejdsmiljøfora.

Du kan kontakte Frank på:

fj@djf.dk

Arbejdsmiljø — Dansk Jernbaneforbund