Nyheder

1 min. læsning

Den statslige franske jernbanevirksomhed slagtes og sælges i små stykker i fuld overensstemmelse med EU-lovgivning. Resultat er dårligere løn, fejlende sikkerhed og fyringer. Af Gerard Diez, freelance journalist, Frankrig I 2020 vil jernbanetransporten i Europa være helt åben for konkurrence. I Frankrig betyder det, at SNCFs monopol på passagertransport ophører. Den gamle statslige operatør har i mange år forberedt sig på “fri konkurrence”. Der er blevet skabt myriader af datterselskaber, både i Frankrig og i udlandet, som kører med meget lave lønninger og skæve arbejdstider, der slår dybe skår i jernbanearbejdernes særstatus. På trods af de entusiastiske taler om fordelene for forbrugerne er den nye virkelighed nært beslægtet med en ”discounttjeneste” og alvorligt forringede arbejdsvilkår for de ansatte. SNCF har længe forberedt sig på opløsningen af jernbanetransporten. Keolis, Geodis, Ouigo, OUIBUS, Voyages-sncf, Effia, Altameris, Arep, Systra … listen over datterselskaberne i Frankrig og i udlandet kan være lang. Der var 187 af dem for ti år siden, og i dag er der mere end tusind. SNCF er repræsenteret i 120 forskellige lande. Skjult privatisering og salg i små stykker Ifølge fagforeningerne går den offentlige operatørs strategi ud på at sætte moderselskabet i konkurrence med sine egne datterselskaber for derved at omgå reguleringsmekanismerne på arbejdsmarkedet. I dag er næsten halvdelen af koncernens omsætning på 30,5 mia. euro realiseret i datterselskaberne. Inden for SNCF er der ikke flere aktiver. Vogne, maskiner og fast ejendom er gået over til private virksomheder, og der er kun gæld og personale tilbage hos SNCF. Læs mere om privatiseringen i Frankrig i Jernbane Tidende 6/2017.

1 min. læsning

På det seneste møde i bestyrelsen blev det besluttet at tilmeldinger til eksempelvis sektionsmøder fremover skal ske enten via e-mail eller telefon.  Dog helst pr. mail hvis dette er muligt. Begrundelse: Levering af breve med Post Nord er efterhånden blevet så usikker, at vi ikke længere kan stole på dem. Og der fremkom på mødet flere eksempler på, at Post Nord ikke kan overholde deres egen leveringstid på fem dage.

