OK20: Vi nærmer os den endelige forligsskitse
Forligsmanden har i dag fremlagt den overordnede ”forligsskitse” – det vil sige resultatet af OK20: De forlig, der er indgået + fællesbestemmelser for de områder, hvor der ikke er indgået forlig.
For medlemmer af Dansk Jernbaneforbund drejer det sig om 3
overenskomster: Industrioverenskomsten, hvor der er indgået et forlig +
Jernbane- og Letbaneoverenskomsten, hvor der ikke er indgået forlig.
Forligsmanden vil indenfor for kort tid komme med sit konkrete
bud på en fornyelse af Jernbane- og Letbaneoverenskomsten (den konkrete forligsskitse
på de to områder). Det er disse, der skal til afstemning blandt de medlemmer,
der arbejder på de to overenskomster. Samtidig skal forliget om
industrioverenskomsten til afstemning blandt de medlemmer, der arbejder på
industrioverenskomsten.
Dansk Jernbaneforbund afventer nu de endelige skitser på
vores områder. Når skitserne er klar, ”mødes” hovedbestyrelsen og kommer med sin
anbefaling: Ja eller Nej. Samtidig beslutter hovedbestyrelsen afstemningsmetoden
og afstemningsperioden.
Kort sagt: I vil høre meget mere i den kommende tid.
Du kan læse forligsskitsen her.
DR’s omtale finder du her.