Nyheder

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund er dags dato blevet gjort bekendt med flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Jernbaneforbund undersøger p.t. baggrunden for disse, og opfordrer kraftigt alle medlemmer til at arbejdet holdes normaliseret.

1 min. læsning
Dansk Metal, Dansk El-forbund og Dansk Jernbaneforbund har i dag, 9. juni 2023, været til Fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening. Fællesmødet blev afholdt på baggrund af klage rejst af Dansk Industri på vegne af DSB. Klagen var indgivet, fordi et antal medlemmer af ovennævnte forbund havde etableret overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse den 7. juni på følgende arbejdspladser: Ingerlevsgade, KBH V (04.30-08.45), Kystvejen, Kastrup (6.30-9.15), Depotvej, Taastrup (13.00-13.15), Carsten Nieburhs Gade, KBH V (19.05-21.15) + arbejdsnedlæggelser på Sonnesgade, Aarhus C den 7. og 8. juni (08.45-9.02 7/6 + 12.15-12.30 8/6) Arbejdstagerne erkendte, at arbejdsnedlæggelserne var overenskomststridige, men tog forbehold for såvel tider som steder. Dansk arbejdsgiverforening hævdede, at arbejdsnedlæggelserne var systematiske og forbeholder sig derfor retten til at indberette arbejdsstandsningerne for Arbejdsretten. Arbejdstagerne tog afstand fra denne påstand. Dansk Jernbaneforbund opfordrer fortsat på det kraftigste til, at arbejdet holdes normaliseret. Læs referat fra fællesmødet HER

1 min. læsning
Her kan du hente DJs plakat “Køreplan – arbejdsulykken”. Den kan også bestilles i forbundet, hvis du ikke selv har mulighed for at printe. HENT plakaten her

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund er dags dato blevet gjort bekendt med flere overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Dansk Jernbaneforbund undersøger p.t. baggrunden for disse, og opfordrer kraftigt alle medlemmer til at arbejdet holdes normaliseret.

2 min. læsning
OK23 er den første overenskomst, som den nye forbundsledelse i Dansk Jernbaneforbund har stået i spidsen for. Det har været en klar ambition at inkludere medlemmerne i processen og sikre at alle har mulighed for at blive hørt. Vi har været landet rundt til medlems- og informationsmøder – det vil vi fortsætte med. Samtidig har vi forsøgt os med en mere direkte og hurtig kommunikation. Vi kæmper for et stadig bedre forhandlingsklima med virksomhederne. Gennem det sidste år har vi intensiveret dialogen med de øvrige forbund og især de, der også forhandler på vores vegne. Vi ånder virksomhederne i nakkerne, så de ved, at vi er der. Vi er konstruktive, og finder gerne fælles løsninger, der gør jeres hverdag bedre. I overenskomstforløbet har vi prioriteret at deltage i arbejdsgrupper, flere netværk og generelt søgt større indflydelse. Der er kommet mange gode anbefalinger og byggesten til det videre arbejde. Vigtigst af alt, så kan vi mærke en stigende holdånd. En større stolthed. En større glæde og villighed til at kæmpe de sidste 10%. OK23 kommer på bagkant af krig i Ukraine, stigende inflation, øget usikkerhed på de finansielle markeder og en ny regering, der lagde for med at slagte store bededag. Men vi nåede et resultat. Et historisk resultat. Et resultat med klare fingeraftryk fra alle jer, der har gjort jeres demokratiske stemme gældende. Der er selvfølgelig fortsat knaster, som vi skal kæmpe for at få fjernet. OK23 har lagt et fornuftigt fundament for vores videre kamp. Forhandlingsudvalg, hovedbestyrelse og forbundsledelse anbefalede et ja til resultatet. Det har I været enige i. Tak for det. I har stemt ja til alle 3 overenskomster og stemmeprocenten er flot: Forhandlingsudvalgene, hovedbestyrelsen og forbundsledelsen vil gerne takke for opbakningen. Vi glæder os til det fortsatte arbejde – for dialog, resultater og sammenhold.

1 min. læsning
En god nyhed: Ved en fejl har Metroservice ikke fået indbetalt pensionsbidrag af fritvalgskonto. Dette forhold bringes nu i orden, og beløbet reguleres med lønnen for marts 2023. Det vil fremgå af din lønseddel med kode: 6455. Beløbet indsættes på din pensionskonto. For tidligere ansatte, der samtidig var medlemmer af Dansk Jernforbund, vil forbundet sende brev i E-Boks og efterfølgende foranledige betaling til tidligere stewards/medlemmer.

1 min. læsning
OK23 nærmer sig sin afslutning. Forligene er forhandlet på plads. Nu er det medlemmerne, der har ordet: Der skal stemmes om OK resultatet. Afstemningen begynder søndag den 26. marts. Hvis du arbejder på én af de tre private overenskomster, som dækker Dansk Jernbaneforbunds område: Jernbaneoverenskomsten, Industriens overenskomst eller Letbaneoverenskomsten, så vil du modtage en stemmeseddel i din E-boks. Stemmematerialet udsendes søndag og mandag. Du kan stemme indtil tirsdag den 11. april kl. 12.00. Resultatet forventes offentliggjort den 12. april 2023. OFTE STILLEDE SPRØGSMÅL Jeg har ikke fået en stemmeseddel – hvad gør jeg? Start med at tjek, om du er ansat på én af de tre overenskomster, som der skal stemmes om: Jernbane-, Industriens- og Letbaneoverenskomsten. Du skal IKKE stemme, hvis du er Tjenestemand eller ansat t i f.eks. Banedanmark eller på en lokalbane. Hvis du er ansat på én af de tre overenskomster, og ikke har fået stemmematerialet i din e-boks tirsdag morgen, skal du kontakte forbundet. Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal stemme – hvor kan jeg få mere information om forligene? Du finder forligene på Dansk Jernbaneforbunds hjemmeside. Der er fortsat to medlemsmøder tilbage om Jernbaneforliget: torsdag den 30/3 kl. 17-19 og fredag den 31/3 kl. 9.30-11.30. Begge møder afholdes i DGI Byen i København. Du kan derudover deltage i mødet om fredag den 31/3 9.30-11.30 via Skype. Se mere info på hjemmesiden.

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund har gjort DSB opmærksom på, at der ikke var afregnet korrekt diæter for kurser med overnatning. Det drejede sig konkret om togførere, der havde været på evakueringskurser. Og det bliver der nu rettet op på. DSB har beklaget, at de ikke havde gjort alle kollegaer bekendt med, at de selv skal anmode om at få diæterne i forbindelse med kurser med overnatning. Vi har nu aftalt, at DSB trækker en liste over samtlige medarbejdere, der indenfor de seneste år har været på kursus med overnatning, og sikrer, at alle får udbetalt de diæter, som man har ret til. Derudover vil DSB fremadrettet tydeligt gøre opmærksom på, hvordan man som medarbejder får de rette diæter i forbindelse med kurser. Det er aftalt, at denne kommunikation også deles med Dansk Jernbaneforbund.

1 min. læsning
Det er nu lykkes at indgå en tiltrædelsesoverenskomst til CO-Industrioverenskomsten med DSB Service og Retail A/S, der er arbejdsgiver for stationsbetjentene i Catering. Der er samtidig indgået et tiltrædelsesprotokollat, der sikrer kollegaerne deres nuværende rettigheder. Det lykkes også at få tidligere protokollater og lokalaftaler med over, så også de tjenestemandsansatte kollegaer er sikret deres nuværende rettigheder.