Nyheder

1 min. læsning
Der er faldet dom i Tjenestemandsretten i sagen om påståede deltagelse i en ulovlig arbejdsnedlæggelse i DSB den 28. juni 2019. Sagen er den sidste vedrørende påståede arbejdsnedlæggelser i 2018/19. DSB havde oprindeligt indklaget 28 tjenestemænd for deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse den 28. juni 2019. Men det lykkedes dog forbundet at få DSB til at frafalde anklagerne imod i alt 12 kollegaer. Tjenestemandsretten skulle derfor behandle de resterende 16 sager. Ingen af kollegaerne kunne anerkende påstanden om deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse. De 16 kollegaers sager har Tjenestemandsretten behandlet individuelt. I 13 af sagerne blev den indklagede idømt bøde. I de resterende 3 sager blev de indklagede frifundet. – Der er alt for mange kollegaer, der har været under uretmæssig anklage. De er nu renset. Det lykkedes heldigvis i processen, at få DSB til at frafalde sager op mod halvdelen af de indklagede. Tjenestemandsretten har så efterfølgende frifundet 3, men desværre blev 13 idømt en bøde. Jeg havde helst set, at ingen var blevet idømt bøde. Jeg mener fortsat ikke, at det er bevist, at de 13 dømte deltog i arbejdsnedlæggelsen. Men vi må tage rettens afgørelse til efterretning, siger Henrik Horup Retten lagde særligt vægt på, i hvor høj grad man havde erklæret sig til rådighed for tjeneste. Men det endte altså med, at 13 ud af oprindeligt 28 indklagede blev idømt bøde på 8-900 kr. De 16 kollegaer der var indklaget, har fået direkte besked fra deres områdegruppe.

1 min. læsning
Oprindeligt havde DSB indklaget 113 tjenestemænd for deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse den 1. april 2019. Men det lykkedes dog, at få DSB til at frafalde anklagerne imod 71 kollegaer. Tjenestemandsretten skulle derfor behandle de resterende 42 sager. I 3 af sagerne anerkendte de indklagede påstanden om arbejdsnedlæggelsen. Tilbage var derfor 39 kollegaer, der ikke kunne anerkende påstanden om deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse. De 39 kollegaers sager har Tjenestemandsretten derfor behandlet individuelt. I 10 af sagerne blev den indklagede idømt bøde. I de resterende 29 sager blev de indklagede pure frifundet. Retten lagde særligt vægt på, i hvor høj grad man havde erklæret sig til rådighed. Du kan læse dommen her Men det endte altså med at 13 ud af oprindeligt 113 indklagede blev idømt bøde på 8-900 kr. I den forbindelse udtaler Henrik Horup: – Der er rigtig mange kollegaer, der har været under uretmæssigt anklage. De er nu renset. Det lykkedes heldigvis i processen, at få DSB til at frafalde sager mod langt over halvdelen af de indklagede. Tjenestemandsretten har så efterfølgende frifundet næsten 3 ud af 4. Jeg havde helst set, at ingen var blevet idømt bøde. Jeg mener fortsat ikke, at det er bevist, at de 10 dømte deltog i arbejdsnedlæggelsen. Men vi må tage rettens afgørelse til efterretning. De 42 kollegaer der var indklaget, får direkte besked fra deres områdegruppe.

1 min. læsning
Ansatte i staten med pensionsordning i markedsrente hos Sampension får fra 1. juni 2021 forbedret deres pensionsordning med opsparingssikring. Opsparingssikring er en forsikring, som sikrer at de penge, du har sparet op til livsvarig alderspension, bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør inden din pensionering. Som det er nu, bliver din opsparing overført til fællesskabet, hvis du dør inden du går på pension. Når pengene i stedet går til de efterladte, vil alle medlemmers pensionsudbetalinger typisk blive 1-5 procent mindre, end den er i dag. Læs mere på sampension.dk Mulighed for fravalg af opsparingssikring Som led i aftalen om indførsel af opsparingssikring vil medlemmer med fem år eller mindre til tidligste pensionsalder få mulighed for at fravælge opsparingssikring. Sampension skal have besked om fravalget senest 30. november 2021. Herefter kan opsparingssikring på Basispension ikke fravælges. Læs mere på sampension.dk FAKTABOKS OPSPARINGSSIKRING I SAMPENSION Læs mere på sampension.dk.

