Nyheder

1 min. læsning

Som tidligere skrevet er hovedforhandlingen i Tjenestemandsretten om arbejdsnedlæggelsen den 1. april 2019 blevet udskudt – på grund af Corona-situationen. Der er nu kommet ny dato fra Tjenestemandsretten og sagens hovedforhandling er nu fastsat til den 19. og 20. april 2021. Sagen omhandler tjenestemandsansatte lokomotivførere, togførere og S-togrevisorer. Den planlagte hovedforhandling den 3. februar 2021 af arbejdsnedlæggelsen den 28. juni 2019 er også udskudt. Ny dato er den 26. maj 2021. Denne sag omhandler tjenestemandsansatte lokomotivførere i S-togstrafikken.

1 min. læsning

Ansatte i staten skulle gå 0,25 procent ned i løn 1. februar, men fejl i tallene gør, at det hele skal regnes om. Den varslede lønnedgang ville have ramt de tjenestemandsansatte og de kollegaer, der er på en statslig overenskomst. Men … På grund af fejl i data bliver lønnen ikke reguleret ned pr. 1. februar, som der ellers var lagt op til. Lønnedgangen skyldes den såkaldte reguleringsordning, der skal sikre, at de offentlige lønninger er i takt med udviklingen i de private lønninger. Siden har Danmarks Statistik måtte melde, at der var sket en fejl i data – og den beregnede lønreduktion derfor ikke stemte. Lønreduktionen er nu sat på standby. I stedet skal hele det store regnestykke regnes efter med de nye data. Og imens det foregår, sættes den varslede lønnedgang for de 180.000 statsansatte på hold. Ingen kan med sikkerhed sige, hvornår det endelige resultat kendes, men det burde være på plads indenfor en overskuelig fremtid.

1 min. læsning

På grund af corona-situationen har Tjenestemandsretten besluttet at udsætte hovedforhandlingen om arbejdsnedlæggelsen i DSB den 1. april 2019. Sagen omhandler tjenestemandsansatte lokomotivførere, togførere og S-togrevisorer. Hovedforhandlingen var planlagt til den 13. januar 2021. Der er ikke fastsat en ny dato endnu. Den planlagte hovedforhandling den 3. februar 2021 om arbejdsnedlæggelsen den 28. juni 2019 – også i DSB – er indtil videre fastholdt. Denne sag omhandler tjenestemandsansatte lokomotivførere i S-togstrafikken. Så snart der er nyt fra Tjenestemandsretten kommer ny information.

2 min. læsning

Dansk Jernbaneforbund har modtaget information fra OAO vedr. lønregulering pr. 1. februar 2021. De endelige tal til beregning af reguleringsordningen pr. 1.2.2021 har CFU afstemt med Medarbejderstyrelsen. Coronakrisen har ramt dansk økonomi hårdt. Det får konsekvenser for lønudviklingen i staten. Og det rammer desværre de af vores kollegaer, der enten er tjenestemænd eller ansat på en statslig overenskomst. Kollegaer ansat på en privat overenskomst – jernbaneoverenskomsten, industriens overenskomst eller letbaneoverenskomsten – bliver IKKE berørt. Statsansattes løn reguleres af to ting: 1) Den lønudvikling, der er aftalt ved overenskomstforhandlingerne mellem CFU (arbejdstagerne) på den ene side og staten (arbejdsgiverne) på den anden side – senest ved OK18 2) Den såkaldte reguleringsordning. Reguleringsordningen sikrer, at de offentlige lønninger følges med de private – både op og ned. I øjeblikket er økonomien hårdt ramt af Coronaen – det har ramt de private lønninger, der samlet set falder. Det smitter af på de offentlige lønninger – på grund af reguleringsordningen. Lønningerne skulle rent faktisk været steget med 0,68 % den 1. februar 2021 – det blev aftalt ved OK18. Men reguleringsordninger trækker den anden vej. Alt i alt betyder det, at lønnen sættes ned med 0,25 pct. pr. 1.2.21. Det rammer alle ansatte på en statslig overenskomst og det rammer tjenestemænd. Det rammer dog ikke ansatte på en privat overenskomst – i Dansk Jernbaneforbunds tilfælde – Jernbaneoverenskomsten, Industriens overenskomst og letbaneoverenskomsten. Her venter fortsat de lønstigninger, der blev aftalt ved OK20. Ingen havde i 2018 forestillet sig, at vi kunne komme i denne her situation. Virkeligheden er blot, at de private lønninger er faldet med næsten 1 % primært på grund af Corona krisen. Det er højest usædvanligt. Men sammen med det øvrige CFU (Centralorganisationernes Fælles Udvalg) står vi selvfølgelig ved det resultat, som blev indgået ved OK18. Også selvom verden har udviklet sig anderledes end forventet. De statslige ansatte organisationer kunne have valgt ikke at gå ned i løn nu, men så havde vi startet OK21 forhandlingerne med en gæld, der først skulle betales. Nu bliver bordet gjort rent inden OK21 forhandlingerne. Det er en klar ambition for OK21 forhandlingerne at sikre en fornuftig lønudvikling. Men det er også klart, at Corona-krisen ikke gør det nemt. Økonomien er presset og pengene er små. Der vil ikke være nogen opbakning til krav om lønfest. Målet må derfor være en fornuftig lønudvikling, der også afspejler, at mange offentlige ansatte har ydet en helt ekstraordinær indsats under Coronakrisen. Forhandlingerne forventes afsluttet i foråret.

