Nyheder

1 min. læsning
Sampension er klar med en ny app fra Sampension, så du kan følge din pensionsopsparing. Du skal blot hente Sampension appen, så kan du blive opdateret. Med denne app kan du få et samlet billede af din økonomi ved pensionering og et overblik over forsikringsdækningerne. I den ny app fra Sampension er der også nogle selvbetjeningsløsninger. Sampension udvikler løbende nye funktioner til brugerne af appen, som de vil informere om. I Sampensions app kan du blandt andet: Se pension – Se indbetalinger, afkast og omkostninger i Sampension – Se dine opsparinger i Sampension, i andre selskaber og banker plus de offentlige ydelser – Se, hvor meget der bliver udbetalt i pension efter skat ved den planlagte pensionsalder – Signere aftaler med NemID – Læse beskeder i den personlige postkasse – og du kan få en notifikation, når der er nyt i postkassen. Se forsikringer – Se dækninger ved død, invaliditet og kritisk sygdom. Let komme i kontakt med Sampension – Sende beskeder til Sampension – Underskrive dokumenter med NemID. Det hele vises i et beskyttet miljø bag log ind. Første gang du logger ind, skal der bruges NemID – herefter kan man bruge Face ID, Touch ID eller adgangskode. Prøv det, hvis du har Sampension.

1 min. læsning
Mange spejder stadig langt efter de lønstigninger, der er aftalt med OK20 på Jernbaneoverenskomsten og Letbaneoverenskomsten. Den gode nyhed er, at de selvfølgelig er på vej. Lønnen vil blive reguleret fra 1/3-2020 og frem. Men hvornår? Og hvorfor sker der ikke noget? Dansk Jernbaneforbund så gerne, at der var mere skub i tingene. Bolden har ligget hos Dansk Industri (DI). Jernbaneoverenskomstens nye lønninger, er godkendt af DJ den 15/5 – dagen efter vi modtog dem fra DI. Letbaneoverenskomstens nye lønninger har vi først modtaget fra DI her til morgen og vi har nu godkendt dem. Også selve Jernbaneoverenskomsten har vi kommenteret til tilbage midt i maj. Udkastet til den nye Letbaneoverenskomst glæder vi os fortsat til at modtage fra DI. Resultatet af OK20 bør derfor snarest slå igennem på din lønseddel. Imens vi venter, kan du se de kommende lønstigninger her: Jernbaneoverenskomsten 2020-23: Løn og tillæg Letbaneføreroverenskomsten 2020-23: Løn og tillæg

1 min. læsning
Freelancejournalist, William Sonne Kaalø undersøger i denne podcast problemerne med nærvedpåkørsler på jernbanen i Danmark. Måske findes der en god løsning på den anden side af Øresund? HØR PODCASTEN “GÅ IKKE OVER SPORET – DER KOMMER TOG” HER

1 min. læsning
I dag er resultatet af OK20 afstemningen blevet offentliggjort: 80 % stemte JA 20 % stemte NEJStemmeprocent: 58 % Dansk Jernbaneforbunds medlemmer stemte dog massivt NEJ til resultatet. Sammenkædningsreglen betyder, at alle forbunds resultater bliver lagt sammen og det er dette samlede resultat, der afgør om overenskomsterne er godkendt eller forkastet. De er dermed godkendt. Her kan du se, hvordan Dansk Jernbaneforbund stemte: Jernbaneoverenskomsten5 % JA95 % NEJStemmeprocent: 66 % Letbaneoverenskomsten5 % JA95 % NEJStemmeprocent: 89 % Industriens Overenskomst 5 % JA95 % NEJStemmeprocent: 47 % SAMLET RESULTAT 5 % JA95 % NEJStemmeprocent: 64 %

1 min. læsning
Tirsdag den 14. april kl. 12.00 LUKKER afstemningen om OK20 resultatet. Du har modtaget stemmematerialet i din e-boks, hvis du kan stemme. Du kan stemme, hvis du er ansat på Jernbane-, Letbane- eller Industriens overenskomst. Du kan ikke stemme, hvis du f.eks. er tjenestemand, ansat i Banedanmark eller ved lokalbanerne. STEM OG BESTEM!

