Nyheder
1 min. læsning
Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup, ønsker Trine Bramsen velkommen til transportministeriet og takker i samme ombæring Benny Engelbrecht for et godt samarbejde i hans tid som minister. – Jeg vil gerne ønske Trine Bramsen velkommen som transportminister. Dansk Jernbaneforbund har en stærk tradition for et tæt og tillidsfuldt samarbejde med transportministeren. Det ser jeg også frem til at få med Trine Bramsen, siger formand for Dansk Jernbaneforbund, Henrik Horup – Samarbejdet med Benny Engelbrecht vil jeg mindes med glæde. Benny har været en stærk minister for transportområdet. Politik kan være både hårdt og ulogisk – det er Benny Engelbrecht desværre blevet offer for. Jeg ønsker ham alt det bedste i fremtiden, siger Henrik Horup
2 min. læsning
Corona er fra den 1. februar 2022 ikke længere en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at den lovmæssige adgang til at kræve coronapas på arbejdspladser er ophørt – også fra den 1. februar 2022. Adgangen til at kræve test er også blevet ophævet med virkning fra 1. februar 2022. Den løb oprindeligt til 5. februar, men er altså blevet ophævet før tid. Det er imidlertid konstateret, at Dansk Industri er gået massivt ud i pressen med et budskab om, at det fortsat vil være muligt at bede medarbejderne fremvise et coronapas, men at det blot nu skal ske med hjemmel i ledelsesretten. Det indebærer, at et pålæg skal være sagligt, driftsmæssigt begrundet og proportionalt. DI oplyser dog samtidigt, at det ikke vil være muligt at anvende ansættelsesretlige sanktioner overfor medarbejderne i den forbindelse. FH er ikke enig i, at en arbejdsgiver kan kræve at se coronapas med baggrund i ledelsesretten. Informationerne i coronapasset vurderes at være helbredsoplysninger, og det vil derfor være i strid med helbredsoplysningsloven, hvis en arbejdsgiver kræver at få vist et coronapas. I helbredsoplysningslovens § 5 er der en hjemmel til at indgå aftaler om indhentelse af helbredsoplysninger i helt særlige situationer. Sådanne aftaler skal indgås direkte med en lønmodtagerorganisation. Det er den vej, det anbefales, at man går i de situationer, hvor det skulle være relevant at fastholde krav om coronapas. Dansk Jernbaneforbund har ikke indgået en sådan aftale med nogle virksomheder. Derudover betragter FH kontrol af coronapas som en kontrolforanstaltning, deri henhold til DA og FH’s aftale om kontrolforanstaltninger skal varsles med 6 ugers varsel medmindre formålet med kontrollen herved mistes. Vi udsender jer denne information for at gøre opmærksom på denne problematik, som kan blive aktuel for mange medlemmer i de kommende dage. Da FH principielt er uenige med DI, er det opfordringen fra FH, at de konkrete sager, der måtte dukke op, skal rejses. Derfor skal du som medlem henvende dig til din tillidsrepræsentant, såfremt du bliver bedt om at fremvise coronapas.
