Nyheder
1 min. læsning
[Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet] Et nyt lovforslag giver seniorer en gevinst ved at blive på arbejdsmarkedet. Regeringen vil afskaffe modregning i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen arbejdsindtægt. Sidste år vedtog Folketinget at fjerne modregning i social pension på grund af ægtefælle eller samlevers arbejdsindtægt For tusindvis af pensionister vil der fremover være en ekstra gevinst ved at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Fra 1. januar 2023 vil pensionister ikke længere opleve modregning i pensioner som følge af arbejdsindtægt, hverken i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg som følge af egen indtægt eller som følge af ægtefællens eller samlevers indtægt. Du kan læse mere på beskæftigelsesministeriets hjemmeside
2 min. læsning
PRESSEMEDDELELSE Dansk Jernbaneforbund har i januar gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt frontpersonalet i toget om omfanget af verbale og fysiske overfald. Undersøgelsen tegner et uhyggeligt billede af et arbejdsmiljø, hvor vold er en del af hverdagen for alt for mange. Undersøgelsens resultater: 415 har deltager i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 39,2% – Tallene fortæller en grum historie om, hvad vores kollegaer oplever i hverdagen ude i togene. Og mange oplever desværre et alt for råt arbejdsmiljø, hvor vold forekommer ofte. Den situation hverken må eller skal vi acceptere, siger forbundsformand for Dansk Jernbaneforbund, Preben S. Pedersen Dansk Jernbaneforbund har tre konkrete forslag til, hvad der kan afhjælpe problemerne: – For det første skal vi se på bemandingen i togene. Vi skal sikre, at man aldrig går alene i toget på udsatte strækninger. For det andet skal vi løbende uddanne frontpersonalet endnu bedre i konflikthåndtering, så de har de nyeste og bedste redskaber i deres værktøjskasse og endelig er der brug for kampagner rettet mod passagerne. Vi skal minde hinanden om, at der er et levende menneske bag uniformen. Undersøgelsen fra Dansk Jernbaneforbund fortæller også, at mange oplever en mere rå tonen efter Corona-epidemien: – Vores samfund er måske blevet mere hårdt og uvenligt efter Corona. Der er grupper, der reagerer meget negativt på autoriteter og som finder det OK, at overfalde vores kollegaer verbalt. Den tendens fortæller andre faggrupper også om. Jeg tror, at vi alle skal sige fra overfor den udvikling, hvis den skal vendes. Og det skal være min opfordring. Vi skal ikke se den anden vej. Vi skal sammen sige fra, når vi oplever noget, der ikke er i orden, siger forbundsformand Preben S. Pedersen.
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund har netop vundet en vigtig faglig voldgiftssag over DSB. DSB har frataget S-togrevisorerne muligheden for at møde ind andre steder end på København H. Dansk Jernbaneforbund og TPO har fra start af hævdet, at det var i strid med de gældende lokalaftaler. Tvisten endte som en faglig voldgiftssag, og den har Dansk Jernbaneforbund nu vundet. Den faglige voldgift slår fast, at ”DSB Sov skal anerkende, at stk. 6.2 i lokalaftalen om arbejdstidsregler og ferie for togrevisorer (…) ikke giver DSB mulighed for, at togrevisorer permanent udelukkes fra muligheden for at møde på en anden S-togsstation end København H.” Den faglige voldgift behandlede også spørgsmålet om retten til at vælge fast makker. Den del af sagen tabte Dansk Jernbaneforbund desværre. Men det helt afgørende spørgsmål har hele tiden været retten til at møde ind andre steder end på Hovedbanen. Så selvom vi ikke vandt i begge spørgsmål, så tillader vi os at kippe med flaget.
1 min. læsning
På søndag indkalder FH til folkedemonstration kl. 14.00 foran Christiansborg. Budskab er lige så klart, som det er enkelt: Bevar Store Bededag! Kom og vær med på søndag, når vi samles for at markere, at vi vil bevare Store Bededag. Det bliver en hyggelig eftermiddag med musik, taler, underholdning og spændende aktiviteter. Hvorfor er det vigtigt, at netop du kommer? Fordi store bededag er vores fælles fridag. Sådan skal det også være fremover i Danmark. Det er ikke i orden, at regeringen afskaffer helligdage eller fridage hen over hovedet på os alle. Og endda fjerner kompensationen for os, der hele tiden har arbejdet Store Bededag. Jo flere vi er på søndag, jo tydeligere et signal kan vi sende til regeringen. På www.bevarstorebededag.dk – kan du også skrive under på FH’s protest mod afskaffelsen af Store Bededag. Dansk Jernbaneforbund kan kun opfordre til at du og dine kollegaer deltager i demonstrationen. Vi ses foran Christiansborg på søndag!
