Nyheder

1 min. læsning

Udsendt 5. november 19.28 Dansk Jernbaneforbund har i dag, 5. november 2018,  været til Fællesmøde i Dansk Arbejdsgiverforening. Fællesmødet  blev afholdt på baggrund af klage rejst af Dansk Industri.  Klagen var indgivet, fordi et antal medlemmer af Dansk Jernbaneforbund havde etableret en overenskomststridig kollektiv arbejdsnedlæggelse den 5. november 2018 kl 07.00. Dansk Jernbaneforbund mente, at arbejdet var normaliseret ved Fællesmødets afholdelse, men arbejdsgiverside var ikke enig heri. Dansk Jernbaneforbund erkendte, at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig. Dansk Jernbaneforbund skal derfor kraftigt opfordre til, at arbejdet holdes normaliseret. Såfremt arbejdet ikke holdes normaliseret, kan det være forbundet med bod for deltagere i yderligere arbejdsnedlæggelser.

2 min. læsning

I den kommende tid vil Dansk Jernbaneforbund informere om uenighederne mellem DSB og forbundet. Denne medlemsinformation sætter fokus på uenighederne om det fremtidige tillidsrepræsentantsystem. DSB valgte kaos – tillidsrepræsentanten DSB ønsker at reducere antallet af tillidsrepræsentanter fra 99 til 29. Forbundet har diskuteret spørgsmålet med DSB i hele 2018, men DSB har blot fastholdt forringelsen. Vi har i forløbet præsenteret forskellige alternative modeller for DSB. Modeller, der også indeholder store reduktioner af antallet af tillidsrepræsentanter, men DSB har ikke villet rykke sig: Antallet af tillidsrepræsentanter skal reduceres med 70. Samtidig har DSB gentagende gange luftet muligheden for at tvinge en endnu ringere ordning igennem. Forløbet illustrerer fint DSB’s forhandlingsmanérer: 1) Man forlanger en voldsom forringelse. 2) De efterfølgende ”forhandlinger” handler alene om, at DSB fastholder sit oprindelige krav og skyder alle alternative forslag ned. Intet ”give and take” – blot ”take and take”. 3) Sideløbende truer DSB løbende med, at hvis ”tilbuddet” ikke accepteres, vil man blot blive tvunget til noget meget værre. Hvorfor er det egentligt et problem? Ønsket om at reducere antallet af tillidsrepræsentanter handler i sidste ende om ét spørgsmål: Medarbejderindflydelse. DSB ønsker at minimere medarbejdernes indflydelse. DSB ønsker grundlæggende en ny virksomhedskultur, hvor medarbejderne ikke længere tages med på råd, men i langt højere grad blot handler efter diktat. Derfor ønsker DSB blandt andet, at minimere tillidsrepræsentanterne muligheder for i fremtiden, at: • Deltage i planlægningen af det daglige arbejde, såsom • Deltage i opbygningen af tjenester • Deltage i opbygningen af ture • Deltage i opbygningen af hold • Deltage i ferieplanlægning • Deltage i en række udvalg: Blandt andet uddannelsesudvalget og panlægningsudvalget/turudvalget Ydermere vil DSB fremover selv afvikle samtlige turvalg – efter egne regler. I går kulminerede striden foreløbig med forsøg fra DSB’s side på at opsige af alle tillidsrepræsentanters tillidshverv med omgående virkning. Overfor forbundet har DSB tilbudt en ny tillidsrepræsentantstruktur med – ja – 29 tillidsrepræsentanter… Hvad så nu? DSB forsøger nu som den første statsvirksomhed i nyere danmarkshistorie at fungere uden tillidsrepræsentanter. I DSB’s iver for at nå dette mål, har man oveni glemt, at opsige de tjenestemandsansatte tillidsrepræsentanters hverv (!) DSB har udsendt breve til hver enkelt, men Dansk Jernbaneforbund er ikke blevet gjort bekendt med opsigelsen. Det er både uforståeligt og på grænsen til det pinlige, at DSB ikke har styr på de formelle spilleregler i så vigtigt et spørgsmål. Situationen er naturligvis helt uholdbar, men den er desværre den direkte konsekvens af ledelsens ageren. Vi kan kun opfordre til, at DSB’s ledelse hurtigst muligt kommer på bedre tanker. Derudover kan vi kun opfordre til at holde sammen ude på arbejdspladserne. Det er nu vi skal vise, at sammenholdet kollegaerne imellem er unikt. Vi informerer jer så snart, der er nyt på dette område.