2 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund har 8. april 2020 rettet henvendelse til Transportministeriet vedr. DSB´s udmelding om genoptagelse af sidemandsoplæring af ny-ansatte lokomotivførere fra 14 april 2020. Baggrunden for henvendelsen skyldes, at Transportministeriet 24. marts 2020 udsendte en pressemeddelelse vedr. Køreskoler og undervisning med køreskoleelever. Af denne fremgår det, at “køreskolerne kan fortsætte med at afholde teoretisk undervisning i køreskolens lokaler. Herefter tilføjes, at “kørelærerne kan derimod ikke afholde praktisk køreundervisning i skolevogne uden at overtræde sundhedsmyndighedernes fastsætte restriktioner og anbefalinger. Pressemeddelelsen slutter således: “Ministeriet er desuden ved at se på, om der er behov for yderligere indskærpelser over for andre uddannelser inden for transportministerens ressort. Det gælder eksempelvis skoler inden for luftfartsområdet, jernbaneområdet og vejtransportområdet.” Da Dansk Jernbaneforbund ikke er blevet bekendt med en udmelding vedr. uddannelse på jernbaneområdet henvendte forbundet sig til Transportministeriet. Transportministeriet har meldt ud, at der intet til hinder er for, at der allerede fra 14. april 2020 kan igangsættes sidemandsoplæring. Man vælger altså ikke at følge sundhedsmyndighedernes fortsatte anbefalinger. Transportminister Benny Engelbrecht udtaler desuden i pressemeddelelsen: “Jeg er optaget af, at vi både passer på de unge mennesker, der tager kørekort, og de kørelærere, som hver dag underviser eleverne.” Dansk Jernbaneforbund undrer sig på den baggrund over, at ministeren derimod mener, at sidemandsoplæring i små førerrum ikke har samme fokus. Det er ganske enkelt på ingen måde muligt at holde den anbefalede afstand i førerrummet. Det er beklageligvis heller ikke lykkes vores tillidsrepræsentanter at få DSB til at udskyde den praktiske undervisning, selvom de har gjort, hvad der var muligt. Derimod er der udarbejdet et notat med overskriften ”Ophold i førerrum i forbindelse med undervisning”. Notatet skal beskrive de forhold, man skal være opmærksom på i forbindelse med uddannelse i førerrum. Dansk Jernbaneforbund kan kun opfordre til, at notatet følges slavisk. Dog kan det undre, at det i notatet findes nødvendigt at meddele, at ”kravet om afstand på 1-2 m ikke er gældende for arbejdspladser”. Dette ændrer jo intet på, at sundhedsmyndighedernes anbefaling er 2 meters afstand. Så man vælger altså i DSB at se stort på myndighedernes anbefalinger. Danske Jernbaneforbund har drøftet situationen med DSB og udmeldingen er derfra, at uddannelsen skal iværksættes; men hvis der er kørelærere eller lokomotivførere under uddannelse, der af forskellige årsager sundhedsmæssigt føler sig utrygge, skal dette drøftes mellem DJ/LPO og DSB (Per Schrøder).

3 min. læsning
Kære medlemmer Når tvivlen spørger: ”Skal jeg arbejde?” Når frygten siger: ”Det er farligt?” Når fornuften siger: ”Det er unødvendigt!” Så siger hjertet: ”Selvfølgelig gør jeg det” – så retter I ryggen og bidrager med Jeres indsats. Mange medlemmer har med rette stillet et hav af spørgsmål af situationen med Corona-virus. Mennesker reagerer forskelligt; men alle reagerer. Nogle med frygt, andre med skepsis og endnu andre med vrede og sådan vil det altid være. Fakta er, at alle er ramt af denne krise. Den har stor indflydelse på Jeres daglige arbejde og familieliv. Nogle er hjemsendt og andre ikke – og skal derfor på job. Da regeringen kom med opfordringen til at vi blev hjemme, landet lukkede ned blev der heldigvis – set sundhedsrelateret – langt færre passagerer og dermed mulighed for bedre at kunne holde afstand. Desværre aner vi nu en tendens til, at statsministerens forsigtige optimisme om muligheden for at lukke landet gradvist op, kan blive opfattet som om, at krisen er ovre. En sådan melding er jo god; men timingen måske knap så heldig, da det for nogen – åbenbart – er startskuddet til gensynet med familien og de gode påske- sammenkomster. Dansk Jernbaneforbund vil her og offentligt opfordre ALLE til at forstå, at krisen er ikke ovre, smitterisikoen er ikke forsvundet. Bliv hjemme, brug digitale medier til kontakt, hold afstand… Herudover giver en sådan melding uro i en jernbanevirksomhed, da planlægning ikke er noget med lige ændrer på fra den ene dag til den anden. Jeg ved, at Jeres tillidsrepræsentanter hver dag kæmper for at minimere generne i Jeres arbejdsdag mest muligt – og stor tak for det – men i takt med diverse regeringsbeslutninger skal der hele tiden træffes nye beslutninger om driften. Og vi ved, at det påvirker Jeres hverdag. Vi havde troet, at virksomhederne i disse tider ville prioritere samarbejdet meget højt og flertallet af vores arbejdsgivere gør det. Desværre er der fortsat arbejdsgivere, der ikke vil det samarbejde og tror at krisen har givet dem fripas til at agere udenom alle aftaler. Det er jo trist og helt uanstændigt; men en stor tak til de mange virksomheder, der i denne krise træffer beslutninger sammen med de faglige repræsentanter. Transportministeren har takket Jer for Jeres indsats, og jeg tror ikke, at der skal lægges noget i, at nogle personalegrupper ikke direkte blev nævnt. Det var en velment og oprigtig tak til alle Jer, der er med til at holde samfundet i gang. Mere eller mindre frivilligt; men I har gjort det. Når det er sagt, så skal der med stor respekt herfra lyde en kæmpe TAK til alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund for Jeres indsats, uanset hvilken opgave I har været sat til at udføre og fortsat skal udføre. Det er mit håb, at virksomhederne efter denne krise, vil vise Jer den respekt, som I klart har gjort Jer fortjent til. Endnu engang TAK FOR JERES INDSATS – I GØR DET FANTASTISK ! Og denne tak kan Dansk Jernbaneforbund med rette også sende til alle i vores faglige fælleskab – sundhedspersonalet, politibetjenten, butiksassistenterne – ja alle som hver dag kæmper for at vi kommer igennem krisen. Uden alle Jer ville katastrofen være total… Varme hilsner fra forbundsledelsen og alle ansatte i Dansk Jernbaneforbund , Henrik HorupForbundsformand

