Nyheder

2 min. læsning
Corona er fra den 1. februar 2022 ikke længere en samfundskritisk sygdom. Det betyder, at den lovmæssige adgang til at kræve coronapas på arbejdspladser er ophørt – også fra den 1. februar 2022. Adgangen til at kræve test er også blevet ophævet med virkning fra 1. februar 2022. Den løb oprindeligt til 5. februar, men er altså blevet ophævet før tid. Det er imidlertid konstateret, at Dansk Industri er gået massivt ud i pressen med et budskab om, at det fortsat vil være muligt at bede medarbejderne fremvise et coronapas, men at det blot nu skal ske med hjemmel i ledelsesretten. Det indebærer, at et pålæg skal være sagligt, driftsmæssigt begrundet og proportionalt. DI oplyser dog samtidigt, at det ikke vil være muligt at anvende ansættelsesretlige sanktioner overfor medarbejderne i den forbindelse. FH er ikke enig i, at en arbejdsgiver kan kræve at se coronapas med baggrund i ledelsesretten. Informationerne i coronapasset vurderes at være helbredsoplysninger, og det vil derfor være i strid med helbredsoplysningsloven, hvis en arbejdsgiver kræver at få vist et coronapas. I helbredsoplysningslovens § 5 er der en hjemmel til at indgå aftaler om indhentelse af helbredsoplysninger i helt særlige situationer. Sådanne aftaler skal indgås direkte med en lønmodtagerorganisation. Det er den vej, det anbefales, at man går i de situationer, hvor det skulle være relevant at fastholde krav om coronapas. Dansk Jernbaneforbund har ikke indgået en sådan aftale med nogle virksomheder. Derudover betragter FH kontrol af coronapas som en kontrolforanstaltning, deri henhold til DA og FH’s aftale om kontrolforanstaltninger skal varsles med 6 ugers varsel medmindre formålet med kontrollen herved mistes. Vi udsender jer denne information for at gøre opmærksom på denne problematik, som kan blive aktuel for mange medlemmer i de kommende dage. Da FH principielt er uenige med DI, er det opfordringen fra FH, at de konkrete sager, der måtte dukke op, skal rejses. Derfor skal du som medlem henvende dig til din tillidsrepræsentant, såfremt du bliver bedt om at fremvise coronapas.

1 min. læsning
Den 13. januar 2021 blev der slået alarm på Storebælt: En vågen lastvognschauffør opdagede, at et godstog kørte på lavbroen med en løs sættevognstrailer. Traileren hældte kraftigt til siden. Toget blev standset i Nyborg, hvor man kunne konstatere, at traileren ganske rigtigt havde revet sig løs. Hændelsen gav uhyggelige mindelser om Storebæltsulykken tilbage i januar 2019. Havarikommissionen har nu undersøgt hændelsen på Storebælt og kritiserer såvel DB Cargo som Trafikstyrelsen. DB Cargo skulle ikke havde benyttet vogntypen, med den viden som DB Cargo havde om låsens manglende evne til at fastholde trailere. Og Trafikstyrelsen skulle ikke have givet tilladelse til, at DB Cargo måtte køre med vogntypen. Der er siden indført en række foranstaltninger. Samtidig kommer Havarikommissionen med flere anbefalinger til øget sikkerhed: – Jeg kan med tilfredshed konstatere, at Havarikommissionens kritik bliver taget fuldt og helt til efterretning af de ansvarlige myndigheder og at transportminister Benny Engelbrecht i meget klare vendinger har fastslået, at sikkerheden skal have førsteprioritet, siger DJs næstformand Preben S. Pedersen Havarikommissionens grundige rapport fastslår samtidigt, at alle kollegaer har handlet 100 % korrekt:– Havarikommissionen frikender uden tøven alle kollegaer. Alle har fulgt samtlige forskrifter og sikkerhedsprocedurer til punkt og prikke. Det glæder mig, at det hermed er slået helt fast, siger Preben S. Pedersen. – Nu skal vi videre. Der er brug for mere gods på skinner i Danmark. Med den skærpede sikkerhed bør vi nu kunne komme i gang med at løfte den opgave, slutter Preben S. Pedersen