4 min. læsning

”Kan vi komme ind og snakke med dig?” – ja, selvfølgelig kan I det. Det sker tit at jeg bliver kontaktet af en af vores mange tillidsmænd og – kvinder – rundt om i landet, som sidder sammen med en kollega, der ikke lige kan overskue sin situation. Af Socialrådgiver Lone Kaffen brygger på Søndermarksvej mens Erik og Frank går turen fra Valby station og hen til Forbundshuset. Mange af disse samtaler handler om sygdom og frygten for at blive fyret. ”Jeg er bange for, at jeg bliver fyret, hvis jeg sygemelder mig” siger Frank og fortæller, at han har svært ved at passe sit arbejde som togfører. Han føler sig presset både psykisk og fysisk og spiser smertestillende piller, hver gang han skal på arbejde. Det er især de lange ture, hvor han står meget op og går frem og tilbage i toget, der slider, og han har mange smerter i hofter og ryg. Frank fortæller, hvordan han har brugt sine UA fridage og feriefridage til at bryde ugen op, så han ikke har for mange vagter i træk, men han har ikke flere afspadseringstimer på kontoen, han har ikke mere ferie tilbage og han ved ikke, hvordan kan skal klare sig fremover. Det er en reel frygt, men for det meste skal der heldigvis noget til, før arbejdsgiveren beslutter sig til at afskedige en medarbejder. Der findes også forskellige muligheder, der i samarbejde med Franks kommune kan komme i spil. De fleste vil gerne selv vælge, hvornår de skal stoppe med at arbejdet, men nogen gange er det omstændighederne og hændelser, der ligger uden for ens egen indflydelse, der træffer valget. Når man ufrivilligt står til at miste sit arbejde, har det næsten altid en økonomisk konsekvens og kan betyde, at man er nødt til at foretage nogle omprioriteringer i sit liv. Men det har også en social konsekvens, fordi vores arbejde ofte er så stor en del af vores liv og vores identitet. Samtalen med Frank kommer derfor til både at handle om mulighederne for at fastholde sit arbejde men også om, hvilke muligheder der er, hvis han bliver afskediget og ikke mindst, hvad det kan betyde for ham og hans familie økonomisk. På arbejdspladsen er det muligt at få en § 56 aftale med kommunen, således at arbejdsgiveren får sygedagpengerefusion for 1. sygedag. Det kan betyde, at det for den enkelte er nemmere at sygemelde sig, når man er syg. Det er også muligt at holde et møde med en fastholdelseskonsulent fra kommunen, og endelig er der nogen, der selv vælger at gå lidt ned i tid. Og afhængig af din alder, kan du måske komme i betragtning til en seniorordning. Frank spørger, hvad der sker, hvis han bliver afskediget. Da han er tjenestemand gennemgår vi reglerne omkring svagelighedspension og hvad det betyder for ham. ”Kan det være en arbejdsskade” spørger Frank – og ja måske. Mikael Kristensen, forbundets arbejdsskadesagsbehandler er heldigvis på sit kontor og deltager herefter i samtalen. Han vejleder Frank om, at han skal tale med sin læge om en henvisning til arbejdsmedicinsk klinik. Hvis de på arbejdsmedicinsk klinik mener, at hans smerter kan kategoriseres som en arbejdsskade, så sender de han sag ind til Arbejdsmarkedets erhvervssikring (nyt navn for arbejdsskadestyrelsen). Når det sker, skal Frank kontakte Mikael igen, hvis han vil have hjælp til sin sag. At skifte spor er nemmere sagt end gjort. Nogle gange handler det om at få øje på mulighederne, for de er der. Og hvad er det så lige en togfører kan ud over at tjekke billetter og fløjte afgang? Frank og jeg får i fællesskab listet en række færdigheder og kompetencer op som fx at være tålmodig, at have overblik, at kunne løse konflikter, at være omstillingsparat, at være ansvarsfuld og at være menneskekender. Alt sammen resurser, som kan omsættes til andre arbejdsfunktioner, som måske ikke slider så meget på kroppen. For at modtage arbejdsløshedsdagpenge skal man være medlem af en A-kasse og man skal være rask og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Hvis Frank ikke er rask, er det i stedet kommunen, der skal hjælpe ham tilbage på arbejdsmarkedet. Hvad fremtiden vil bringe for Frank er lige nu uvis, men han takker for samtalen og fortæller, at han føler sig bedre klædt på. Nu vil han gå hjem og tale med sin hustru og sin læge. Bliver han på sit arbejde som togfører? Bliver han afskediget med en pension? Kan han få arbejdsløshedsdagpenge eller skal han have hjælp fra kommunen? Det er alt sammen uvist, men vi aftaler, at Frank altid kan ringe og få hjælp og sparring fra forbundet.

