Nyheder
1 min. læsning
En togfører bliver i 2015 verbalt tilsvinet og spyttet på af en passager, der er utilfreds med at skulle betale for at benytte toget. Politiet tilkaldes og de vælger at tildele manden en bøde efter ordensbekendtgørelsen. Togføreren ryster hændelsen af sig og kommer videre med sit liv. Dansk Jernbaneforbund bliver ikke inddraget i sagen. Imidlertid bliver den pågældende togfører i 2016 indkaldt som vidne i retten, da manden har nægtet at betale sin bøde. Da der er tale om en lille sag, får manden lov til at føre sin egen sag. Under afhøring af togføreren som vidne opfører han sig på samme grove måde som i toget. Selv om dommeren afbryder ham gentagne gange lykkes det ham at knække togføreren, som nu er sygemeldt for en uvis periode. Først på dette tidspunkt underrettes forbundet om sagen og situationen. Havde forbundet været orienteret, var togføreren blevet tilbudt en bistandsadvokat, som ikke alene havde kunnet være behjælpelig med erstatningsopgørelsen, men som også ville have kunnet ’passe på’ vores medlem i retten, så overgrebet ikke havde fået lov at fortsætte der. Derfor: Ved vold (både verbal såvel som fysisk) kontakt altid arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på tlf: 36 13 25 14 eller 36 13 25 00.
2 min. læsning
Trafikstyrelsen har på vegne af DSB konkluderet, at der ikke kommer personale i alle tog, blot fordi der af Havarikommissionen stilles spørgsmålstegn ved sikkerheden. – At Trafikstyrelsen har indflydelse på DSBs vagtplanlægning er nyt for os, men det kan selvfølgelig forklare, hvorfor både Trafikstyrelsen og DSB har brugt så mange kræfter de seneste år, på at få ændret Havarikommissionens konklusioner om Vejle-ulykken, udtaler Dansk Jernbaneforbunds formand, Henrik Horup. Trafikstyrelsens kontorchef Leif Funch mener, at alle procedurer omkring enmandsbetjening er ganske tilstrækkelige. Dermed viser han med al ønskelig tydelighed, at han tilsyneladende ikke har begreb om, hvilke procedurer, der faktisk eksisterer. Den procedure, han hentyder til, er nemlig en såkaldt nødprocedure, der efter vores mening netop ikke er tilstrækkelig til at sikre sikkerheden under normale omstændigheder. At Trafikstyrelsen samtidig kalder det afgørende, at DSB nu efter sigende er begyndt at belære lokomotivførerne om, hvordan dørene virker, er direkte fornærmende. Det var netop personalet i DSB – herunder lokomotivførerne, der i 2013 på meget kontant vis satte fokus på de mange sikkerhedsproblemer i DSB, herunder udfordringerne med enmandsbetjening af IC3 materiel med den mangelfulde klemsikring. Vi kunne godt tænke os, at Trafikstyrelsen faktisk fremskaffede dokumentation for, at den påståede efteruddannelse har fundet sted, for DSB har ikke været i stand til at fremlægge den. Forbundsformand Henrik Horup er ikke imponeret over Trafikstyrelsen: – Det er utroligt, hvordan man i Trafikstyrelsen kan sige, at enmandsbetjening kun er indført, hvor passagertallet er lavt. DSB kører med udbredt enmandsbetjening over hele landet – også på Hedenstedsystemet, hvor der mig bekendt ikke engang foreligger en godkendelse. DSB har i hvert fald ikke kunnet fremskaffe den nødvendige dokumentation. Vi vil derfor opfordre Trafikstyrelsen til at fremlægge den. – Vi vil også bede Trafikstyrelsen om at komme med en prioriteret plan for lokomotivførerens opgaver ved uregelmæssigheder under enmandsbetjening. DSB har indtil nu nægtet at udarbejde dette essentielle sikkerhedsdokument. – Trafikstyrelsen må beslutte, om der skal være en prioriteret tilgang til nødsituationer og evakuering, eller om man ikke finder dette relevant, slutter Henrik Horup.
1 min. læsning
Efter uhørt lang høringsproces er Havarikommissionens rapport om Vejle-ulykken endelig klar. Til trods for anklager om politisk indblanding og pres fra DSB for at få ændret væsentlige konklusioner, fremgår det klart, at IC3 materiellet ikke er egnet til enmandsbetjening. Dansk Jernbaneforbund har fulgt sagen tæt, da den involverede lokomotivfører formelt set ikke har været frikendt for ansvar før nu. Derfor og har vi ved flere lejligheder rykket for at få speedet den meget langstrakte proces op. Ligeledes har vi med interesse fulgt debatten i medierne, hvor det i løbet af december måned har stået klart, hvorledes der fra DSBs og ministeriets side har været lagt et pres på Havarikommissionen for at få undersøgelsens konklusioner peget væk fra materiellet. Vi noterer os dermed med tilfredshed, at de oprindelige konklusioner er bibeholdt til trods for en vis opblødning i formuleringerne. Forbundsformand Henrik Horup siger følgende om sagen og Havarikommissionens konklusioner: – At det skal tage tre år at færdiggøre en redegørelse fra Havarikommissionen er i sig selv kritisabelt. Især fordi den lokomotivfører, der i sin tid var involveret, har gået så længe i uvished om konklusionen. – Dernæst kan vi kun være tilfredse med konklusionen, for den viser ganske tydeligt, at IC3 materiellet ikke er egnet til enmandsbetjening, og når DSB således alligevel ønsker at køre enmandsbetjent, så sker det på bekostning af sikkerheden. – Som jeg har sagt tidligere, så lyder det hult og utroværdigt, når DSB ved flere lejligheder har pointeret, at ’intet økonomisk mål må forfølges på bekostning af sikkerheden, siger Henrik Horup.
