Signalkommissionen

Signalkommissionen er en gruppe nedsat i Banedanmark regi med repræsentanter fra brugerne af infrastrukturen. Dansk Jernbaneforbunds repræsentanter er udpeget blandt lokomotivpersonalet.

Opgaver for Signalkommissionen

  • Signalkommissionen gennemgår nye og ændrede signaler:

    Når der skal opsættes nye signaler, eller når eksisterende signaler skal ændres, samles Signalkommissionen for det pågældende område. Her gennemgår kommissionen SODB’s bestemmelser og vurderer blandt andet krav til synlighed, fritrumsprofil og øvrige sikkerhedsmæssige forhold.

  • Signalets placering vurderes nøje:

    Signalkommissionen ser også på, om signalet står uhensigtsmæssigt i forhold til eksempelvis rangering, lysindfald eller risiko for forveksling med andre signaler. Det handler om at sikre, at signalet er tydeligt og sikkert at aflæse.

  • Der udarbejdes en rapport for hvert signal:

    Efter gennemgangen udarbejdes en signalkommissionsrapport. Rapporten beskriver signalets placering, den opmålte synlighed, øvrige observerede forhold og eventuelle elementer, der har haft betydning for den endelige placering.

  • Alle signaler i Danmark har en rapport:

    Der findes en signalkommissionsrapport for hvert enkelt signal i Danmark.

  • Medlemmer skal indberette dårligt synlige signaler:

    Det er vigtigt for Signalkommissionens arbejde, at medlemmer indberetter, hvis signaler er svære at se. Det kan for eksempel skyldes bevoksning, som især om sommeren kan dække for signaler, når der kommer blade på træer og buske.

  • Indberet både til Banedanmark og Signalkommissionen:

    Hvis et signal er svært at se, skal det meldes til Banedanmark. Husk også at melde det ind til Signalkommissionen via din repræsentant. På den måde bliver det muligt at følge op på eventuelle problemer.

  • Signalkommissionen følger op på sagerne:

    En indmelding til Signalkommissionen giver ikke hurtigere sagsbehandling, da selve sagsbehandlingen foregår hos Banedanmark. Til gengæld kan signalkommissionsmedlemmerne på deres møder med Banedanmark følge med i, hvor langt den konkrete sag er i systemet.

Medlemmer af signalkommissionen

  • Repræsentant, S-banen

    Lokomotivfører, Lars Christiansen 24 68 15 90 christiansen@djtr.dk

  • Repræsentant, Kystbanen

    Lokomotivfører, Hans Morten Andersen 24 68 47 07 hamba@dsb.dk

  • Repræsentant, Fyn & Sønderjylland

    Lokomotivfører, Ole Bang 24 68 38 64 olba@dsb.dk

  • Repræsentant, lokalbaner i Jylland

    Lokomotivfører, Bo Østerlin 51 85 84 67 boos10000@gmail.com

  • Repræsentant, Godsarealerne

    Lokomotivfører, Jesper Rodkjær Pedersen Tlf: 60 89 50 76 jesper.rodkjaer@gmail.com

  • Repræsentant, Sjælland

    Lokomotivinstruktør, Torben Hjortshøj Hansen Tlf: 24 68 65 74 tohh@dsb.dk

  • Repræsentant, Nordjylland

    Lokomotivfører, Theis D. Møller Tlf: 24 68 74 03 thdm@dsb.dk

  • Repræsentant, GoCollective

    Lokomotivfører, Frank Fink Aarup-Christensen Tlf: 25 35 63 03 frank.fink.aarup@djtr.dk

  • Repræsentant, lokalbaner på Sjælland

    Lokomotivfører, Jan Clausen Tlf: 27 27 17 93 jacl@lokaltog.dk

  • Repræsentant, Banedanmark

    Teknisk Systemansvarlig Trafik/Teknik, Bo Westergren tlf: 20 90 31 38 bbwg@bane.dk

Koordinering i forbundsregi

Der foregår et internt koordinerende arbejde i Dansk Jernbaneforbund, for at sikre at repræsentanterne i Signalkommissionen har den fornødne viden om sikkerheden på alle strækninger.

Ansvaret for Signalkommissionen er Banedanmarks med inddragelse af signalkommissionsmedlemmerne.

I Dansk Jernbaneforbunds interne Signalkommissionsudvalg deltager en repræsentant fra alle operatører, således at de udpegede signalkommissionsmedlemmer har god kontakt til en strækningskendt lokomotivfører, der har sit daglige arbejde på strækningen.

Lokalbanerne har egen infrastrukturforvalter og er dermed ikke omfattet af Banedanmarks Signalkommission på alle strækninger.

I Dansk Jernbaneforbunds interne Signalkommissionsudvalg deltager der to repræsentanter fra en lokalbaneoperatør i hhv. Jylland og på Sjælland, så der også her kan ske en koordinering i forbindelse med jernbanesikkerhed og Signalkommissionens løbende arbejde.

Interne møder

  • Dansk Jernbaneforbunds Signalkommissionsudvalg holder møder 3-4 gange om året.:

    På møderne gennemgås hvilken udvikling, der har været siden sidste møde på området. Der udveksles erfaringer og gode idéer. Det er også her at der opnås enighed om en ensartet politik på disse områder, således at arbejdet med jernbanesikkerheden over hele landet bevæger sig i samme retning. På disse møder deltager der altid en faglig sekretær.

Signalkommissionen