Nyheder

2 min. læsning
”I Dansk Jernbaneforbund er vi glade for, at vore medlemmer er kompetente, fleksible og klar på nye udfordringer. Vi finder det også naturligt, at vi hjælper hinanden i spidsbelastningsperioder og under særlige omstændigheder. Det er dog meget bekymrende, at DSB har valgt kun at give én times instruktion i litra, osv., ligesom den endelige risikovurdering og inddragelse af sikkerhedsledelsessystemet endnu ikke er færdigt”, udtaler forbundsformand Henrik Horup og fortsætter: ”endelig skal vi jo også huske DSB’s udsagn om, at sikkerhed kommer først, hvorfor det kan undre os, at s-togs revisorerne ikke får en sikkerhedsuddannelse, inden de skal billettere i F&R-tog”. I henhold til gældende og godkendte uddannelsesstandard er der et krav om, at alt personale, som har direkte passagerkontakt, skal være uddannede i at håndtere passagernes sikkerhed i tog som fremføres under DSB’s operatøransvar i Danmark. Dansk Jernbaneforbund er ved at undersøge, om dette krav er opfyldt med den meget begrænsede undervisning. S-togs revisorerne vil bære DSB-uniform. For en enkelte passager vil der således ikke kunne opleves nogen forskel på, om der er tale om en togfører eller s-togs revisor. Dansk Jernbaneforbund frygter derfor, at det manglende kendskab til køreplan, produkter og indretning vil afføde en del konflikter. I situationer med uheld, evakuering, tømning, mv, vil passageren søge assistance ved s-togs revisoren, der som nævnt ovenfor ikke har nogen forudsætning for at kunne bidrage udover ”passagerniveau”. Togpersonalet har en uddannelse med stort fokus på passagererne og får i forbindelse med litra-skift en supplerende uddannelse på flere dage. Det er stærkt kritisabelt, at DSB ikke har drøftet s-togs revisorernes nye, midlertidige funktion med Dansk Jernbaneforbund. ”Vi ved, at I er dygtige og vil gøre jeres bedste. Skulle der opstå problemer eller konflikter håber vi, at I vil tage fat i os med det samme, så vi kan hjælpe og bidrage til, at lignende situationer ikke opstår”, afslutter Henrik Horup.

1 min. læsning
Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har efter drøftelser med Forenede Gruppeliv og de 3 offentlige arbejdsgivere i Staten, Regioner og KL aftalt, at der i tilfælde af en eventuel konflikt i forbindelse med OK18-forhandlingerne fortsat vil være dækning for ansatte der er omfattet af ordningerne under konflikten i op til 3 måneder. Aftalen gælder ansatte der er omfattet af ordninger den dag konflikten måtte træde i kraft.

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund har været i løbende dialog med ISS i forbindelse med at ISS overtager arbejdsopgaver Fra DSB. Sidste møde afholdes den 17. august 2015. Vi ved at ISS påbegynder deres møderække med de berørte medlemmer fra den 17. august 2015. Forbundet har valgt ikke at deltage sammen med ISS og i stedet afholde vores egne møder. Møderne vil blive tilrettelagt således, at der gives individuelle rådgivning til det enkelte medlem. På den baggrund opfordres alle, der måtte ønske at gøre brug af dette tilbud, til at medbringe alle relevante papirer I har modtaget fra ISS. Rådgivningsmøderne afholdes følgende steder: Fredericia den 24. august 2015 fra kl. 11:00 til kl. 15:00. Sted: Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, 1. sal i stort mødelokale København den 26. august 2015 fra kl. 14:00 til kl. 17:00. Sted: Forbundshuset, Søndermarksvej 16, 2500 Valby