2 min. læsning

Vi har en transportminister, der med resten af regeringens hjælp helt bevidst ønsker at udpine DSB, for at bevise, at det er en dårlig forretning for staten at drive jernbane. Det står klart efter offentliggørelsen af regeringens finanslovsforslag for 2018. Tidligere på året kunne selvsamme transportminister ellers ikke få armene ned over den sektoranalyse, der viste, at DSB med de nuværende takter ville kunne drives uden statstilskud om 10 år. Det bliver der ikke noget af nu. Præmisserne for sektoranalysen bliver smadret med de store beløb, staten trækker ud af DSB. Dansk Jernbaneforbunds beregninger viser, at skatteborgerne går fra udsigten til at skulle bruge 0 kr. på togdrift om 10 år til at skulle betale for både public-service kørsel samtidig med at DSBs strukturelle omkostninger fortsat skal dækkes. Sammen med nyanskaffelser kan det let koste staten et meget stort milliardbeløb over de næste 10-15 år. Har regeringen overhovedet taget højre for det? Dansk Jernbaneforbunds formand Henrik Horup er rystet over finanslovsforslaget: – Landets sammenhængskraft ender med at være prisen for de skattelettelser der skal finansieres! – Vi står i en situation, hvor DSBs problemer var ved at være løst. Men det scenarie indebærer at DSB har en indtægt, og det ønsker regeringen nu at underminere. Det er ganske enkelt forrykt. – Med de penge regeringen trækker ud af DSB vil gældsafviklingen blive sat tilbage, og virksomheden vil således ikke kunne drives tilskudsfrit om 10 år. Samtidig står vi i en situation, hvor DSB forventes at skulle indkøbe nye tog til hele landet indenfor den næste årrække. Hvor skal de penge komme fra? Regeringen og finanslovsforslaget undergraver jernbanen og DSBs økonomi og smadrer virksomheden med det her forslag. – Jeg troede ikke, at det var liberal politik at bruge flere penge end man kan spare! Men i det her tilfælde, ender det med at blive resultatet.

