Nyheder

3 min. læsning

Temaartikel nummer 5 – bragt i Jernbane Tidende nummer 6 Af Søren Kaj Andersen, Centerleder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Overenskomstforhandlinger handler altid om løn, men det bliver anderledes denne gang. Siden finanskrisen har vi set, at forholdsvis små lønstigninger alligevel gav et ryk opad på reallønnen. Det kunne ske fordi inflationen var lav; til tider faktisk historisk lav. Men nu er det anderledes – helt anderledes. Gennem året er inflationen skudt i vejret på en måde, som vi ikke har set siden 1980’erne. Når vi kigger på forbrugerprisernes udvikling hen over det seneste år ligger stigningen omkring 10 procent. Som vi alle ved, er de store syndere gas, elektricitet osv., men det har sat sig som generelle prisstigninger. Betyder det så, vi er på vej tilbage til ’fattigfirserne’? Nej, det gør det ikke. Faktisk er vi havnet i en underlig økonomisk situation. Det er jo rigtig nok, at vi alle bliver fattigere, når priserne stiger og lønnen ikke følger med. Vi mister købekraft. Men samtidig har vi rekordhøj beskæftigelse og derfor også en meget lav arbejdsløshed. Man kan sige, at vores alles økonomi ser stærk ud. Nogle kan måske huske, at daværende finansminister Knud Heinesen i 1979 udtalte, at Danmark var på vej ud over afgrundens rand. Der er vi slet ikke i dag. Forleden kom det frem, at vi i løbet af det sidste år har høvlet mere end 100 milliarder af statsgælden. Forklaringen er, at høj beskæftigelse giver øgede skatteindtægter og stærk indtjening hos virksomhederne løfter også statskassen. Så lang så godt. Hvordan kommer det så til at se ud de næste par år? Det er her, at det begynder at blive svært. Der er klare tegn på, at økonomien topper nu, men hvad kommer der bagefter? Bliver det en ’blød landing’ eller en rigtig økonomisk nedtur? Det er de spørgsmål, som DI og CO-industri tager med ind til forhandlingsbordet, når de i begyndelsen af det nye år skal forsøge at nå frem til en aftale om et gennembrudsforlig på det store industriområde. Det er som bekendt dette forlig, som skal lægge den økonomisk ramme for de øvrige overenskomstfornyelser. Fronterne er trukket forholdsvis hårdt op. Allerede tidligt på året var CO-industris formand, Claus Jensen, ude og sige, at når de industriansatte kun fik beskedne lønstigninger i de lokale lønforhandlinger, må det være udtryk for, at mindstebetalingssystemet ikke virker. Som bekendt er det i mindstebetalingssystemet kun mindstebetalingssatserne, der bliver reguleret i de centrale forhandlinger. Den egentlige løn skal forhandles ude på virksomhederne. Det så her, at Claus Jensen siger, at sker det ikke med et rimeligt resultat, så må han og næstformand Mads Andersen, 3F’s industrigruppe, kræve pengene ved det centrale bord. For CO-industri handler det således ikke kun om inflationspres, men også om utilfredsstillede lokale lønforhandlinger. Arbejdsgiverne i DI er måske med på, at lønnen skal have et vist løft, men mest af alt vil de fremføre, at fremtiden er usikker og at alle økonomiske prognoser peger nedad. Normalt går de faglige ledere til forhandlingerne med et krav om at sikre reallønnen og i gode tider endda øge den. Denne gang ser det umuligt ud at sikre reallønnen – i hvert fald på den korte bane. Men hvad er nok på lønnen, så medlemmerne i fagforeningerne også vil stemme det hjem? Her er der jo særlig svært på transportens normallønsoverenskomster, som for eksempel Jernbaneoverenskomsten, hvor lønnen i vid udstrækning aftales ved det centrale bord. Her er gennemsigtigheden om lønudviklingen stor. Den høje inflation og usikkerheden om udviklingen i økonomien de kommende par år peger på, at overenskomstperioden bliver kort. Mest sandsynlig er en toårig overenskomst. Samtidig peger det stærke fokus på løn også på, at forhandlingerne bliver overordentlig vanskelige, hvorfor konfliktrisikoen ser større ud end i mange år.

