Nyheder

1 min. læsning
Der var genvalg over hele linjen, da der skulle vælges medlemmer til ny bestyrelse i Pensionistsektionen ved sektionsmødet i Odense den 20. maj 2026. På billedet af den nyvalgte bestyrelse ses fra venstre: Bestyrelsesmedlem Bjarne Lassen var fraværende.

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret. De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 28. februar 2026, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails. Kurset starter mandag den 20. april og slutter onsdag den 22. april 2026 Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet. Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense. Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tilmelding kan ske via forbundets hjemmeside senest søndag den 24. februar 2026 kl. 24.00 på www.djf.dk.

2 min. læsning
Der afholdes Ordinært Sektionsmøde i Pensionistsektionen den 20. maj 2026 kl. 12.45. Mødet afholdes i MødeCenter Odense, Buchwaldsgade 48, Odense. Der afgår busser fra Dannebrogsgade Odense mellem kl. 10.45 og 11.15

1 min. læsning
Så er det ved at være tiden til at frikortene skal fornyes. Der er sket en ændring i vejledningen i hvordan man fornyr sit frikort. I skulle alle have modtaget en meddelelse fra DSB, i jeres digitale postkasse. Denne meddelelse angiver hvordan I skal forny jeres frikort. Venlig hilsen Ingelise Klavsen, formand for Pensionistsektionen PS. Hvis det giver problemer, skal du kontakte DSB på 2468 1800. Dansk Jernbaneforbund kan desværre ikke hjælpe.

2 min. læsning
Så er det igen tid til Stormøde, som afholdes onsdag den 12. november 2025. Som sidst bliver det i Storebælt Feriecenter i Korsør, og det hele starter kl. 11.00 Med de seneste års tradition for god musikalsk underholdning er Stormøderne i den grad blevet tilløbsstykker. Sidste år var der ikke mindre end 325 tilmeldte, og mon ikke at årets underholdning, sammen med muligheden for at møde gamle kollegaer og venner og få en god frokost og en svingom, vil få rigtigt mange til at lægge vejen om Korsør denne onsdag. Som sædvanligt er din partner eller ægtefælle velkommen – vedkommende skal dog selv betale for sin togbillet, mens Sektionen betaler for medlemmer. Ellers er det gratis at deltage, og det plejer at være rigtigt hyggeligt. Fede Finn og Funny Boyz Underholdningen fejler i hvert fald ikke noget. Det er nemlig det populære dansktopband Fede Finn og Funny Boyz, som siden 2003 har leveret masser af hit med ”Kærligheden Brænder” som det nok største. Gennem tiden har der været skiftet lidt ud i besætningen, men der er stadig garanti for højt humør, fællessang og fællesdans, når bandet spiller op. Der er dømt fest, som masser af halballer og arrangementer over hele landet har oplevet det. Mange kendte numre Fede Finn og Funny Boyz har haft en række numre på Dansktoppen, og mange vil sikkert kende sange som ”Jeg Er En Glad Lille Cowboy”, ”Du Må Godt Få Lov” og mange andre hits. Bandet består i dag af Judy Glosted på vokal, Finn Gustavssen på guitar, Jesper Kristoffersen på trommer, Torben Eilersen på keyboard og selvfølgelig Fede Finn selv, alias Lennart Johannesen, der giver den gas på sin bas. Nedenfor ser du programmet og oplysninger om, hvordan du tilmelder dig Der afgår bus fra Korsør Station kl.10.30 og 10.45. Det vil glæde os meget, hvis du kan deltage, du er selvfølgelig velkommen til at tage din ægtefælle/ samlever med. Dagens forløb: Kl.11.00. Velkomst ved formanden for lokalgruppe Korsør, derefter kaffe og kage. Kl.11.20. Indlæg ved formanden for Sektionen. Kl.11.50. Spørgsmål fra deltagerne. Kl.12.15. Frokost med 3 stk. smørrebrød samt 2 øl/vand og 2 snaps. Kl.13.00. Underholdning med Fede Finn og Funny Boyz. Kl.13.45. Kaffe med lagkage. Kl.14.15. Underholdning med Fede Finn og Funny Boyz. Kl.15.30. Afslutning. Efter mødet er der bus til Korsør station Hvis du ønsker at deltage så kontakt: Lena Ulriksen Houmannsgade 53 st.th. 8700 Horsens, telefon 2266 9050 eller mail lenalu53@djtr.dk Husk: Oplys medlemsnummer antal deltagere (højst 2), samt om der ønskes bustransport Hvis du ikke har frikort, betales togbillet, dette gælder dog ikke ledsagers. Tilmeldingen skal være Lena i hænde senest den 04.11.2025. Med venlig hilsen. Ingelise Klavsen, formand.