2 min. læsning
[Bragt i Jernbane Tidende 02-2021 – Foto: Green Cargo] Det danske arbejdsmarked har i årtier været under pres: Arbejdskraftens fri bevægelighed har sendt tusindvis af udenlandske arbejdere mod det rige nord i jagten på guld og lykke. Ingen kan bebrejde den enkelte, at man søger lykken hos os. Men vi skal have øje for konsekvenserne for vores samfund og ikke mindst for vores arbejdsmarkedsmodel. Vores branche har hidtil været forskånet, i hver fald på vores breddegrader. Det har primært været i f.eks. byggeriet, i rengøringsbranchen, i landbruget, på hoteller og restauranter og selvfølgelig i luftfarten og på lastvognsområdet, at udenlandske arbejdere har presset løn- og arbejdsvilkår. Nu ser vi desværre også eksemplerne i vores verden: Jernbane Tidende sætter i dette nummer fokus på Green Cargo – det statsejede svenske godselskab. Green Cargo har desværre indtaget rollen som murbrækker for overenskomstdumping og unfair konkurrence på de danske skinner. Det kan være svært at forstå, at et statsejet selskab fra Sverige har lyst til at indtage den rolle. Det er ikke desto mindre virkeligheden i 2021. Fra Green Cargos depot i Malmø køres store mængder gods rundt Danmark på svensk overenskomst. Det er en klar trussel imod den danske model, hvis man kan etablere sig lige på den anden side af grænsen med det primære formål at drive produktion i Danmark på et andet lands overenskomstsvilkår. Oveni er det en trussel mod sikkerheden på banen: Uden dansk overenskomst er der ingen kontrol med køre-/hviletidsbestemmelserne. Den opgave varetages nemlig ikke af Trafiksstyrelsen, men af Beskæftigelsesministeriet, som igen har overladt ansvaret til arbejdsmarkedets parter. Men uden overenskomst kan opgaven ikke løftes i virkelighedens verden. Vi har som fagforening ingen adgang til en virksomhed uden dansk overenskomst. Og dermed er det reelt ingen kontrol med køre-/hviletidsbestemmelserne. Green Cargo er vækst i hele Skandinavien. Selskabet virker i stand til at underbyde markedet. Fra mange sider peges til på ulovlig statsstøtte. EU undersøger i øjeblikket det forhold. Og Dansk Jernbaneforbund følger nøje med. Oveni har vi fat i en række politikere på både dansk og europæisk niveau. Endelig er vi i tæt dialog med de øvrige fagforeninger i norden. Dansk Jernbaneforbund har i over 120 år kæmpet for ordentlige vilkår for banens folk. Vi kommer ikke til at se passivt til, hvis nogen forsøger at trække tæppet væk under os. Det løfter giver jeg gerne til alle kollegaerne og vores venner hos Green Cargo. Ræset mod bunden skal stoppes i opløbet. Henrik Horup, Forbundsformand Dansk Jernbaneforbund

1 min. læsning
Pressemeddelelse fra Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) De statsligt ansatte har ved urafstemning sagt ja til løn- og ansættelsesvilkår for de næste tre år. Dermed er det forlig, som Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgik med Skatteministeriet den 6. februar 2021, vedtaget. Overenskomsten har virkning fra 1. april 2021 og gælder i tre år. Formand for CFU Rita Bundgaard udtaler: Jeg er rigtig glad for, at vi har fået medlemmernes opbakning til OK21-forliget. Jeg oplever, at medlemmerne har lagt vægt på, at vi sikrer reallønnen, og at vi viderefører reguleringsordningen, så lønudviklingen i staten følger med den private lønudvikling. Over de kommende tre år er aftalt en lønstigning på 5,05 pct for alle statens ansatte og øvrige forbedringer svarende til 0,20 pct. Ud over dette forventes en lønudvikling på 1,5 procent, den såkaldte reststigning, som blandt andet er udtryk for den lønudvikling, som sker igennem den lokale løndannelse. Rita Bundgaard fortsætter: Forliget betyder også, at alle medarbejdere, der er 62 år eller ældre, har ret til to dages seniorfridage pr. år – eller at værdien heraf kan udbetales. Jeg har stor tiltro til, at denne ordning vil være en vigtig begyndelse til at skabe et godt seniorarbejdsliv. Jeg er bl.a. også tilfreds med, at vi blev enige om at videreføre kompetenceudviklingsfonden.