3 min. læsning
Det er 3. gang jeg deltager og det er simpelthen så hyggeligt.For en socialrådgiver, der ikke er født ind i togverdenen, er det fantastisk at blive inviteret ind i jeres univers og opleve, hvordan I stort set alle sammen kender hinanden på kryds og tværs af landet. Snakken gik, der blev fortalt jernbane historier og der var en stor gensynsglæde gamle kollegaer imellem. Af socialrådgiver Lone Kaczmarek Tilbage på mit kontor i Valby landede der et par dage efter en mail i min mailboks, hvor der stod: ”Tak også for lykønskningen ved vort bryllup den 31. oktober. Ha ha, du skal i hvert fald have en lille billedkollage fra dagen, som foregik lige som vi ønskede det – stille og roligt. Men dagen blev minderig!” Vedhæftet mailen var der nogle fine billeder fra bryllupsdagen med det glade brudepar. Når jeg får sådan en mail, bliver jeg selvfølgelig glad – og jeg blev ekstra glad, fordi jeg faktisk havde en lille finger med i spillet omkring bryllupsdatoen. Og hvordan nu det? Det hele startede, da den nu glade brudgom Jens ringer til mig med nogle spørgsmål omkring sin tjenestemandspension og ophør af arbejde. Han fortæller, at han skal giftes med sine kæreste til foråret – og så er det, at mine bryllupsklokker begynder at kime. Jens regner nemlig med at blive afskediget med en svagelighedspension inden for en ukendt fremtid og jeg ved, at hvis han vil sikre sig, at hans samlever kan få ægtefællepension efter ham, den dag han er død, så skal de gifte sig nu, mens hans stadigvæk er i arbejde. For der er nogle regler i tjenestemandspensionsloven, som skal overholdes, hvis man vil sikre sig, at en ægtefælle kan få pension efter en. For tjenestemænd er der nogle helt klare regler for hvornår ægteskabet skal være indgået, hvis du vil sikre dig, at din ægtefælle kan få ægtefællepension. En af disse regler er, at ægteskabet skal være indgået før tjenestemanden er afskediget med ret til egenpension. Mit råd til Jens var derfor, at han hurtigst muligt skulle ned på knæ og fri – og bestille tid hos giftefogeden – det kunne kun gå for langsomt. Han måtte ikke vente, men skulle skynde sig på rådhuset så de kunne blive gift, mens han stadig er ansat som tjenestemand. Hvis så de ønskede et større bryllup med gæster – ja så måtte de gentage det hele igen, på et senere tidspunkt. —————————————– For at en enke kan få ægtefællepension skal ægteskabet være indgået: —————————————– For overenskomstansatte er reglerne anderledes. Som overenskomstansat har du medindflydelse på, hvem der skal have din pension. Du kan nemlig begunstige din kæreste, din samlever, dine børn eller naboen for den sags skyld. Men du skal gøre noget aktivt. Du skal kontakte den pensionskasse, hvor din pension bliver indbetalt til – og der skal du udfylde en begunstigelse erklæring, så du sikre dig, at det er den rigtige, der får pengene. —————————————– Hvis du ikke har udfyldt begunstigelseserklæringen, vil pensionsselskabet følge de regler, der er i pensionsselskabet for udbetaling af pension til efterladte og de bestemmelser, der er i arveloven. Hvis du tidligere har begunstiget din ægtefælle eller samlever, og I ikke længere er sammen, skal du også selv aktivt ændre i begunstigelseserklæringen hvis du ønsker, at det er din nye kæreste der skal have de penge du har stående i din pensionskasse. Derfor tænk over om det er nu du skal ned på knæ og fri hvis du er tjenestemand M/K eller om det er den rigtige person der er begunstiget hvis du er overenskomstansat.
1 min. læsning
I december 2015 kom der en vejledende udtalelse fra Center for klager om Arbejdsløshedsforsikring (CKA), som udtalte, at svagelighedspension skulle modregnes i efterløn og dagpenge. Denne regelændring blev Min A-kasse vi nødt til at følge, hvilket resulterede i, at a-kassen i løbet af foråret 2016 begyndte at modregne almindelig svagelighedspension, der blev tildelt efter § 2. Nu er den første afgørelse på fradrag for svagelighedspension kørt gennem klagesystemet, hvor CKA som første klageinstans traf afgørelse om modregning. Men Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg (AST), der er anden og sidste klageinstans, har nu truffet afgørelse om, at ingen svagelighedspensioner skal modregnes. Det betyder, at AST har underkendt den vejledende udtalelse og efterfølgende afgørelse fra CKA. Der skal altså ikke længere modregnes svagelighedspension, uanset om tildelingen er sket efter § 2 eller § 7 i tjenestemandspensionsloven.
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund har været i løbende dialog med ISS i forbindelse med at ISS overtager arbejdsopgaver Fra DSB. Sidste møde afholdes den 17. august 2015. Vi ved at ISS påbegynder deres møderække med de berørte medlemmer fra den 17. august 2015. Forbundet har valgt ikke at deltage sammen med ISS og i stedet afholde vores egne møder. Møderne vil blive tilrettelagt således, at der gives individuelle rådgivning til det enkelte medlem. På den baggrund opfordres alle, der måtte ønske at gøre brug af dette tilbud, til at medbringe alle relevante papirer I har modtaget fra ISS. Rådgivningsmøderne afholdes følgende steder: Fredericia den 24. august 2015 fra kl. 11:00 til kl. 15:00. Sted: Fredericia Banegård, Jernbanegade 2B, 1. sal i stort mødelokale København den 26. august 2015 fra kl. 14:00 til kl. 17:00. Sted: Forbundshuset, Søndermarksvej 16, 2500 Valby