1 min. læsning

I denne Medlemsinfo får du et kort overblik over de væsentligste uenigheder mellem Dansk jernbaneforbund og DSB: • DSB vil afskaffe medarbejderindflydelse på egen arbejdstid: tjenester, ture og turvalg. • DSB vil afskaffe medarbejderindflydelse på ferieplanlægningen. • DSB har stillet som ultimatum, at drøftelserne om arbejdstid skal foregå uafhængigt af drøftelserne om fremtidig medarbejderindflydelse på arbejdstid. • Sammenhæng mellem arbejds- og familieliv: Vi bliver mødt krav om forringelser af vilkårene for skubbeweekender, rammeture/ tidslommer og varsling af tjeneste. • DSB ønsker at reducere antallet af tillidsrepræsentanter kraftigt (og har i dag annulleret alle vores tillidsrepræsentanters status som tillidsrepræsentanter). • DSB har optrådt som utroværdig forhandlingspart gennem hele forløbet. • DSB’s kommunikation har været og er både misvisende og undergravende. Vi har gennem hele forløbet søgt løsninger. Det er DSB’s ledelse, der har valgt at opsige gældende lokalaftaler og kutymer – uden at sætte noget i stedet. Vi kan fra Dansk Jernbaneforbunds side kun beklage den kaotiske situation, som DSB har valgt at kaste virksomheden ud i. Vi vil i den kommende tid uddybe de enkelte punkter yderligere.

1 min. læsning

DSB afbrød forhandlingerne d. 30. oktober 2018, da områdegruppernes forhandlere ikke ville acceptere DSBs ultimatum. Forhandlingerne blev genoptaget den 31. oktober 2018 – og til trods for mange forsøg på at finde en løsning, måtte Dansk Jernbaneforbund lidt efter kl. 21.00 erkende et sammenbrud. Yderligere information følger snarest.

1 min. læsning

Arbejdsretten har i dag afsagt dom i sagen om DSBs opsigelse af den statslige overenskomst som følge af deres indmeldelse i Dansk Industri (DI). Arbejdsretten har afgjort, at DSB juridisk kan melde sig ind i DI og opsige det statslige aftalegrundlag. I den forbindelse udtaler Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund: Vi havde naturligvis håbet på et andet udfald. Men når det er sagt, så er jeg glad for, at vi nu har klarhed over de juridiske konditioner. De næste par dage vil vi nærstudere de juridiske argumenter og blive lidt klogere på, hvad dommerne har lagt vægt på, siger Henrik Horup, der samtidig peger på, at der ikke er nogen mulighed for at anke dommen. Det næste slag kæmper vi ved forhandlingsbordet. DSB har ønsket at rive det nuværende aftalegrundlag over. Det havde dagens dom ikke kunne ændre – ligegyldigt udfaldet, siger Henrik Horup. “Nu skal vi finde en fair løsning. Det skylder vi passagerne og ikke mindst de mange medarbejdere, der har levet med usikkerheden i snart et år“, siger Henrik Horup.