1 min. læsning
Afstemningen om OK21 er afsluttet. Der blev stemt om såvel FF-forliget (Det kommunale forlig, der vedrører de ansatte ved lokalbanerne) og CFU-forliget (Det statslige forlig, der vedrører de DSB-ansatte Tjenestemænd og ansatte ved Banedanmark). Afstemningsresultatet følger herunder: Afstemningsresultatet følger herunder: Stemmeprocenten blev 59,6 og heraf fordelte stemmerne sig således: JA 54%NEJ 45%BLANKE 1% Stemmeprocenten blev 64,3 og heraf fordelte stemmerne sig således: JA 6%NEJ 93,5%BLANKE 0,5% Dansk Jernbaneforbund indmelder nu stemmeresultatet til Forhandlingsfællesskabet (Kommunalt) samt OAO (Stat). Der forventes et endeligt resultat fra Forhandlingsfællesskabet d.21.april 2021 og fra OAO er det meddelt, at det samlede resultat offentliggøres d. 21.april 2021.04.14

1 min. læsning
HVEM SKAL STEMMEHvis du er ansat ved en lokalbane, Banedanmark eller er tjenestemand hos DSB (også hvis du er udlånt tjenestemand), så skal du stemme om OK21-forliget. Det handler nemlig om dine løn- og arbejdsvilkår. Du skal IKKE stemme, hvis du f.eks. er overenskomstansat på Jernbaneoverenskomsten eller på industriens overenskomst i DSB, Arriva, Metro eller et fjerde jernbaneselskab. Hvis du er ansat på Letbanen, skal du heller ikke stemme. HVAD STEMMES DER OMHvis du er ansat som tjenestemand i DSB, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat i Banedanmark, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område + organisationsaftale indgået mellem DJ og Banedanmark. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat ved en lokalbane, skal du stemme om OK-forliget på det kommunale område + organisationsaftalen mellem DJ og KL. Hovedbestyrelsen anbefaler et JA. Du finder alle forlig og aftaler på vores OK21 temaside: www.djf.dk/ok21 HVAD SÅ NU?Du har stemmematerialet i din e-boks. Hvis du er stemmeberettiget, men ikke har modtaget stemmematerialet, skal du kontakte forbundet på djf@djf.dk eller ringe til os.

1 min. læsning
Afstemningen om OK21 forligene er i gang. Afstemningen foregår via Internettet. Alle berørte medlemmer har modtaget stemmemateriale i deres e-boks. HVEM SKAL STEMMEHvis du er ansat ved lokaltog, Banedanmark eller er tjenestemand hos DSB (også hvis du er udlånt tjenestemand), så skal du stemme om OK21-forliget. Det handler nemlig om dine løn- og arbejdsvilkår. Du skal IKKE stemme, hvis du f.eks. er overenskomstansat på Jernbaneoverenskomsten eller på industriens overenskomst i DSB, Arriva, Metro eller et fjerde jernbaneselskab. Hvis du er ansat på Letbanen, skal du heller ikke stemme. HVAD STEMMES DER OMHvis du er ansat som tjenestemand i DSB, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat i Banedanmark, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område + organisationsaftale indgået mellem DJ og Banedanmark. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat ved lokaltog, skal du stemme om OK-forliget på det kommunale område + organisationsaftalen mellem DJ og KL. Hovedbestyrelsen anbefaler et JA. Du finder alle forlig og aftaler på vores OK21 temaside: www.djf.dk/ok21 HVAD SÅ NU?Du har stemmematerialet i din e-boks. Hvis du er stemmeberettiget, men ikke har modtaget stemmematerialet, skal du kontakte forbundet på djf@djf.dk eller ringe til os.

1 min. læsning
På mandag – den 29. marts – starter afstemningen om OK21 forligne. Afstemningen foregår via Internettet. Alle berørte medlemmer modtager stemmemateriale i deres e-boks. HVEM SKAL STEMMEHvis du er ansat ved en af lokalbanerne, Banedanmark eller er tjenestemand hos DSB (også hvis du er udlånt), så skal du stemme om OK21-forliget. Det skal du, fordi det handler om dine løn- og arbejdsvilkår. Du skal IKKE stemme, hvis du f.eks. er overenskomstansat på Jernbaneoverenskomsten eller på industriens overenskomst i DSB, Arriva, Metro eller et fjerde jernbaneselskab. Hvis du er ansat på Letbanen, skal du heller ikke stemme. HVAD STEMMES DER OMHvis du er ansat som tjenestemand i DSB, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat i Banedanmark, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område + organisationsaftale indgået mellem DJ og Banedanmark. . Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat ved en af lokalbanerne, skal du stemme om OK-forliget på det kommunale område + organisationsaftalen mellem DJ og KL. Hovedbestyrelsen anbefaler et JA. Du finder alle forlig og aftaler på vores OK21 temaside: www.djf.dk/ok21 HVAD SÅ NU?Du modtager stemmematerialet mandag i din e-boks. Hvis du er stemmeberettiget, men ikke har modtaget stemmematerialet, skal du kontakte forbundet på djf@djf.dk eller ringe.