3 min. læsning

Gode medlemmer og kolleger. 2020 er snart historie og vi kan kalde 2021 for virkelighed. Endelig, fristes man til at sige, for 2020 har på mange måder været noget af en prøvelse. Corona har været overskriften på det meste og har givet en helt ny modspiller på banen. Problemerne er vanen tro af Jer blevet taklet til topkarakter: Nok engang har jernbanens folk bevist, at vi står fast, når virkeligheden strammer til. Toget kører og binder vores samfund sammen – også når resten af Danmark lukker ned og arbejder hjemme. En krise har altid sine helte. Heltene – de der går forrest – er der mange af og dem skylder vi alle en tak. Jer ved banen er også helte – sande Coronahelte. Og Danmark får også brug for jeres stålfaste dedikation i 2021. Indtil Corona er fortid – og når næste krise måtte ramme. Men jeg ved, at Danmark kan regne med banens folk. 2020 bød også på et mærkværdigt overenskomstforløb. De såkaldte forhandlinger endte som rene diktater. Resultaterne fra de større forbunds forhandlinger blev kopieret og omdelt til orientering for mindre forbund. Arbejdsgiverne havde konstateret at det samlede flertal allerede var i hus og dermed lænede de sig tilbage og nægtede at forhandle. Det forløb har allerede givet anledning til mange overvejelser – og vi er ikke færdige. En ting er sikkert: Det sker ikke igen med vores gode vilje. Men det er da bemærkelsesværdigt at konstatere, at vores arbejdsgivere ikke har behov for forandringer frem til 2023. I 2021 venter de offentlige overenskomstforhandlinger – og disse forhandlinger bliver i skyggen af Corona. OK20 nåede at komme i mål inden Corona-krisens omfang stod klart. Det var et kæmpe held og ses tydeligt på den aftalte lønudvikling for så vidt angår normallønsområdet. Men minimallønsområdet bliver desværre en hård kamp omkring de lokale lønforhandlinger, da disse ikke er sikret og flere arbejdsgivere arbejder for nul-løsninger. OK21skal forhandles midt i krisen. Samfundsøkonomien er presset og arbejdsgiverne vil med sikkerhed afvise alle krav, der bare ligner OK20-rammen. Omvendt har mange offentligt ansatte en helt berettiget forventning om et mærkbart skulderklap ovenpå Corona-krisen. Og endelig er økonomien ikke så hårdt ramt, som man kunne frygte. Hvor det lander, ved vi til foråret. Udover OK21-forhandlingerne venter en lang række yderligere opgaver. Forhandlingerne for bedre vilkår på vores letbaner fortsættes, fortsat fokus på et kraftigt forbedret samarbejde med Banedanmark – ikke mindst omkring outsourcing, større fokus på godstransporten på skinner, indgåelse af flere overenskomster på banevedligeholdelse og mange andre opgaver venter lige efter nytår. 2021 byder også på de længe ventede forhandlinger om en ny stor plan for infrastrukturen i Danmark. Det er de helt klassiske slagsmål, der venter: Asfalt kontra skinner. Hver landsdel med sine ønsker. Der venter Transportministeren en stor opgave – det bliver hans egentlige svendestykke som minister. Resultatet vil sætte rammerne for Danmark de næste mange år. Derfor skal banen også prioriteres. Toget skal have et løft. Der venter også andre opgaver på Benny Engelbrechts skrivebord, som kræver handling her og nu: Østbanens skinner kan ikke vente længere på en løsning. Der skal ske noget i 2021. Samtidig skal sårene fra Corona-krisen heles: Vi skal have passagerne tilbage i toget. Det er en stor opgave, som vil kræve en massiv indsats fra mange sider. Vi har heldigvis et rigtigt godt samarbejde med Benny Engelbrecht. Vi har ved årets udgang flere problemstillinger vi samarbejder om. Benny Engelbrecht er en minister, der oprigtigt er interesseret i, hvad vi mener og hvilke konkrete problemer, vi står overfor i hverdagen. I forbindelse med årets sidste møde med ministeren bad Benny Engelbrecht mig sende en tak til alle vores medlemmer for Jeres indsats under denne krise. Dansk Jernbaneforbund siger også tak til Transportministeren for et godt samarbejde i 2020. Vi ser frem til samarbejdet i 2021. Men mest af alt vil jeg gerne sige tak til dig, der sikrer, at toget kører hver dag året rundt. Tak for din indsats i 2020 – og tak for at vi kan regne med dig i 2021. På vegne af alle ansatte i Dansk Jernbaneforbund ønskes I alle ….. Godt Nytår! Henrik Horup