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund kan konstatere, at DSB den 23. september 2021 har skrevet til vores medlemmer, der arbejder i catering i DSB SOV. DSB meddeler vores medlemmer, at de bliver virksomhedsoverdraget til DSB’s datterselskab DSB Service & Retail A/S fra 1. oktober 2021. Dansk Jernbaneforbund er mildest taget forundrede over, at DSB har skrevet til medlemmerne. Forundringen skyldes, at der vi sidder midt i drøftelserne med DSB om vilkårene for overdragelsen. Nu må vi så konstatere, at DSB har kortsluttet disse drøftelser ved at udsende dette brev til medlemmerne. Et brev, som Dansk Jernbaneforbund ikke var blevet informeret om, ville blive sendt. Et brev som Dansk Jernbaneforbund ej heller kender indholdet af. Selv om DSB har valgt at kortsluttet processen, vil Dansk Jernbaneforbund tage initiativ til at drøfte sagen med DSB igen. Men det kan ikke ændre på, at virksomhedsoverdragelsen gælder og at udlånet af tjenestemændene vil ske på de vilkår, som DSB har beskrevet i det udsendte brev. Hvis du har spørgsmål til dette, er du velkommen til at kontakte til forbundet – telefon 3613 2500 eller mail dj@djf.dk

1 min. læsning
Der er faldet dom i Tjenestemandsretten i sagen om påståede deltagelse i en ulovlig arbejdsnedlæggelse i DSB den 28. juni 2019. Sagen er den sidste vedrørende påståede arbejdsnedlæggelser i 2018/19. DSB havde oprindeligt indklaget 28 tjenestemænd for deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse den 28. juni 2019. Men det lykkedes dog forbundet at få DSB til at frafalde anklagerne imod i alt 12 kollegaer. Tjenestemandsretten skulle derfor behandle de resterende 16 sager. Ingen af kollegaerne kunne anerkende påstanden om deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse. De 16 kollegaers sager har Tjenestemandsretten behandlet individuelt. I 13 af sagerne blev den indklagede idømt bøde. I de resterende 3 sager blev de indklagede frifundet. – Der er alt for mange kollegaer, der har været under uretmæssig anklage. De er nu renset. Det lykkedes heldigvis i processen, at få DSB til at frafalde sager op mod halvdelen af de indklagede. Tjenestemandsretten har så efterfølgende frifundet 3, men desværre blev 13 idømt en bøde. Jeg havde helst set, at ingen var blevet idømt bøde. Jeg mener fortsat ikke, at det er bevist, at de 13 dømte deltog i arbejdsnedlæggelsen. Men vi må tage rettens afgørelse til efterretning, siger Henrik Horup Retten lagde særligt vægt på, i hvor høj grad man havde erklæret sig til rådighed for tjeneste. Men det endte altså med, at 13 ud af oprindeligt 28 indklagede blev idømt bøde på 8-900 kr. De 16 kollegaer der var indklaget, har fået direkte besked fra deres områdegruppe.

1 min. læsning
Oprindeligt havde DSB indklaget 113 tjenestemænd for deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse den 1. april 2019. Men det lykkedes dog, at få DSB til at frafalde anklagerne imod 71 kollegaer. Tjenestemandsretten skulle derfor behandle de resterende 42 sager. I 3 af sagerne anerkendte de indklagede påstanden om arbejdsnedlæggelsen. Tilbage var derfor 39 kollegaer, der ikke kunne anerkende påstanden om deltagelse i ulovlig arbejdsnedlæggelse. De 39 kollegaers sager har Tjenestemandsretten derfor behandlet individuelt. I 10 af sagerne blev den indklagede idømt bøde. I de resterende 29 sager blev de indklagede pure frifundet. Retten lagde særligt vægt på, i hvor høj grad man havde erklæret sig til rådighed. Du kan læse dommen her Men det endte altså med at 13 ud af oprindeligt 113 indklagede blev idømt bøde på 8-900 kr. I den forbindelse udtaler Henrik Horup: – Der er rigtig mange kollegaer, der har været under uretmæssigt anklage. De er nu renset. Det lykkedes heldigvis i processen, at få DSB til at frafalde sager mod langt over halvdelen af de indklagede. Tjenestemandsretten har så efterfølgende frifundet næsten 3 ud af 4. Jeg havde helst set, at ingen var blevet idømt bøde. Jeg mener fortsat ikke, at det er bevist, at de 10 dømte deltog i arbejdsnedlæggelsen. Men vi må tage rettens afgørelse til efterretning. De 42 kollegaer der var indklaget, får direkte besked fra deres områdegruppe.