2 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund afholder 3 dages kursus på Hotel Svendborg i Svendborg 6.-8. oktober Kursusindhold: Pensionistkurset er tilrettelagt ud fra de mange ønsker, som er tilkendegivet fra forbundets pensionister. Ønsker du en interessant og levende orientering omkring forbundets arbejde og et indblik i Det gode ældre liv, er dette kursus et tilbud, du bør benytte. Derudover vil der blive arrangeret en udflugt og der vil være masser af tid til godt kammeratligt samvær med tidligere kolleger under hele kursusforløbet. Alle medlemmer af DJ Pensionistsektionen kan tilmelde sig. 48 pensionister kan deltage. Skulle der tilmelde sig flere end de 48, vil der blive foretaget lodtrækning blandt de tilmeldte, idet dog pensionister, der ikke tidligere har deltaget, har fortrinsret. De udtrukne deltagere vil også denne gang modtage besked direkte fra forbundet via e-mails senest den 22. august 2025, hvor kursusprogram med alle praktiske oplysninger ligeledes vil fremgå. Så vær opmærksom på dine e-mails, også de uønskede e-mails i de dage. Har du ikke tilgang til e-mail, vil brev blive fremsendt via sædvanlig postomdeling. Afslag vil også blive fremsendt via e-mails. ———————————— I boks: Kurset starter mandag den 6. oktober og slutter onsdag den 8. oktober 2025 ———————————— Pris: Ophold og undervisning er gratis for kursisterne, idet alle udgifter betales af forbundet. Der er fælles bustransport fra Odense til Svendborg og omvendt. Bussen afgår fra turistholdepladsen, der ligger foran jernbanemuseet. Man skal selv sørge for pladsbilletter til og fra Odense. Det er ikke muligt at medtage ledsager på kurset. Ønsker du at deltage skal nedenstående tilmeldingskupon udfyldes og sendes til: Dansk Jernbaneforbund Søndermarksvej 16 2500 Valby Tilmeldingskupon til Dansk Jernbaneforbunds Pensionistkursus den 6. – 8. oktober 2025 Fornavn: Efternavn: CPR nr.: Mailadresse: Medlemsnummer (se bagsiden af bladet): Postadresse: Postnummer: By: Telefon: Har du tidligere deltaget i pensionistkursus? ____Ja ____Nej Fremsendes, så det er forbundet i hænde senest den 11. august 2025 kl. 24.00. Bemærk at posten kan være op til 10 dage undervejs. Tilmelding kan også ske via forbundets hjemmeside under punktet ”kurser” senest søndag den 11. august 2025 kl. 24.00 på www.djf.dk

1 min. læsning
Ved sektionsmødet i Odense den 14. maj 2025, blev følgende bestyrelse valgt: Fra venstre: Kasserer Lena Ulriksen, formand Ingelise Klavsen, bestyrelsessuppleant Henning Eg Andersen, næstformand Poul-Christian Svoller-Petersen, bestyrelsesmedlem Johnny Petersen, bestyrelsesmedlem Ole Bjerg, bestyrelsessuppleant Carsten Knudsen, bestyrelsesmedlem Bjarne Lassen, bestyrelsesmedlem Flemming Jaller.

2 min. læsning
Ordinært Sektionsmøde den 14. maj 2025 kl. 12.45. Mødet afholdes i MødeCenter Odense Buchwaldsgade 48, Odense. Der afgår busser fra Dannebrogsgade Odense mellem kl. 10.45 og 11.15

1 min. læsning
Det er med stor sorg, vi i Pensionist Sektionen under Dansk Jernbaneforbund har modtaget beskeden om, at Korsørs Lokal Gruppes formand John T Svendsen er gået bort. John T Svendsen blev 81 år. Han havde en lang karriere i DSB, siden han startede som portør- aspirant. Han gik derefter den slangede vej videre som tog betjent og sluttede som revisor på S- tog. I år 2020 blev John valgt som formand for lokalgruppen Korsør. Det blev til 5 år. Han blev også valgt som suppleant i sektionen 2020, men ønskede ikke at genopstille året efter. John var jo meget aktiv i blandt andet hjemmeværnet, så det var svært at nå det hele. John vil blive husket som en glad mand med sit lune smil på læben. Vi tænker på familien i denne svære tid. Æret være Johns minde Sektionsbestyrelsen