1 min. læsning

Forbundet er lukket mellem jul og nytår – vi åbner igen mandag den 2. januar. VAGTTELEFONEN ved ulykke har dog altid åben på 70 20 36 13 Ved uopsættelige problemer kan du kontakte:Ebbe L. L. Drögemüller på 6110 7145 eller Kirsten Andersen på 2169 7005 Pressehenvendelser: Kommunikationschef Simon Bauer: 3613 2525 / 3151 4842

1 min. læsning

Det nærmer sig og snart er den over os: Julen! Valgte og ansatte i forbundet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Der skal lyde en særlig hilsen og tak til jer, der tager tørnen på skinnerne henover julen. Tak for samarbejdet i 2022 – vi glæder os til 2023

1 min. læsning

Der har være afholdt mange møder mellem ledelsen og togpersonalet i DSB i de seneste måneder. Det vil være mange bekendt. Det er ej heller gået mange forbi, at enkelte lokalaftaler er blevet opsagt og kontra-opsagt. Derfor har parterne besluttet, at der skal findes en mindelig løsning på parternes udeståender. Det er nu besluttet, at parterne sætter sig ned sammen efter årsskiftet, ser hinanden i øjnene og prøver at finde holdbare løsninger, som begge sider kan leve med. Dialog er i sidste ende den eneste vej frem.

1 min. læsning

I 1899 udkom Jernbane Tidende første gang på papir. Siden da er fagbladet landet hjemme hos alle medlemmer af Dansk Jernbaneforbund. Og det bliver der ikke lavet om på! Men fra december 2022 udkommet Jernbane Tidende også som podcast. Så nu kan du høre udvalgte artikler, mens du er på farten. Du kan høre podcasten her – eller der hvor du normalt hører podcast.

1 min. læsning

Venstres tidligere gruppeformand, Thomas Danielsen, er blevet udnævnt til ny Transportminister. Det betyder et farvel til Trine Bramsen (S) på posten. Dansk Jernbaneforbunds forbundsformand, Preben S. Pedersen, ønsker Thomas Danielsen tillykke og takker samtidig Trine Bramsen for et godt samarbejde. – Jeg vil gerne på vegne af Dansk Jernbaneforbund ønske den nye Transportminister tillykke med posten. Transportministeriet er nok ikke øverst på mediernes dagsorden, men det er et afgørende område for Danmarks fremtid. Vi glæder os til samarbejdet med den nye minister, siger forbundsformand Preben S. Pedersen. Preben S. Pedersen sender også en stor tak til den afgående minister: – Det er vemodigt, at skulle sig farvel til Trine Bramsen. Trine har været en rigtig god samarbejdspartner for Dansk Jernbaneforbund. Det vil jeg gerne takke Trine for og ønske hende alt det bedste for fremtiden.

1 min. læsning

Jernbane Tidende udkom første gang i 1899. Men den gamle dame er stadig levende og med på moden. Nu udkommer Jernbane Tidende nemlig også som podcast. I podcasten kan du høre udvalgte artikler fra seneste nummer af Jernbane Tidende. Du kan høre Jernbane Tidende podcast her eller der, hvor du normalt lytter til podcast

1 min. læsning

En kollega hos DSB Vedligehold får efterbetalt flere måneders barselsdagpenge efter et længere tovtrækkeri med både DSB og Udbetaling Danmark. Sagen viser, at det betaler sig at have en fagforening, der bider sig fast og forlanger retfærdighed. En kollega stod tilbage med en lang næse efter sin barselsorlov. Der var gået knas i indberetningerne til Udbetaling Danmark. Det betød, at ansøgningen om barselsdagpenge ikke var korrekt. Aben landede dog i første omgang hos vores kollegaen, der manglede barselsdage for mere end 11 uger og dermed måtte se små 50.000 kroner forsvinde op i det blå. I første omgang klagede Dansk Jernbaneforbund til Udbetaling Danmark. Men de stod fast på, at der ikke var søgt rettidigt, selvom vores kollega var helt uden skyld i miseren. Efter en klage til Ankestyrelsen er retfærdigheden dog sket fyldest. Ankestyrelsen slår fast, at vores kollega gentagende gange har gjort alt for at få ansøgningen på plads. Men at DSB desværre har haft rod i datoerne. Nu har ankestyrelsen så besluttet, at barselsdagpengene skal udbetales. Vi håber, at afgørelsen kan være med til at sikre julestemningen hos den lille familie.