1 min. læsning
Ansatte i staten med pensionsordning i markedsrente hos Sampension får fra 1. juni 2021 forbedret deres pensionsordning med opsparingssikring. Opsparingssikring er en forsikring, som sikrer at de penge, du har sparet op til livsvarig alderspension, bliver udbetalt til dine efterladte, hvis du dør inden din pensionering. Som det er nu, bliver din opsparing overført til fællesskabet, hvis du dør inden du går på pension. Når pengene i stedet går til de efterladte, vil alle medlemmers pensionsudbetalinger typisk blive 1-5 procent mindre, end den er i dag. Læs mere på sampension.dk Mulighed for fravalg af opsparingssikring Som led i aftalen om indførsel af opsparingssikring vil medlemmer med fem år eller mindre til tidligste pensionsalder få mulighed for at fravælge opsparingssikring. Sampension skal have besked om fravalget senest 30. november 2021. Herefter kan opsparingssikring på Basispension ikke fravælges. Læs mere på sampension.dk FAKTABOKS OPSPARINGSSIKRING I SAMPENSION Læs mere på sampension.dk.

1 min. læsning
Afstemningen om OK21 er afsluttet. Der blev stemt om såvel FF-forliget (Det kommunale forlig, der vedrører de ansatte ved lokalbanerne) og CFU-forliget (Det statslige forlig, der vedrører de DSB-ansatte Tjenestemænd og ansatte ved Banedanmark). Afstemningsresultatet følger herunder: Afstemningsresultatet følger herunder: Stemmeprocenten blev 59,6 og heraf fordelte stemmerne sig således: JA 54%NEJ 45%BLANKE 1% Stemmeprocenten blev 64,3 og heraf fordelte stemmerne sig således: JA 6%NEJ 93,5%BLANKE 0,5% Dansk Jernbaneforbund indmelder nu stemmeresultatet til Forhandlingsfællesskabet (Kommunalt) samt OAO (Stat). Der forventes et endeligt resultat fra Forhandlingsfællesskabet d.21.april 2021 og fra OAO er det meddelt, at det samlede resultat offentliggøres d. 21.april 2021.04.14

1 min. læsning
HVEM SKAL STEMMEHvis du er ansat ved en lokalbane, Banedanmark eller er tjenestemand hos DSB (også hvis du er udlånt tjenestemand), så skal du stemme om OK21-forliget. Det handler nemlig om dine løn- og arbejdsvilkår. Du skal IKKE stemme, hvis du f.eks. er overenskomstansat på Jernbaneoverenskomsten eller på industriens overenskomst i DSB, Arriva, Metro eller et fjerde jernbaneselskab. Hvis du er ansat på Letbanen, skal du heller ikke stemme. HVAD STEMMES DER OMHvis du er ansat som tjenestemand i DSB, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat i Banedanmark, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område + organisationsaftale indgået mellem DJ og Banedanmark. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat ved en lokalbane, skal du stemme om OK-forliget på det kommunale område + organisationsaftalen mellem DJ og KL. Hovedbestyrelsen anbefaler et JA. Du finder alle forlig og aftaler på vores OK21 temaside: www.djf.dk/ok21 HVAD SÅ NU?Du har stemmematerialet i din e-boks. Hvis du er stemmeberettiget, men ikke har modtaget stemmematerialet, skal du kontakte forbundet på djf@djf.dk eller ringe til os.

1 min. læsning
Afstemningen om OK21 forligene er i gang. Afstemningen foregår via Internettet. Alle berørte medlemmer har modtaget stemmemateriale i deres e-boks. HVEM SKAL STEMMEHvis du er ansat ved lokaltog, Banedanmark eller er tjenestemand hos DSB (også hvis du er udlånt tjenestemand), så skal du stemme om OK21-forliget. Det handler nemlig om dine løn- og arbejdsvilkår. Du skal IKKE stemme, hvis du f.eks. er overenskomstansat på Jernbaneoverenskomsten eller på industriens overenskomst i DSB, Arriva, Metro eller et fjerde jernbaneselskab. Hvis du er ansat på Letbanen, skal du heller ikke stemme. HVAD STEMMES DER OMHvis du er ansat som tjenestemand i DSB, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat i Banedanmark, skal du stemme om OK-forliget på det statslige område + organisationsaftale indgået mellem DJ og Banedanmark. Et flertal i hovedbestyrelsen anbefaler et NEJ Hvis du er ansat ved lokaltog, skal du stemme om OK-forliget på det kommunale område + organisationsaftalen mellem DJ og KL. Hovedbestyrelsen anbefaler et JA. Du finder alle forlig og aftaler på vores OK21 temaside: www.djf.dk/ok21 HVAD SÅ NU?Du har stemmematerialet i din e-boks. Hvis du er stemmeberettiget, men ikke har modtaget stemmematerialet, skal du kontakte forbundet på djf@djf.dk eller ringe til os.