Nyheder
1 min. læsning
Forberedelserne til overenskomstforhandlingerne i 2023 på det private område er i fuld gang: Det drejer det sig primært om Jernbaneoverenskomsten og Letbaneoverenskomsten, hvor vores modpart er Dansk Industri. Områdegruppernes krav til overenskomsterne er blevet behandlet i Hovedbestyrelsen. I grove træk er der fra medlemmernes side krav om generelle stigninger i løn, tillæg og pension, forbedrede arbejdsforhold og opsigelsesvilkår + bedre trivsel med forbedrede vilkår for børnefamilier og seniorer. For at sikre en god proces har Dansk Jernbaneforbundet i samarbejde med Dansk Industri aftalt en møde- og aktivitetsplan for forberedelserne til de reelle forhandlinger i foråret 2023. Dette indebærer blandt andet, at der nedsættes en række arbejdsgrupper for enkelte fagkategorier i overenskomsten, hvor specifikke krav og ønsker fra begge sider af bordet kan drøftes med henblik på at nå frem til nogle fælles løsninger. Stationspersonale ved DSB er omfattet CO-Industris område – industrioverenskomsten. Her vil der som tidligere blive kørt en særskilt proces. Du kan finde mere baggrundsmateriale i de kommende numre af Jernbane Tidende og vi vil som tidligere oprette en temaside om OK23 på hjemmesiden. Du kan læse første temaartikel om OK23 her
3 min. læsning
I 2023 er der overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Det betyder, at blandt andet Jernbane-, Letbane- og Industriens overenskomster skal forhandles og fornyes. I 2022 varmer Jernbane Tidende op til næste års overenskomstforhandlinger. Arbejdsmarkedsforsker og Centerleder ved FAOS, Søren Kaj Andersen, udruller i de kommende numre af Jernbane Tidende forskellige centrale begreber. Vi starter med et af de helt grundlæggende – Den danske model: Søren Kaj Andersen argumenterer for, at vores arbejdsmarkedsmodel skaber en stor lighed – en solidaritet på arbejdsmarkeder. Og peger samtidig på 4 hovedelementer, der holder modellen sammen. Af Søren Kaj Andersen, Centerleder af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) Vi kan tale om, at den danske model skaber solidaritet: Lønforskellen mellem højtlønnede og lavtlønnede er lille herhjemme, når vi sammenligner os med andre lande. Internationale undersøgelser peger på, at det kollektive aftalesystem – den danske model – er afgørende for denne solidaritet i lønudviklingen. Den danske model bygger på nogle grundelementer, der er afgørende for at systemet kan levere denne solidaritet. Denne styrke ved aftalesystemet rummer dog også udfordringer. Det første grundelement er stærke organisationer både for lønmodtagere og arbejdsgivere. Dette skal sikre bred opbakning til de indgåede aftaler. Den faglige organisering herhjemme ligger i verdenstoppen, men det ændrer ikke ved, at organiseringen har været faldende siden 1990’erne. Alt andet lige svækker det forhandlingsstyrken. Udviklingen dækker dog over betydelige forskelle i organiseringen på tværs af brancher. Ved overenskomstfornyelsen har det således betydning, når de relativt velorganiserede industriarbejdere forhandler først. De kan herved aftale en økonomisk ramme, der er med til at sikre, at de knapt så velorganiserede grupper ikke sakker bagud. Det kan være grupper inden for fx privat service. Dette leder over i det andet grundelement; samordnede kollektive forhandlinger. Den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, er normalt optaget af vækst og indtjening for virksomheder i den vestlige verden. Lidt overraskende har OECD i de senere år argumenteret for forhandlingssystemer der samordner løn på tværs af sektorer. Det skyldes, at detskaber mindre lønulighed og bedre beskæftigelsesmuligheder også for sårbare grupper. Samordningen af aftalefornyelsen på det private område herhjemme sker primært via gennembrudsforligene i industri og transport og i sidste ende via sammenkædningen af overenskomstresultaterne i Forligsinstitutionen. Det tredje grundelement der skal fremhæves, er samarbejdsorienterede relationer mellem parterne. Dette bliver også kaldt konsensusprincippet. Det er udtryk for, at parterne gensidigt anerkender hinandens modsatrettede interesser samtidig med, at man er enige om spillereglerne på arbejdsmarkedet. Den anden side af konsensus er konflikt. Således hører konfliktrisikoen med og kan ses som et nødvendigt middel for at kunne skabe kompromisser mellem de modstående interesser. Udfordringen er at finde frem til det balancerede kompromis. Det fjerde element er den høje grad af aftaleregulering. De øvrige europæiske lande har langt mere lovregulering af arbejdsmarkedet end vi har. Selv i Norge og Sverige har de mere lovgivning. Det betyder, at herhjemme er det ikke bare reguleringen af løn og arbejdsvilkår i snæver forstand, der ligger i overenskomsterne. Det er også adgang til bredere goder som videre- og efteruddannelse, pension, barsel mv., der er aftalt i overenskomsterne. Fordelene er større ’ejerskab’ til aftalerne blandt parterne og mulighed for mere effektiv og fleksibel regulering via lokalaftaler. Udfordringen er at det kræver stærke og velorganiserede parter på arbejdspladserne. EU landene. Indeks, EUROSTAT 2016. Figuren viser, at Danmark er et af de lande i EU, hvor vi finder den mindste lønforskel mellem dem, som tjener mest og dem, der tjener mindst. En væsentlig forklaring er, at de samordnede overenskomstfornyelser sikrer samme økonomiske ramme for alle grupper på arbejdsmarkedet.