1 min. læsning

Den 2. januar 2019 mistet 8 mennesker livet og 18 mennesker blev kvæstet, da en løsreven sættevogn fra et godstog kolliderede med et passagertog på vej mod Sjælland. Efterfølgende viste det sig at låsemekanismen – den såkaldte kongetap – havde svigtet. Et svigt som ingen personer dog kunne lastes for med de daværende sikkerhedsprocedurer. – Politiets afgørelse om ikke at rejse sigtelse betyder, at vi nu får sat et punktum i denne tragiske sag. Det er godt for alle involverede, siger næstformand, Preben Steenholdt Pedersen. – Jeg glæder mig stille over, at ingen medlemmer kan lastes for ulykken. Flere har optrådt yderst professionelt og har direkte modtaget ros fra myndigheder i forbindelse med kortlægningen af ulykken. – Vi har nu fået nye sikkerhedsprocedurer, der bør betyde, at en lignede ulykke ikke bør kunne ske i hverken Danmark eller resten af Europa. Det er det eneste, man kan glæde sig over i forbindelse med denne ulykkelige hændelse: At vi er blevet klogere og bruger erfaringerne til at forebygge nye ulykker, slutter Preben Steenholt Pedersen.

1 min. læsning

Dermed er bolden nu sparket videre til de kommende forhandlinger om en samlet plan for infrastruktur i Danmark. Her skal finansiering findes. Østbanens skinner kan snart ikke mere. Det har stået klart igennem længere tid. Et hjørne af Danmark står derfor til at miste deres togforbindelse til omverdenen. Imens skinnerne slides stadig tyndere, sparker politikerne aben rundt mellem Regionen og Folketinget. Borgerne kan ikke være tjent med det spil længere. Nu er tiden kommet til at finde en holdbar løsning. Klimaet har brug for stærke grønne transportløsninger. Alle er enige om, at transportens CO2 udledning skal ned. Hvis Østbanen indstiller driften, vil det alene få én klar konsekvens: Flere biler. Flere biler betyder større CO2 udledning, mere trængsel på vores veje, mere støj og større partikelforurening. Danmark har brug for det stik modsatte. Oveni kommer konsekvenserne for lokalsamfundene, hvis banen må ophøre. Landdistrikterne har brug for gode forbindelser til byen. Kun en fornuftig kollektiv trafik kan sikre, at alle har adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsenet, kulturlivet osv. Hvis vi vil udvikle vores landdistrikter, så er gode trafikforbindelser helt afgørende. De mange smukke skåltaler om vores landdistrikter, skal følges op af konkret handling. Ingen politiker vil påstå at klimaet er ligegyldigt. Ingen politiker vil hævde, at vores landdistrikter skal afskæres. Alligevel kniber det gevaldigt med at få fundet de godt 20 millioner om året, som en renovering vil koste. Pengene blev ikke fundet på finansloven. Nu er det én mulighed tilbage: De kommende forhandlinger om en samlet plan for infrastrukturen i Danmark. Her må politikerne tage et ansvar for den millioner passagerer, der årligt rejser med Østbanen. Alt andet vil simpelthen skrige til himlen.