1 min. læsning
Den 13. januar 2021 blev der slået alarm på Storebælt: En vågen lastvognschauffør opdagede, at et godstog kørte på lavbroen med en løs sættevognstrailer. Traileren hældte kraftigt til siden. Toget blev standset i Nyborg, hvor man kunne konstatere, at traileren ganske rigtigt havde revet sig løs. Hændelsen gav uhyggelige mindelser om Storebæltsulykken tilbage i januar 2019. Havarikommissionen har nu undersøgt hændelsen på Storebælt og kritiserer såvel DB Cargo som Trafikstyrelsen. DB Cargo skulle ikke havde benyttet vogntypen, med den viden som DB Cargo havde om låsens manglende evne til at fastholde trailere. Og Trafikstyrelsen skulle ikke have givet tilladelse til, at DB Cargo måtte køre med vogntypen. Der er siden indført en række foranstaltninger. Samtidig kommer Havarikommissionen med flere anbefalinger til øget sikkerhed: – Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Havarikommissionens kritik bliver taget fuldt og helt til efterretning af de ansvarlige myndigheder og at transportminister Benny Engelbrecht i meget klare vendinger har fastslået, at sikkerheden skal have førsteprioritet, siger DJs næstformand Preben S. Pedersen Havarikommissionens grundige rapport fastslår samtidigt, at alle kollegaer har handlet 100 % korrekt:– Havarikommissionen frikender uden tøven alle kollegaer. Alle har fulgt samtlige forskrifter og sikkerhedsprocedurer til punkt og prikke. Det glæder mig, at det hermed er slået helt fast, siger Preben S. Pedersen. – Nu skal vi videre. Der er brug for mere gods på skinner i Danmark. Med den skærpede sikkerhed bør vi nu kunne komme i gang med at løfte den opgave, slutter Preben S. Pedersen
1 min. læsning
DJ Pensionisternes Sektion markerer vores 105 års stiftelsesdag den 17. januar ved at nedlægge en buket i Mindelunden i Fredericia. Hvis du ønsker at deltage er du velkommen kl.13.00. Med venlig hilsen Ingelise Klavsen Formand.
1 min. læsning
Fredag 15. okober 2021 fylder den danske arbejderbevægelse 150 år, og du er inviteret med! Arbejderbevægelsen blev dannet i 1871 som et opgør mod ulighed og udnyttelse og for bedre vilkår til lønmodtagerne. Bevægelsen voksede sig større og stærkere og betyder, at de fleste i dag får en ordentlig løn, ferie, pension, barsel mv. Der er fri og lige adgang til uddannelse, sundhed, ældrepleje og børnepasning. Men der er fortsat meget at kæmpe for. Alt for mange bliver snydt, slidt eller stresset af deres arbejde. Der er klimakrise og en teknologisk udvikling, der går stærkere end nogensinde før. Der er i dag – ligesom for 150 år siden – brug for, at arbejderne står sammen. Kom og vær med til at fejre den runde fødselsdag den 15. oktober 2021. Fagbevægelsens Hovedorganisation og Arbejdermuseet inviterer alle til faneoptog, sang og musik, quiz, varm gullaschsuppe og guld fra gemmerne. Program15.30: Ankomst af stort optog af fagforeningsfolk, der bærer de historiske røde faner.16.00: Arbejdermuseets kor og orkesteret Strejkedrengene underholder i Rømersgade. Suppekøkken for de sultne.17.30: Børn kan tyvstarte på Kulturnatten med faneværksted og rettighedsquiz i Arbejdermuseet.18.15: Arbejdermuseet slår dørene op for Kulturnatten for alle. Se bl.a. se den skinnende, nyrestaurerede festsal, oplev Slaget på Fælleden som lyd- og lysshow, syng med på Arbejdersangbogens klassikere, brodér paroler i korssting og hør museets eksperter fortælle om deres yndlingshistorier fra arbejderhistorien.
