Nyheder

1 min. læsning
Opmanden har (endelig) afgjort sagen om opsigelse af KSMerne i efteråret 2023. Dansk Jernbaneforbund havde ellers trukket GoCollevtice i faglig voldgift, da vi mente, at GoCollective overtrådte Tryghedsaftalen som blev indgået i 2019 i forbindelse med forhandlingerne om nye lokalaftaler. GoCollective argumenterede omvendt for, at tryghedsaftalen alene gjaldt i 3 år, og at den dermed var udløbet, da KSMerne fratrådte. Opmanden valgte desværre, at følge GoCollectives argumentation og dermed blev virksomheden frikendt for at have overtrådt tryghedsaftalen. Så denne sag vandt vi desværre ikke – det må vi acceptere, da afgørelsen ikke kan ankes. Men det ændrer ikke ved, at Dansk Jernbaneforbund altid er klar til at forfølge en sag, hvis vi vurderer, at der er mulighed for at hente noget hjem til vores medlemmer. Det lykkedes ikke i denne omgang, men det gør det heldigvis oftes.

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri har søndag indgået forlig om fornyelse af Jernbaneoverenskomsten efter mere end 24 timers forhandlinger. Der er indgået en 3-årig aftale, som nu skal til afstemning blandt de berørte medlemmer. Læs selve aftalen HER

3 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund og Dansk Industri har søndag indgået forlig om fornyelse af Jernbaneoverenskomsten efter mere end 24 timers forhandlinger. Der er indgået en 3-årig aftale, som nu skal til afstemning blandt de berørte medlemmer. Læs selve aftalen HER Forliget indeholder blandt andet: Solide lønstigningerBasisløn pr. 1. marts 2025 forhøjes med kr. 5,00 pr. time (801,65 kr. pr. md. ved fuldtid)Basisløn pr. 1. marts 2026 forhøjes med kr. 4,75 pr. time (761,57 kr. pr. md. ved fuldtid)Basisløn pr. 1. marts 2027 forhøjes med kr. 4,50 pr. time (721,49 kr. pr. md. ved fuldtid) Satsen for forskudt tid forhøjes med kr. 1,19 pr. 1. maj 2025, kr. 1,23 pr. 1. marts 2026 og kr. 1,27pr. 1. marts 2027. Satsen for manglende varsel forhøjes med kr. 1,48 pr. 1. maj 2025 og kr. 1,53 pr. 1. marts 2026 og kr. 1,59 pr. 1. marts 2027.Forbedring af FrivalgsordningenDet er endelig lykkedes at lande en aftale, så Fritvalgskontoen i Jernbaneoverenskomsten kommer på samme niveau som i Industriens Overenskomst. Det betyder, at Fritvalgskontoen: Pr. 1. juni 2025 forhøjes med 2 pct. point, så der pr. denne dato indbetales i alt 9,0 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens Fritvalgskonto. Stigningen kommer fra konvertering af kvalifikationstillæg, der lægges over på den procentregulerede Fritvalgskonto. Pr. 1. marts 2026 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 1 pct. point, så der pr. denne dato indbetales i alt 10,0 pct. af den ferieberettigede løn til Fritvalgskonto. Pr. 1. marts 2027 forhøjes indbetalingen af den ferieberettigede løn med 1,0 pct. point, der pr. denne dato indbetales i alt 11,0 pct. af den ferieberettigede løn til medarbejderens Fritvalgskonto. Højere pensionPr. 1. maj 2025 forhøjes arbejdsgiverbidraget til pension med 1,0 pct. pointpoint., så arbejdsgiverbidraget pr. denne dato udgør 11,0 pct. I tilfælde, hvor der lokalt er aftalt et arbejdsgiverbidrag, der er højere end overenskomstens for de af overenskomsten omfattede medarbejdere, reguleres dette tilsvarende med 1,0 procentpoint. Øget ret til frihedForældre får ret til at holde fri ved barns tredje sygedag, og bedsteforældre får ret til to børnebørns-omsorgsdage. Samtidig får ansatte ret til at holde fri til at ledsage nærtstående familie ved helbredskonsultationer og samtaler med myndigheder. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra Fritvalgskontoen. Forbedret seniorordningDer kan nu afholdes op til 46 seniorfridage. Virksomheden og medarbejderen drøfter placeringen af seniorfridage. Seniorfridage kan finansieres via medarbejderens Fritvalgskonto, konvertering af løbende pensionsbidrag eller selvbetalt frihed. Forbedret barselForældre får to ugers ekstra betaling med fuld løn under forældreorlov. Ugerne kan frit fordeles mellem forældrene. Soloforældre kan overdrage dele af orloven med fuld løn til nærtstående familiemedlemmer + der er mulighed for at dele barselsorloven på fuld løn mellem mere end to personer. Vederlag til arbejdsmiljørepræsentanterArbejdsmiljørepræsentanter, der er medlem af Dansk Jernbaneforbund, modtager et vederlag på 9.000 kr./året. Ændring af daglig arbejdstidParterne har drøftet en ændring af reglerne for den daglige arbejdstid og er nået til enighed om at reducere mindste varigheden af den enkelte dags tjeneste fra 6 til 5 timer. Dette har ikke været et ønske fra Dansk Jernbaneforbund, men er prisen for de mange forbedringer, der er i overenskomsten. Ændringen følger en aftaleændring i Transportforliget, hvor den mindste beregnede arbejdstid ligeledes er sænket med en time. Læs selve aftalen HER Hvad nu?Hovedbestyrelsen har søndag aften behandlet aftalen, og et flertal i Hovedbestyrelsen anbefaler et ja til resultatet. Alle berørte medlemmer vil modtage yderligere information om aftalen i forbindelse med afstemningen. Samtidig vil der blive arrangeret medlemsmøder om forliget inden afstemningen begynder. Læs selve aftalen HER