2 min. læsning

Tjenestemandsretten har afsagt dom i arbejdsnedlæggelserne den 5. og 21. november 2018. Arbejdsnedlæggelserne den 5. november 2018 Arbejdsnedlæggelserne den 5. november 2018 fandt sted om morgenen og om eftermiddagen. Arbejdsnedlæggelserne involverede lokomotivførere i S-togstrafikken plus to lokomotivførere i fjern- og regionaltogstrafikken. De to lokomotivførere i fjern- og regionaltogstrafikken havde erkendt, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen om eftermiddagen den 5. november 2018. De er ikendt en bøde. 62 tjenestemandsansat lokomotivførere i S-togstrafikken var indberettet som deltagere i arbejdsnedlæggelserne den 5. november 2018. Ingen af lokomotivførerne kunne erkende, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne. Lokomotivførernes indsigelser, som blev sendt til forbundet, indgik sagen. I forbindelse med udveksling af processkrifter frafaldt DSB sagerne over for 18 lokomotivførere. De resterende 44 sager blev forhandlet i tjenestemandsretten den 18. november 2020. 29 lokomotivførere blev frikendt og 15 lokomotivførere blev dømt og ikendt en bøde. Tjenestemandsretten fandt ikke, at DSB havde løftet bevisbyrden for at de frikendte tjenestemænd havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne. De frikendte tjenestemænd har typisk fremført tog eller forsøgt at fremføre tog eller der har været uenighed om, hvorvidt tjenestemændene har befundet sig på opholdsstuen, hvor det faglige møde fandt sted. Tjenestemandsretten lægger også vægt, at DSB på det det tidspunkt, hvor arbejdsnedlæggelserne fandt sted, ikke havde fastsat retningslinjer for, hvorledes en lokomotivfører skulle forholde sig i tilfælde af faglig aktion. – Jeg er naturligvis tilfreds med, at så mange af vores medlemmer er blevet frikendt, men havde naturligvis gerne set, at alle blev frikendt, siger forbundsformand Henrik Horup. – Men jeg respekterer naturligvis også tjenestemandsrettens dom, siger Henrik Horup. Arbejdsnedlæggelsen den 21. november 2018 Samme dag blev arbejdsnedlæggelse den 21. november 2018 blandt togførerne behandlet i tjenestemandsretten. Den sag handlede om to tjenestemandsansat togførere, der havde erkendt, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen. Togførerne blev idømt bøde. Besked til tjenestemændene Forbundet (eller områdegruppen) vil snarest give besked til de involverede medlemmer i de to retssager. Tjenestemandsrettens dom af 3. december 2020

1 min. læsning

DSB har konstateret overtallighed af lokomotivførere i både Fjern & Regionaltog og i S-tog og tilbyder derfor frivillige fratrædelsesaftaler. Hvis du overvejer at sige ja tak til tilbuddet eller synes tilbuddet lyder interessant, så opfordrer vi dig til at kontakte forbundet, inden du svarer DSB (fristen er den 27. november 2020). Forbundets telefonnummer er 3613 2500, og du skal tale med faglig sekretær Per Helge Christensen eller jurist Else Mathisen.