1 min. læsning
Vi nærmer os det tidspunkt, hvor du som medlem skal tage stilling til resultatet af overenskomstforhandlingerne 2020. Du vil derfor på fredag modtage stemmevejledning og anbefalingsbrev i din e-boks. Du kan stemme frem til den 14. april kl. 12.00. Hovedbestyrelsen har behandlet forslagene. Hovedbestyrelsen anbefaler enstemmig Nej til Jernbaneoverenskomsten og Letbaneoverenskomsten. Et flertal i Hovedbestyrelsen anbefaler derudover et Nej til Industriens Overenskomst. Anbefalingerne bliver uddybet i den kommende anbefalingsbreve mm.

2 min. læsning
Som medlem hos Dansk Jernbaneforbund har du automatisk adgang til fordelsprogrammet PlusKort. Og der er masser af fordele til dig og din familie. Tjek fordelsguiden her PlusKort giver rabat i mere end 1.300 fysiske butikker og webshops på bl.a. tøj, rejser, brændstof til bilen og meget mere, og beregninger viser, at en familie på fire personer kan spare mere end 4.000 kroner årligt – blot ved at bruge PlusKort.Ved at bruge PlusBeregneren kan du få en ide om, hvor meget du og din familie kan spare. Prøv PlusBeregneren her For at komme i gang med at bruge dine rabatter, skal du hente PlusKort app’en til din smartphone. Du finder appen dér, hvor du plejer at hente apps til din telefon. Med appen på din smartphone, har du altid dit PlusKort ved hånden, overblikket over alle rabataftaler nær dig samt information om nye rabatter og ekstra gode tilbud. Og du kan også finde informationer om noget af alt det, som Dansk Jernbaneforbund tilbyder dig som medlem. Første gang du benytter appen, skal du logge ind med MitID og oprette en brugerprofil. Næsten 1 million medlemmer i fagforeninger under Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har i dag adgang til at benytte sig af PlusKort og de mange fordele, der følger med deres fagforeningsmedlemsskab. Med så stort et fællesskab i ryggen, har PlusKort mulighed for at opnå store fordele og gode rabatter til medlemmerne hos mange spændende samarbejdspartnere. Spørgsmål om PlusKort kan rettes til Fagbevægelsens Fordelsprogram på telefon 70 10 20 60 eller via mail på info@pluskort.dk. Du kan læse mere på https://pluskort.dk PlusGuldkort Når du er medlem hos Dansk Jernbaneforbund kan du også søge om at få et PlusGuldkort – et kombineret medlemskort, rabatkort og internationalt betalingskort. Kortet kan naturligvis bruges til at få rabat hos alle PlusKort partnere, ligesom det almindelige PlusKort. Når du betaler med dit PlusGuldkort, der hvor der gives PlusKort rabat, får du nogle steder rabatten automatisk, og hver måned er der ekstra Guldkort-rabat hos en eller flere udvalgte PlusKort partnere. Kortet er også et Mastercard, hvilket betyder at du kan bruge det som betalingskort i Danmark og udlandet. Og handler du på nettet får du gavn af den ekstra sikkerhed, der ligger i kortet. Det koster ikke noget at få kortet, og du skal ikke betale et årligt gebyr for at have kortet. Læs mere og ansøg om PlusGuldkort her