1 min. læsning
En kollega har fået modregnet sin godtgørelse for tort, svie-og smerte i sine dagpenge. Godtgørelsen var på 300.000, men godtgørelsen var altså i første omgang blevet modregnet i kollegaens dagpenge. Det var efter forbundets opfattelse helt forkert, og forbundet ankede derfor afgørelsen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring har netop givet Dansk Jernbaneforbund medhold, og dermed afgjort sagen til vores kollegas fordel. Han står derfor til at få den fulde erstatning uden modregning – helt fortjent. En god dag for vores kollega og en god dag for os alle. Det betaler sig at være medlem af en fagforening – sammen er vi stærke.

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbunds Hovedbestyrelse har i dag behandlet forliget om ny overenskomst for industrien. En enig Hovedbestyrelse anbefaler et ja til forliget. Anbefalingen er enstemmig vedtaget. Resultatet vil senere blive sendt ud til urafstemning blandt de berørte kollegaer. Nu begynder forhandlingen af de øvrige overenskomster – herunder Jernbane- og Letbaneoverenskomsten. Du kan læse mere om forliget på CO Industris hjemmeside – www.co-industri.dk – hvor du også kan finde de enkelte protokollater.

3 min. læsning
Der er søndag indgået aftale mellem DI og CO-I om overenskomst for 2025-28 – Det såkaldte “Industriforlig”. Forliget får direkte betydning for vores kollegaer ansat på industriens overenskomst – primært overenskomstansatte stationsbetjente, men det berører indirekte alle kollegaer på en privat overenskomst, da Industriforliget lægger “rammen” for de øvrige private overenskomster. Samtidigt er der en tradition for, at de øvrige overenskomster “kopier” elementerne fra Industriforliget. Aftalen indeholder nye rettigheder for lønmodtagerne til at bruge fritvalgskontoen til at holde fri sammen med familien. F.eks. får forældre ret til at holde fri med børn i op til tre sygedage, bedsteforældre får ret til at holde to omsorgsdage årligt med børnebørnene, og det bliver en rettighed, at man kan tage fri for at ledsage nære familiemedlemmer til samtaler med myndigheder eller i sundhedssystemet – f.eks. tage med sine forældre på sygehuset. Aftalen indeholder også en styrkelse af den danske model. Det er bl.a. besluttet, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal have vederlag for deres arbejde. Fakta om de nye overenskomster for industrien De nye overenskomster gælder i tre år frem til den 1. marts 2028. De indeholder en lang række forbedringer, bl.a.:

1 min. læsning
BFA Transport har i samarbejde med GoPublic og Transporterhvervets Uddannelser, udgivet en ny kampagne, der sætter fokus på konflikthåndtering for togpersonale. Dansk Jernbaneforbund har deltaget i arbejdet med kampagnen via BFA. Om kampagnen skriver BFA transport: Nu er der hjælp at hente for togpersonale, der ønsker yderligere redskaber til at håndtere vanskelige situationer i toget. Enkle og afprøvede råd om konflikthåndtering skal hjælpe med at forebygge vold, trusler og krænkende handlinger i alle typer persontog. Som togfører i et regionaltog eller fjerntog, togrevisor i et lokaltog, S-togsrevisor eller metrosteward kan du opleve vanskelige eller ubehagelige situationer, som du kan være i tvivl om, hvordan du skal håndtere. Det gælder, uanset om du er ny i jobbet eller har mange års erfaring. Der kan være mange forskellige typer passagerer og hændelser, som du kan komme ud for i dit arbejdsliv på skinnerne, og det er vigtigt at være klar over, at du aldrig helt kan undgå konflikter. Men med de rette værktøjer kan du have indflydelse på, hvor alvorligt situationen udvikler sig. Til kampagnen er produceret 5 film med konkrete råd til konflikthåndtering + en musikvideo, der promoverer selve kampagnen. Du finder det hele her: https://bfaportalen.dk/sider/persontransport/filmside-bliv-paa-sporet-luk-konflikten

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund gennemfører her i januar 2025 en spørgeskemaundersøgelse blandt frontpersonalet i togene (kundeservicemedarbejdere, Metrostewards, S-togrevisorer, kombi-medarbejdere og togførere) om chikane, verbale- og fysiske overfald i forbindelse med udførslen af arbejdet. Invitationen til undersøgelsen sendes i e-boks. Undersøgelsen tager omkring 5 minutter. Jeg håber meget, at mange vil deltage. Undersøgelsen skal nemlig bruges til at sætte fokus på problemerne med chikane og overfald. Undersøgelsen skal dermed på sigt være med til at skabe et bedre arbejdsmiljø for dig og dine kollegaer. Undersøgelsen er helt anonym, og vi offentliggør ingen data, der kan identificere enkeltpersoner. HAR DU SPRØGSMÅL Hvis du har spørgsmål til undersøgelsen, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Simon Bauer på 31 51 48 42 / sb@djf.dk Vi vil senere på året gennemføre en lignede undersøgelse blandt vores øvrige kollegaer med kundekontakt. Mikkel Channo Jessen, Næstformand for Dansk Jernbaneforbund

1 min. læsning
Natten til tirsdag blev et godstog bragt til standsning ved Nyborg, da en container på toget havde revet sig løs. I forbindelse med episoden har Dansk Jernbaneforbund sendt følgende skriftlige udtalelse til pressen: – Det er helt afgørende, at der er styr på sikkerheden på jernbanen – både for passagererne og for de kollegaer, som jeg repræsenterer. Derfor er en hændelse som denne alvorlig, og den berører selvfølgelig alle ved jernbanen dybt, siger forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund Preben S. Pedersen. – Vi skal bruge en hændelse som denne til at blive klogere, så vi kan styrke sikkerheden. Havarikommissionen undersøger nu baggrunden for hændelsen, og det er mit klare indtryk, at hver en sten bliver vendt. Når vi kender Havarikommissionens konklusioner, skal de følges op af konkret handling. Dansk Jernbaneforbund følger sagen tæt, og vi vil følge den helt til dørs, siger Preben S. Pedersen. Billede fra DSB ABC