1 min. læsning

Arbejdsretten har i dag afsagt dom i sagen om DSBs opsigelse af den statslige overenskomst som følge af deres indmeldelse i Dansk Industri (DI). Arbejdsretten har afgjort, at DSB juridisk kan melde sig ind i DI og opsige det statslige aftalegrundlag. I den forbindelse udtaler Henrik Horup, formand for Dansk Jernbaneforbund: – Vi havde naturligvis håbet på et andet udfald. Men når det er sagt, så er jeg glad for, at vi nu har klarhed over de juridiske konditioner. De næste par dage vil vi nærstudere de juridiske argumenter og blive lidt klogere på, hvad dommerne har lagt vægt på, siger Henrik Horup, der samtidig peger på, at der ikke er nogen mulighed for at anke dommen. – Det næste slag kæmper vi ved forhandlingsbordet. DSB har ønsket at rive det nuværende aftalegrundlag over. Det havde dagens dom ikke kunne ændre – ligegyldigt udfaldet, siger Henrik Horup. – Nu skal vi finde en fair løsning. Det skylder vi passagerne og ikke mindst de mange medarbejdere, der har levet med usikkerheden i snart et år, siger Henrik Horup.

1 min. læsning

I denne uge er de nordiske lokomotivføreres faglige organisationer samlet i Finland. Øverst på dagsordenen står situationen i Danmark efter DSB i december 2017 valgte at opsige overenskomster og lokalaftaler. Mødet udtaler i den forbindelse: I øjeblikket hviler alles øjne på situationen i Danmark. Togdrift bliver i disse år mere og mere globaliseret. Derfor har vi alle en stor interesse i udfaldet i Danmark. Oveni har lokomotivførere i de nordiske lande stærke traditioner for solidaritet og samarbejde. Og ingen skal være i tvivl: Lokomotivførerne i hele Norden står sammen! Mødet i Finland slutter torsdag. Imens afventer de nordiske organisationer med spænding arbejdsrettens dom og resultaterne af de løbende drøftelser om nye lokalaftaler, der skal erstatte de opsagte aftaler.

1 min. læsning

Vi oplever desværre til tider, at medlemmer ikke får anmeldt en voldssag til politiet inden for de 72 timer, der er fastsat i voldsofferloven. Det betyder, at den ramte mister retten til godtgørelse for svie og smerte, samt erstatning for tab arbejdsfortjeneste og differencekrav fra nævnet for voldsofre. Det handler ikke om småpenge I en tidligere sag havde et medlem heldigvis fået anmeldt sagen til politiet inden for 72 timer. Det betød, at medlemmet fik mere end 1.000.000,00 kr. skattefrit ud over erstatningen som skadelidte fik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for varigt mén og tab af erhvervsevne. DERFOR KAN DET IKKE SIGES OFTE NOK: VOLD OG TRUSLER SKAL ANMELDES INDEN FOR 72 TIMER TIL POLITIET. 1.000.000,00 kr. kan ikke gøre medlemmet rask. Men 1.000.000 kroner giver trods alt en mere tryg tilværelse, når man står med knust arbejdsliv.

1 min. læsning

Vi oplever desværre til tider, at medlemmer ikke får anmeldt en voldssag til politiet inden for de 72 timer, der er fastsat i voldsofferloven. Det betyder, at den ramte mister retten til godtgørelse for svie og smerte, samt erstatning for tab arbejdsfortjeneste og differencekrav fra nævnet for voldsofre. Det handler ikke om småpenge I en tidligere sag havde et medlem heldigvis fået anmeldt sagen til politiet inden for 72 timer. Det betød, at medlemmet fik mere end 1.000.000,00 kr. skattefrit ud over erstatningen som skadelidte fik fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for varigt mén og tab af erhvervsevne. DERFOR KAN DET IKKE SIGES OFTE NOK: VOLD OG TRUSLER SKAL ANMELDES INDEN FOR 72 TIMER TIL POLITIET. 1.000.000,00 kr. kan ikke gøre medlemmet rask. Men 1.000.000 kroner giver trods alt en mere tryg tilværelse, når man står med knust arbejdsliv.