1 min. læsning
I øjeblikket forhandles OK23. Det er historisk svære overenskomstforhandlinger. Mange mener derfor, at risikoen for konflikt er større end normalt. Oveni har diskussionerne om store bededag ikke gjort noget nemmere for nogen. Men hvordan er du egentligt stillet, hvis der udbryder konflikt og din arbejdsplads er udtaget til strejke eller du bliver lockoutet af din arbejdsgiver? Dansk Jernbaneforbund har netop fastsat konfliktstøtten til kr. 1500.- pr strejkedag. Som fuldtidsansat får du 5 x dagssatsen pr. uge. Du får ikke løn, hvis der er konflikt, men forbundet udbetaler altså konfliktstøtte. OBS: Det er en forudsætning, at du er indmeldt i Dansk Jernbaneforbund senest 1. marts 2023. Forbundet optager ikke nye medlemmer fra denne dato og før en eventuel konflikt er overstået. (Forbundets love §3 stk. 3.18) Nye kolleger, der ansættes mellem den 1. februar 2023 og frem til konfliktstart, kan dog stadig optages som medlemmer og dermed få udbetalt konfliktstøtte. Ingen ved hvor OK23 forhandlingerne lander, men en ting er sikker: Som medlem af Dansk Jernbaneforbund er du sikret, hvis OK23 ender med konflikt.
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om chikane, verbale- og fysiske overfald i forbindelse med vores arbejde. Frontmedarbejdere (togførere, S-tog revisorer, metro stewards og kundeservicemedarbejdere) vil få et link til spørgeskemaet tilsendt via e-boks. Vi vil gerne opfordre alle til at udfylde spørgeskemaet. Det tager kun 5 minutter og kan være en stor hjælp, når vi skal sætte fokus på dette vigtige arbejdsmiljøspørgsmål. Hvis du har spørgsmål til selve undersøgelsen, skal du kontakte kommunikationschef, Simon Bauer
3 min. læsning
[Bragt i Jernbane Tidende december 2022] Af Preben S. Pedersen, Forbundsformand I skrivende stund nærmer vi os julen. Kalenderlyset er tænkt, pynten hængt op og vi hygger os med julefrokoster og familien. Snart banker virkeligheden dog på igen. Når nytåret er ringet ind, begynder slutspurten i de sværeste overenskomstforhandlinger mange år. Og her er hyggen langt fra garanteret. Overenskomstforhandlingerne har i virkeligheden været i gang længe. Der er formuleret og udvekslet krav. Der er holdt optaktsmøder, hvor parterne har følt hinanden på tænderne. Nu skal det endelige slag stå. Det første område der skal forhandles færdigt, er som bekendt Industriens Overenskomst. Industriens Overenskomst dækker en del af vores kollegaer – primært vores stationsbetjente, der ikke er ansat som tjenestemænd. Efter Industrien følger Transportforliget, der giver bolden op til de øvrige overenskomster på vores område: Jernbane- og Letbaneoverenskomsten. Men første skal der altså landes et forlig på Industriens område. Det bliver rigtigt svært denne gang. Den voldsomme inflation har udhulet vores løn. Pengene rækker slet ikke så langt, som de har gjort, når el- og varmeregningerne skal betales eller når indkøbsvognen skal fyldes op. Derfor vil der også være krav om lønstigninger, der kan mærkes. Her og nu. Oveni skal der fokus på både arbejdsmiljø, og en højnelse af respekten for erhvervsuddannelserne. Det er nok de færreste, som reelt tror på, at hele inflationen kan indhentes i år ét. At man allerede i 2023 kan opnå en lønstigning, der fuldt og helt genopretter reallønnen. Og spørgsmålet er i virkeligheden også om en lønstigning på mere end 10% i et hug, reelt vil gøre en forskel på den lange bane eller om det mere vil være, som at tisse i bukserne. Meget store lønstigninger risikerer desværre at starte en løn-og-pris-spiral, hvor den lønstigning man netop har kæmpet i hus, hurtigt bliver spist op af endnu mere inflation – og så er vi igen bagud. Oveni risikerer vi at svække vores konkurrenceevne og dermed underminere fremtidens arbejdspladser. Betyder det så, at vi skal lade os spise af med næsten ingenting? Bestemt ikke. Overenskomstforhandlingerne skal munde ud i, at vi på sigt kan se reallønnen genoprettet. På den kloge måde, hvor vi ikke bare puster til inflationen og sender arbejdspladser til udlandet. Og det betyder selvfølgelig også, at der skal markant mere i pungen i OK23. Hvis ikke det lykkes, så tror jeg, at vi kigger ind i den første storkonflikt siden generalstrejken i 1998. Ingen ønsker en storkonflikt. Danmark har ikke brug for at blive sat i stå i flere uger. Men det kan selvfølgelig blive konsekvensen, hvis ikke der kan opnås enighed om en ny overenskomst ved forhandlingsbordet. Tag ikke fejl. En storkonflikt vil lamme samfundet fuldstændigt. Det er muligt, at færre er medlem af en fagforening i dag end i 1998, hvor vi sidst oplevede en generalstrejke. Det betyder selvfølgelig, at færre kan strejke på de enkelte arbejdspladser. Men omvendt er der en række områder, der var offentligt i 1998, som i dag er blevet privat organiseret. Jeg behøver bare nævne jernbanen: Hvis fjern- og regionaltog, S-tog, Metro og Letbane holder stille, så er Danmark reelt lukket effektivt ned. Det er en situation, som vi alle skal lægge sig grundigt i selen for at undgå – og det gælder ikke mindst arbejdsgiverne!
