Nyheder

1 min. læsning
[Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet] Et nyt lovforslag giver seniorer en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Sidste år vedtog Folketinget at fjerne modregning i social pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt For tusindvis af pensionister vil der fremover være en ekstra gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt, hverken i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen indtægt eller som følge af ægtefællens eller samlevers indtægt. Du kan læse mere på beskæftigelsesministeriets hjemmeside

2 min. læsning
PRESSEMEDDELELSE Dansk Jernbaneforbund har i januar gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt frontpersonalet i toget om omfanget af verbale og fysiske overfald. Undersøgelsen tegner et uhyggeligt billede af et arbejdsmiljø, hvor vold er en del af hverdagen for alt for mange. Undersøgelsens resultater: 415 har deltager i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 39,2% – Tallene fortæller en grum historie om, hvad vores kollegaer oplever i hverdagen ude i togene. Og mange oplever desværre et alt for råt arbejdsmiljø, hvor vold forekommer ofte. Den situation hverken må eller skal vi acceptere, siger forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen Dansk Jernbaneforbund har tre konkrete forslag til, hvad der kan afhjælpe problemerne: – For det første skal vi se på bemandingen i togene. Vi skal sikre, at man aldrig går alene i toget på udsatte strækninger. For det andet skal vi løbende uddanne frontpersonalet endnu bedre i konflikthåndtering, så de har de nyeste og bedste redskaber i deres værktøjskasse og endelig er der brug for kampagner rettet mod passagerne. Vi skal minde hinanden om, at der er et levende menneske bag uniformen. Undersøgelsen fra Dansk Jernbaneforbund fortæller også, at mange oplever en mere rå tonen efter Corona-epidemien: – Vores samfund er måske blevet mere hårdt og uvenligt efter Corona. Der er grupper, der reagerer meget negativt på autoriteter og som finder det OK, at overfalde vores kollegaer verbalt. Den tendens fortæller andre faggrupper også om. Jeg tror, at vi alle skal sige fra overfor den udvikling, hvis den skal vendes. Og det skal være min opfordring. Vi skal ikke se den anden vej. Vi skal sammen sige fra, når vi oplever noget, der ikke er i orden, siger forbundsformand Preben S. Pedersen.

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund har netop vundet en vigtig faglig voldgiftssag over DSB. DSB har frataget S-togrevisorerne muligheden for at møde ind andre steder end på København H. Dansk Jernbaneforbund og TPO har fra start af hævdet, at det var i strid med de gældende lokalaftaler. Tvisten endte som en faglig voldgiftssag, og den har Dansk Jernbaneforbund nu vundet. Den faglige voldgift slår fast, at ”DSB Sov skal anerkende, at stk. 6.2 i lokalaftalen om arbejdstidsregler og ferie for togrevisorer (…) ikke giver DSB mulighed for, at togrevisorer permanent udelukkes fra muligheden for at møde på en anden S-togsstation end København H.” Den faglige voldgift behandlede også spørgsmålet om retten til at vælge fast makker. Den del af sagen tabte Dansk Jernbaneforbund desværre. Men det helt afgørende spørgsmål har hele tiden været retten til at møde ind andre steder end på Hovedbanen. Så selvom vi ikke vandt i begge spørgsmål, så tillader vi os at kippe med flaget.

1 min. læsning
På søndag indkalder FH til folkedemonstration kl. 14.00 foran Christiansborg. Budskab er lige så klart, som det er enkelt: Bevar Store Bededag! Kom og vær med på søndag, når vi samles for at markere, at vi vil bevare Store Bededag. Det bliver en hyggelig eftermiddag med musik, taler, underholdning og spændende aktiviteter. Hvorfor er det vigtigt, at netop du kommer? Fordi store bededag er vores fælles fridag. Sådan skal det også være fremover i Danmark. Det er ikke i orden, at regeringen afskaffer helligdage eller fridage hen over hovedet på os alle. Og endda fjerner kompensationen for os, der hele tiden har arbejdet Store Bededag. Jo flere vi er på søndag, jo tydeligere et signal kan vi sende til regeringen. På www.bevarstorebededag.dk – kan du også skrive under på FH’s protest mod afskaffelsen af Store Bededag. Dansk Jernbaneforbund kan kun opfordre til at du og dine kollegaer deltager i demonstrationen. Vi ses foran Christiansborg på søndag!

1 min. læsning
I øjeblikket forhandles OK23. Det er historisk svære overenskomstforhandlinger. Mange mener derfor, at risikoen for konflikt er større end normalt. Oveni har diskussionerne om store bededag ikke gjort noget nemmere for nogen. Men hvordan er du egentligt stillet, hvis der udbryder konflikt og din arbejdsplads er udtaget til strejke eller du bliver lockoutet af din arbejdsgiver? Dansk Jernbaneforbund har netop fastsat konfliktstøtten til kr. 1500.- pr strejkedag. Som fuldtidsansat får du 5 x dagssatsen pr. uge. Du får ikke løn, hvis der er konflikt, men forbundet udbetaler altså konfliktstøtte. OBS: Det er en forudsætning, at du er indmeldt i Dansk Jernbaneforbund senest 1. marts 2023. Forbundet optager ikke nye medlemmer fra denne dato og før en eventuel konflikt er overstået. (Forbundets love §3 stk. 3.18) Nye kolleger, der ansættes mellem den 1. februar 2023 og frem til konfliktstart, kan dog stadig optages som medlemmer og dermed få udbetalt konfliktstøtte. Ingen ved hvor OK23 forhandlingerne lander, men en ting er sikker: Som medlem af Dansk Jernbaneforbund er du sikret, hvis OK23 ender med konflikt.

1 min. læsning
Der har være afholdt mange møder mellem ledelsen og togpersonalet i DSB i de seneste måneder. Det vil være mange bekendt. Det er ej heller gået mange forbi, at enkelte lokalaftaler er blevet opsagt og kontra-opsagt. Derfor har parterne besluttet, at der skal findes en mindelig løsning på parternes udeståender. Det er nu besluttet, at parterne sætter sig ned sammen efter årsskiftet, ser hinanden i øjnene og prøver at finde holdbare løsninger, som begge sider kan leve med. Dialog er i sidste ende den eneste vej frem.


1 min. læsning
I 1899 udkom Jernbane Tidende første gang på papir. Siden da er fagbladet landet hjemme hos alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Og det bliver der ikke lavet om på! Men fra december 2022 udkommet Jernbane Tidende også som podcast. Så nu kan du høre udvalgte artikler, mens du er på farten. Du kan høre podcasten her – eller der hvor du normalt hører podcast.

1 min. læsning
Venstres tidligere gruppeformand, Thomas Danielsen, er blevet udnævnt til ny Transportminister. Det betyder et farvel til Trine Bramsen (S) på posten. Dansk Jernbaneforbunds forbundsformand, Preben S. Pedersen, ønsker Thomas Danielsen tillykke og takker samtidig Trine Bramsen for et godt samarbejde. – Jeg vil gerne på vegne af Dansk Jernbaneforbund ønske den nye Transportminister tillykke med posten. Transportministeriet er nok ikke øverst på mediernes dagsorden, men det er et afgørende område for Danmarks fremtid. Vi glæder os til samarbejdet med den nye minister, siger forbundsformand Preben S. Pedersen. Preben S. Pedersen sender også en stor tak til den afgående minister: – Det er vemodigt, at skulle sig farvel til Trine Bramsen. Trine har været en rigtig god samarbejdspartner for Dansk Jernbaneforbund. Det vil jeg gerne takke Trine for og ønske hende alt det bedste for fremtiden.