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund kan konstatere, at DSB den 23. september 2021 har skrevet til vores medlemmer, der arbejder i catering i DSB SOV. DSB meddeler vores medlemmer, at de bliver virksomhedsoverdraget til DSB’s datterselskab DSB Service & Retail A/S fra 1. oktober 2021. Dansk Jernbaneforbund er mildest taget forundrede over, at DSB har skrevet til medlemmerne. Forundringen skyldes, at der vi sidder midt i drøftelserne med DSB om vilkårene for overdragelsen. Nu må vi så konstatere, at DSB har kortsluttet disse drøftelser ved at udsende dette brev til medlemmerne. Et brev, som Dansk Jernbaneforbund ikke var blevet informeret om, ville blive sendt. Et brev som Dansk Jernbaneforbund ej heller kender indholdet af. Selv om DSB har valgt at kortsluttet processen, vil Dansk Jernbaneforbund tage initiativ til at drøfte sagen med DSB igen. Men det kan ikke ændre på, at virksomhedsoverdragelsen gælder og at udlånet af tjenestemændene vil ske på de vilkår, som DSB har beskrevet i det udsendte brev. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte til forbundet – telefon 3613 2500 eller mail dj@djf.dk
4 min. læsning
23.08.2021 [Fælles pressemeddelse fra Banedanmark og Dansk Jernbaneforbund] DET ER BÅDE ULOVLIGT OG LIVSFARLIGT AT KRYDSE JERNBANESPORET. DESVÆRRE ER ANTALLET AF SÅKALDTE SPORLØBERE STEGET VOLDSOMT DET SENESTE HALVE ÅR PÅ ISÆR S-BANEN. BANEDANMARK SØRGER FOR AT FOREBYGGE PROBLEMET PÅ DE MEST UDSATTE STEDER. Der har bredt sig en farlig tendens langs den danske jernbane. Siden marts 2021 har Banedanmark registreret en markant stigning i antallet af personer, der krydser sporet ulovligt. Stigningen er især sket på S-banen, hvor der i andet kvartal af 2021 var 162 tilfælde af personer, der opholdt sig ulovligt i sporet. Det er dobbelt så mange, som i noget andet kvartal siden slutningen af 2017. ”Det er en skræmmende tendens, at lokoførerne oftere oplever, at der er mennesker, der opholder sig ulovligt på sporene. Det kan ikke understreges nok, hvor vigtigt det er, at folk overholder reglerne og passer på sig selv og hinanden tæt på skinnerne. Et tog kan ikke bare standse, hvis der er folk i sporet, så jeg vil på det kraftigste opfordre til, at alle benytter de særlige gangbroer, tunneller og elevatorer, når de skal krydse jernbanen,” siger transportminister Benny Engelbrecht. Det er lokomotivførerne, der står for at indmelde det, hver gang de spotter folk i sporet. I nogle af tilfældene er der tale om personer, der ønsker at skyde genvej på tværs af banen. Andre gange er det graffitimalere eller folk, der er berusede eller har tabt noget i sporet. Ifølge Martin Harrow, som er sikkerhedschef i Banedanmark, er der dog aldrig god undskyldning for at vove sig ulovligt ud på banen. Han påpeger, at mellem tre og syv personer årligt mister livet, fordi de befandt sig ulovligt på sporet. Personpåkørsler er dermed den type af jernbaneulykker, som er skyld i flest tilskadekomster. ”Det er mildt sagt en meget foruroligende stigning, vi er vidne til. Det kan simpelthen ikke siges nok gange, hvor livsfarligt det er som person at gå ud på sporene. Nutidens tog kommer med fuld fart, og især S-togene støjer så lidt, at de kan være svære at høre, når de kommer kørende,” siger Martin Harrow. Hos Dansk Jernbaneforbund er man også stærkt bekymret over udviklingen og understreger, at udover at de folk, der krydser jernbanen, udsætter sig selv for fare, så er det også en rystende oplevelse for dem, der fremfører toget. ”Det er dybt traumatiserende for lokomotivføreren, når der pludselig er en person i sporet. Toget kan hverken bremse eller dreje udenom, som en bil kan. Man reduceres til tilskuer i situationen. Oplevelsen er så voldsom, at det desværre kan give varige psykiske mén,” siger næstformand for Dansk Jernbaneforbund Preben S. Pedersen. Det er især i de sene eftermiddagstimer mellem klokken 16 og 20, at folk vælger ulovligt at trodse sporene. Sikkerhedschef Martin Harrow påpeger, at selvom Banedanmark ikke kan hegne hele jernbanen ind, så gør man en indsats for at forebygge problemet på de særligt udsatte steder. ”Vi har en klar forventning om, at alle, der bruger jernbanen, altid overholder reglerne og passer på sig selv. Samtidig sørger vi selvfølgelig for at overvåge sporene, og hvis der så er visse steder på banen, hvor vi kan se, at mange ikke overholder reglerne, så forsøger vi at forhindre det ved at opstille hegn eller advarselsskilte,” siger Martin Harrow. Østerport Station er ét af de steder, hvor Banedanmark har valgt at skride til handling, da stationen historisk har været meget udsat for sporløbere. Derfor har der siden april 2020 været opsat ekstra permanent hegn mellem sporene. Antallet af hændelser på sporet er sidenhen faldet.