4 min. læsning

Når folk spørger hvad jeg laver, plejer jeg at sige, at jeg ”hjælper medlemmerne med alle mulige sociale og arbejdsmæssige spørgsmål og at jeg forsøger at dække området fra vugge til grav.” Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek Mandag morgenen møder jeg Søren og hans hustru Ida på Jobcenteret i Holbæk. Søren har fået bevilget flexjob efter en længere sygeperiode med diagnosen PTSD på baggrund af en del personpåkørsler og nærved oplevelser igennem årene. Som de fleste andre med PTSD er hans funktionsniveau meget svingende. Der er perioder hvor han har svært ved at komme ud af døren og der er perioder hvor han har det bedre. Men typisk er, at Søren er præget af et konstant forsvar, har hukommelsesproblemer og er meget påvirkelig af sine omgivelser. Sørens udfordringer påvirker hele familien og Sørens hustru Ida er i perioder meget ked af den situation de som familie, helt ufrivilligt, er havnet i. På mødet snakker vi om hvilke muligheder der – og sagsbehandleren på Jobcenteret henviser til en virksomhedskonsulent og et flexjob tilbud, som skal hjælpe Søren med at finde den rigtige arbejdsplads med de rammer, som Søren kan fungere under, og hvor der er en forståelse for den usynlige sygdom, som PTSD er. Thorkild ringer og fortæller, at hans hustru er alvorlig syg med cancer. Hun har fået at vide, at det kun er et spørgsmål om tid. Thorkild har hørt, at det er muligt at få orlov til at passe sin hustru i hjemmet, og han vil også gerne vide noget om sin økonomi, og om han kan blive i huset når hans hustru er død. Thorkild har hørt rigtigt. Han har mulighed for at søge kommunen om at blive ansat til at passe sin syge hustru, når hun på et tidspunkt får behov for intensiv pleje. Vi når frem til, at han varsler sin arbejdsplads om den hjemlige situation, da arbejdsgiveren til sin tid skal bevilge orloven, mens det er kommunen, der bevilger ansættelsen. Selvom det er svært at snakke økonomi, når ens nærmeste ligger for døden, kan det for begge parter være vigtigt at finde ud af, om den længst levende kan blive boende i det fælles hjem. For tjenestemænd er ægtefællepensionen 71 % af tjenestemandens egenpension, mens de overenskomstansatte er nødt til at tjekke hvor meget de har i deres pensionskasse og hvem de har begunstiget. Hanne er sygemeldt og er blevet opsagt fra sit arbejde. Hun er i kontakt med sygedagpengekontoret på Jobcenteret i Vejle kommune, hvor hun er til jævnlige opfølgningssamtaler. Hanne ringer og fortæller, at hendes sag skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam, da hendes sygedagpenge skal stoppe. Hun er derfor usikker på, hvad der skal ske, og hvad det betyder for hende. Rehabiliteringsteamet er en lovpligtig gruppe af fagpersoner, som sammen med Hanne skal drøfte hendes situation med henblik på, at hjælpe hende tilbage til arbejdsmarkedet. Hvis det med tiden viser sig, at hun ikke kan klare et fuldtidsarbejde, er det rehabiliteringsteamet, der kan pege på andre foranstaltninger som fx et resurseforløb, flexjob eller en pension. Vi snakker om hvad der kommer til at ske på mødet – og Hanne giver fuldmagt til, at jeg kan indhente sagsoplysninger og deltage som bisidder, så hun ikke skal sidde helt alene over for denne store gruppe af personer. Der er kommet en mail fra Tobias. Han fortæller, at han skal være far til januar – og spørger om barselsrettigheder. Barselsloven siger, at den vordende mor skal give sin arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet termin, mens barnets far eller medmor skal give besked senest 4 uger før forventet fødsel, hvis man ønsker at holde de 2 ugers forældreorlov i forbindelse med fødslen. Efter fødslen skal man inden 8 uger give arbejdsgiveren besked om, hvor meget barsel / forældreorlov man ønsker – og hvordan og hvornår man vil afholde den. Jeg sender Tobias en folder, som Dansk Jernbaneforbund har udarbejdet om barselsreglerne og henviser ham endvidere til Borger.dk, hvor han og barnets mor kan læse mere om reglerne for barsel og forældreorlov. På mit skrivebord ligger der en seddel med besked fra Camilla. Da jeg ringer tilbage, fortæller Camilla, at hun er sygemeldt med stress og at hun har planlagt sommerferie med en rejse til Spanien sammen med sin kæreste, og spørger om hun må tage af sted? Når man er sygemeldt er man syg – og kan som udgangspunkt ikke holde ferie. I særlige tilfælde kan lægen dog anbefale, at det vil være i overensstemmelse med behandlingen at tage på ferie. Man skal derfor få en seddel fra sin læge, hvorefter arbejdsgiver og sygedagpengekontoret i hjemkommunen skal godkende og acceptere, at man holder ferie. Man har ikke krav på at afholde sin ferie når man er syg, og hvis lægen, arbejdsgiveren eller kommunen siger nej, skal man kontakte sit forsikringsselskab. Hvis man har en rejseforsikring, vil de som oftest refundere de udgifter man har haft i forbindelse med køb af rejsen. borger.dk star.dk Her kan du finde svar, yderligere uddybning og relevante lovgivning. pensionsinfo.dk tjenestemandspension.dk Eller kontakte dit pensionsselskab… netpsykiater.dk ptsdidanmark.dk