1 min. læsning
Onsdag den 4. januar blev forhandlingerne om OK23 formelt skudt i gang med pressemøde i DI. Industriens overenskomst forhandles som den første. Senere følger Transportoverenskomsten og Jernbaneoverenskomsten. Det bliver langt fra nemt at lande en aftale. Inflation, rentestigninger og … en mulig afskaffelse af St. Bededag er alvorlige bump på vejen. Husk at du kan læse mere om OK23 på vores hjemmeside, hvor der er et særligt OK23 tema.
3 min. læsning
Temaartikel nummer 5 – bragt i Jernbane Tidende nummer 6 Af Søren Kaj Andersen, Centerleder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Overenskomstforhandlinger handler altid om løn, men det bliver anderledes denne gang. Siden finanskrisen har vi set, at forholdsvis små lønstigninger alligevel gav et ryk opad på reallønnen. Det kunne ske fordi inflationen var lav; til tider faktisk historisk lav. Men nu er det anderledes – helt anderledes. Gennem året er inflationen skudt i vejret på en måde, som vi ikke har set siden 1980’erne. Når vi kigger på forbrugerprisernes udvikling hen over det seneste år ligger stigningen omkring 10 procent. Som vi alle ved, er de store syndere gas, elektricitet osv., men det har sat sig som generelle prisstigninger. Betyder det så, vi er på vej tilbage til ’fattigfirserne’? Nej, det gør det ikke. Faktisk er vi havnet i en underlig økonomisk situation. Det er jo rigtig nok, at vi alle bliver fattigere, når priserne stiger og lønnen ikke følger med. Vi mister købekraft. Men samtidig har vi rekordhøj beskæftigelse og derfor også en meget lav arbejdsløshed. Man kan sige, at vores alles økonomi ser stærk ud. Nogle kan måske huske, at daværende finansminister Knud Heinesen i 1979 udtalte, at Danmark var på vej ud over afgrundens rand. Der er vi slet ikke i dag. Forleden kom det frem, at vi i løbet af det sidste år har høvlet mere end 100 milliarder af statsgælden. Forklaringen er, at høj beskæftigelse giver øgede skatteindtægter og stærk indtjening hos virksomhederne løfter også statskassen. Så lang så godt. Hvordan kommer det så til at se ud de næste par år? Det er her, at det begynder at blive svært. Der er klare tegn på, at økonomien topper nu, men hvad kommer der bagefter? Bliver det en ’blød landing’ eller en rigtig økonomisk nedtur? Det er de spørgsmål, som DI og CO-industri tager med ind til forhandlingsbordet, når de i begyndelsen af det nye år skal forsøge at nå frem til en aftale om et gennembrudsforlig på det store industriområde. Det er som bekendt dette forlig, som skal lægge den økonomisk ramme for de øvrige overenskomstfornyelser. Fronterne er trukket forholdsvis hårdt op. Allerede tidligt på året var CO-industris formand, Claus Jensen, ude og sige, at når de industriansatte kun fik beskedne lønstigninger i de lokale lønforhandlinger, må det være udtryk for, at mindstebetalingssystemet ikke virker. Som bekendt er det i mindstebetalingssystemet kun mindstebetalingssatserne, der bliver reguleret i de centrale forhandlinger. Den egentlige løn skal forhandles ude på virksomhederne. Det så her, at Claus Jensen siger, at sker det ikke med et rimeligt resultat, så må han og næstformand Mads Andersen, 3F’s industrigruppe, kræve pengene ved det centrale bord. For CO-industri handler det således ikke kun om inflationspres, men også om utilfredsstillede lokale lønforhandlinger. Arbejdsgiverne i DI er måske med på, at lønnen skal have et vist løft, men mest af alt vil de fremføre, at fremtiden er usikker og at alle økonomiske prognoser peger nedad. Normalt går de faglige ledere til forhandlingerne med et krav om at sikre reallønnen og i gode tider endda øge den. Denne gang ser det umuligt ud at sikre reallønnen – i hvert fald på den korte bane. Men hvad er nok på lønnen, så medlemmerne i fagforeningerne også vil stemme det hjem? Her er der jo særlig svært på transportens normallønsoverenskomster, som for eksempel Jernbaneoverenskomsten, hvor lønnen i vid udstrækning aftales ved det centrale bord. Her er gennemsigtigheden om lønudviklingen stor. Den høje inflation og usikkerheden om udviklingen i økonomien de kommende par år peger på, at overenskomstperioden bliver kort. Mest sandsynlig er en toårig overenskomst. Samtidig peger det stærke fokus på løn også på, at forhandlingerne bliver overordentlig vanskelige, hvorfor konfliktrisikoen ser større ud end i mange år.