1 min. læsning
Foto: Region Midtjylland I december 2020 overtog Midtjyske Jernbaner strækningen Holstebro-Skjern fra Arriva, men nu møder de kritik: I juli 2021 har Midtjyske Jernbaners aflyst ca. 200 afgange. Årsagen er ifølge Midtjyske Jernbaner mangel på lokomotivførere. Situationen er uholdbar og derfor går Dansk Jernbaneforbund nu på jagt efter de gode løsninger. – Vi er nødt til at finde ud af, hvor skoen trykker præcist. Hverken passagerne eller vi som fagforening kan være tjent med den nuværende situation. Derfor vil Dansk Jernbaneforbund hurtigst muligt afholde et medlemsmøde med kollegaerne hos Midtjyske Jernbaner, siger Preben S. Pedersen, der er næstformand i Dansk Jernbaneforbund og fortsætter: – Vi har alle en klar interesse i, at toget er et troværdigt transporttilbud. Derfor må vi på banen så hurtigt som muligt. Mange mennesker er helt afhængige at toget og derfor skal toget selvfølgelig køre, som køreplanen lover. – Jeg forstår, at det handler om mangel på lokomotivførere. Og derfor spiller vi som fagforbund nu på banen: Vi skal finde de gode løsninger, så Midtjyske Jernbaner har det personale, der skal bruges til at fremføre tog, siger Preben S. Pedersen. – Umiddelbart får man jo den tanke, at det handler om de samlede løn- og arbejdsvilkår hos Midtjyske Jernbaner. Men jeg kan forstå, at ledelsen hos Midtjyske Jernbaner klart afviser den forklaring. Derfor indkalder vi nu til medlemsmøde, så vi kan få dialogen med kollegaerne om, hvor skoen præcist trykker, siger Preben S. Pedersen
1 min. læsning
– Ikke igen! Det var min første tanke, da jeg hørte om den tragiske ulykke ved Silkeborg i en overkørsel, siger Preben Steenholdt Pedersen, der er næstformand i Dansk Jernbaneforbund I 2018 omkom 2 personer i Sig ved Varde. 2019 omkom en ung norsk familiefar og hans søn i en tragiske ulykke ved Trustrup på Djursland. Tirsdag var det en ung kvinde, der er blevet dræbt ved Silkeborg. Folketinget besluttede for 12 år siden, at alle usikrede overkørsler skulle være nedlagt senest i 2018. Arbejdet er blevet voldsomt forsinket og man er fortsat ikke færdig: – Der kom endelig mere gang i arbejdet efter de forfærdelige ulykker i 2018 og 2019. Men vi er fortsat ikke helt i mål. Det er bare ikke godt nok. Vi skal helt i mål nu, siger Preben Steenholdt Pedersen. – Det handler ikke kun om bilisternes sikkerhed. Ved hver eneste ulykke er det mine kollegaer i togene, der risikerer at blive slået helt skæve både psykisk og fysisk, siger Preben Steenholdt Pedersen, der selv er lokomotivfører. – Og så skal vi være bedre til at opdrage på bilisterne – der mangler generelt respekt for toget. Der er brug for kampagner og oplysning. Sidste år gennemførte Rådet for Sikker Trafik en kampagne, der netop skulle højne respekten fra toget. Der er behov for flere tiltag i den retning, siger Preben Steenholdt Pedersen fra Dansk Jernbaneforbund – Den nuværende transportminister, Benny Engelbreth, har heldigvis været meget lydhør overfor problemet. Jeg håber, at han fortsat vil presse på for at komme problemet helt til livs. Dagens ulykke understreger desværre, at der fortsat er behov for politisk handling, siger Preben Steenholdt Pedersen