3 min. læsning

Af Socialrådgiver Lone Kaczmareck Jan fortalte, at han var sygemeldt på 3. måned med dårlig ryg og knæ, forhøjet blodtryk og noget med hjertet. Han var usikker på, om han ville blive rask, om han ville kunne klare sit arbejde og usikker på, hvad der skal ske med ham i fremtiden. Jan fortalte også, at han løbende havde sygefraværssamtaler på sin arbejdsplads, og at de havde udarbejdet en mulighedserklæring med henblik på, at han skulle genoptage sit arbejde, men at hans læge havde forlænget hans sygemelding. Nu var det så, at kommunen var begyndt at rasle med sablerne. Selv om Jan er i arbejde, og selvom han stadigvæk får sin løn hver måned, så skal han også møde op til samtaler i sin kommune. Det skal han, fordi der i sygedagpengeloven står, at kommunen skal hjælpe ham tilbage til sit arbejde så hurtigt som muligt og dermed forebygge, at Jan bliver fyret. Hvis kommunen vurderer, at der er risiko for at Jan ikke kan komme tilbage til sit arbejde og dermed risikere at blive arbejdsløs, ja så er det, at de kan foreslå forskellige former for støtte og praktikforløb. Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvilken form for støtte og tilbud de vil benytte. Tilbuddene og aktiviteterne er forskellige fra kommune til kommune, og der er ikke nogle bestemte regler for, hvilke aktiviteter en kommune skal tilbyde. Om man bliver tilbudt motion og styrketræning, fysioterapi og afspænding, samtaler med en mentor eller at komme i virksomhedspraktik vil være afhængig af, hvad netop din kommune har besluttet er et godt tilbud. Mange af jer syntes sikkert ligesom Jan, at det er underligt, at jeres kommune kan finde på at blande sig i jeres sygdomsforløb og stille krav til, hvad I skal lave. Men I kan også vende det hele på hovedet og se det som noget positivt, for det kan rent faktisk også være en god mulighed for at komme til at dyrke noget motion eller komme til at tale med en stresscoach. Hvem ved, måske kan det endda føre noget godt med sig og være med til at du bliver klogere på dig selv – og får ændret på nogle vaner? Sig ja, før du siger nej Jans kommune kan ikke tvinge ham til at tage imod deres tilbud. Men hvis ikke han gør det, kan det få konsekvenser for udbetalingen af hans sygedagpenge. Det betyder, at arbejdsgivere kan kræve den del af lønnen tilbagebetalt som de ikke får kompensation for. Sig derfor ja! Hvis du så er i tvivl om du kan klare det rent helbredsmæssigt, så tag en snak med din læge, og så er det din læge, der må sige nej på dine vegne. Men som udgangspunkt, skal du følge kommunens anvisninger.

2 min. læsning

Af Socialrådgiver Lone Kaczmareck ”Dav, du taler med togfører Søren Svendsen fra Thyborøn. Jeg overvejer at gå på pension, og vil lige høre hvad jeg skal gøre.” Sådan indledes mange af mine telefonsamtaler eller de mails jeg får fra medlemmerne. Ud over en snak om hvor stor pensionen er, opsigelsesfrister og hvad man må – og hvad man ikke må som pensionist, spørger jeg næsten altid til – ”og hvad vil du så bruge din pensionisttilværelse til?” Svarene er naturligvis meget forskellige – og heldigvis er der mange af jer, der er aktive i foreninger og har forskellige interesser, som I vil bruge mere tid på; eller simpelthen have mere tid til børnebørnene. Men, der er også nogen, der fortæller, at de planlægger at starte i motionscenter men ud over det, har de ikke tænkt nærmere over, hvad de vil bruge tiden til. For mange – og især for alt for mange enlige mænd, er overgangen fra et aktivt arbejdsliv til pensionistlivet svært. I starten er det som at holde ferie, ingen pligter, der tid til at sove længe, sofaen og fjernsynet kalder, men pludselig er der gået mange måneder med ingenting, og du er måske i gang med at bytte om på nat og dag. Overgangen fra et aktivt arbejdsliv til et arbejdsfrit liv er svær. Derfor er det vigtigt at forberede sit pensionistliv. Dit arbejdet er med til at give dig struktur – og indhold i din hverdag og mødet med kollegaerne betyder, at du har kontakt med andre mennesker. Men, når du bliver pensionist, forsvinder de faste rammer, og der er måske ikke mange ting du skal nå – og det der er, kan vente til i morgen. Dagene går og det bliver svære og svære at tage sig sammen til at melde sig til fitness eller få gjort noget ved alle de planer man havde og risikoen for ensomhed er stor. Derfor skal du ud over at have styr på dine pensioner, planlægge hvad du skal bruge din nye frihed til og vigtigst af alt, du skal gå i gang mens du stadigvæk er i arbejde. Meld dig til fitness eller til fransk madlavning og vinsmagning, tag kontakt til de pensionistgrupper, der er i din kommune og få lavet nogle aftaler, find ud af hvad du vil – og start op i god tid, så dine mange år som pensionist bliver sjove og spændende og fyldt med gode oplevelser.

3 min. læsning

Ankestyrelsen gav FOA medhold da de klagede over at svagelighedspension pludselig skulle modregnes i efterløn og dagpenge. I slutningen af november modtog FOA nemlig ankestyrelsen afgørelse, som lyder ”Der skal ikke ske fradrag af den løbende udbetaling af tjenestemandspension” Af Socialrådgiver Lone Kaczmarek Det er en god nyhed og den rigtige afgørelse. Jeg formoder, at de af jer, hvor der er sket en modregning, og kun jer, er blevet kontaktet af Min A-kasse, så jeres dagpenge eller efterløn kan blive tilbagereguleret. Hvis ikke det er sket, så vil jeg anbefale, at I selv ringer til Min A-kasse på tlf. 70 12 37 82 – og får en snak med dem. Starten på det nye år, er også starten på et nyt dagpengesystem. Det er ikke altid helt enkelt at gennemskue sine rettigheder og pligter, men Min A-kasse vil hjælpe dig igennem lovjunglen, hvis du bliver arbejdsløs og er berettiget til dagpenge eller hvis du skal på efterløn. Du kan læse mere om de nye regler i det forrige nummer af Jernbane Tidende samt i dette nummer på side 20-23 eller på Min A-kasses hjemmeside. Jeg taler flere gange om ugen med medlemmer eller pårørende, som har alvorlig sygdom tæt inde på livet. Fælles er, at jeg bliver spurgt, om der er noget særligt de skal være opmærksomme på, når der er dødsfald i familien. Ofte handler vores samtaler om pensioner, om Vejlekassen – hvad sker automatisk, og hvad skal man selv gøre. Men jeg har egentlig aldrig rigtig tænkt på, hvad der sker med vores fingeraftryk i den virtuelle verden som for eksempel vores Facebook profil. Kender I det, at der kommer en besked på Facebook, når en af vennerne har fødselsdag? Det er jo rart, for det hjælper os lige til at huske, at sende en hilsen og sige tillykke. Men engang imellem får jeg det underligt, når denne besked kommer og den person det handler om er død – og måske endda har været død i mange år. Derfor syntes jeg det var interessant læsning, da jeg i det seneste nummer af bladet Faglige Seniorer læser en artikel med overskriften ”Hvem arver din Facebook – profil” og tænkte, ja hvad sker der egentlig med alle de opslag og billeder som ligger på min profil når jeg er død. Journalist Lise Thomsen skriver om, hvad du eller dine efterladte kan gøre – og rent faktisk har Facebook, også forholdt sig til problemstillingen. Du kan enten selv på forhånd kontakte Facebook og fortælle dem, hvad der skal ske med din konto, når du er død – eller dine efterladte kan kontakte Facebook og fortælle at du er død og at de ønsker at 1. din konto kan slettes permanent 2. din konto kan blive omdannet til et Mindesmærke Du kan også sikre dine efterladte adgang til din Facebook profil ved at gå ind i indstillinger og herefter klikke på sikkerhed, hvor du finder et emne der heder eftermælekontakt. Her kan du skrive navnet på den person, som du ønsker, skal administrere din Facebook side, når du ikke længere selv er her – og vedkommende kan så beslutte hvad der skal ske. Du kan læse mere om eftermælekontakt på Facebooks hjælpesider, hvor du også kan finde andre nyttige tips til at sikre din profil. Find hjælpesiderne her.

1 min. læsning

Konkret betyder dommen, at nogle mænd kan have yderligere penge til gode for et kapitaliseret erhvervsevnetab. Der er dog en række kriterier, der skal være opfyldt, for at sagen kan rejses på ny. Følgende kriterier skal være opfyldt for at sagen kan rejses: Nogle af forbundets medlemmer / tidligere medlemmer kan have penge til gode. Hvis du mener, at kunne komme i betragtning – kontakt da forbundets arbejdsskadesagsbehandler Mikael Kristensen på 3613 2514.