1 min. læsning
Der er godt nyt til pensionede tjenestemænd, der overvejer at komme tilbage på arbejdsmarkedet: Staten har aftalt med de statsansattes fagforeninger, at tidligere medarbejdere som nu er pensionerede, kan komme tilbage på arbejdsmarkedet i et job og få samme løn og pensionsindbetalinger som alle andre. Det er fordi, der for tiden er mangel på arbejdskraft. Hvis du tager et job, får du altså løn efter overenskomsten for det arbejde, du tager, og hvis du tidligere har aftalt en individuel løn, fordi du allerede er vendt tilbage til et job, er der en overgangsordning, så du senest fra 1. januar 2023 får overenskomstlønnen. Du kan dog ikke gå direkte fra dit normale job på normale vilkår til denne ordning, for man vil godt undgå misbrug. Parterne håber, at så mange som muligt vil hjælpe med at fylde de tomme hulle på arbejdsmarkedet ud, så alle får glæde af ordningen. Dansk Jernbaneforbund stillede netop krav om dette i forbindelse med OK21 forhandlingerne og det gør naturligvis kun nyheden endnu bedre. Du kan læse mere her:https://www.medst.dk/nyheder/cirkulaere-om-aftale-om-overenskomstdaekning-af-pensionerede/
1 min. læsning
PRESSEMEDDELELSE Dansk Jernbaneforbund har i dag på en ekstraordinær kongres i Odense valgt lokomotivfører, Preben S. Pedersen som ny forbundsformand. Lokomotivfører Ebbe L. L. Drögemüller er valgt som ny forbundsnæstformand. Preben S. Pedersen er uddannet lokomotivinstruktør i DSB. Preben var frem til i dag valgt som forbundsnæstformand for Dansk Jernbaneforbund. Derudover har Preben S. Pedersen været konstitueret som fungerende forbundsformand siden marts 2022, hvor daværende forbundsformand Henrik Horup valgte at trække sig. I forbindelse med valget udtaler Preben S. Pedersen: – Dansk Jernbaneforbund har i snart 125 år kæmpet for gode løn- og arbejdsvilkår ved jernbanen i Danmark. Den kamp er fortsat det helt centrale omdrejningspunkt for Dansk Jernbaneforbunds virke. Jernbanen vil også i fremtiden spille en central rolle i vores moderne samfund – blandt andet som en væsentlig brik i den grønne omstilling. Jeg ser frem til fortsat at give Dansk Jernbaneforbund en fremtrædende og konstruktiv rolle heri. Vi skal følge med tiden og med den teknologiske udvikling. Det har altid været vores kendemærke og det vil det også være i fremtiden. Som ny forbundsnæstformand valgte den ekstraordinære kongres lokomotivfører Ebbe L. L. Drögemüller. Ebbe var frem til i dag lokomotivfører i DSB og næstformand for Lokomotivpersonalet Områdegruppe DSB (LPO-DSB). Den nyvalgte ledelse er tiltrådt fra dags dato.
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund rettede i marts henvendelse til DSB, da vi var blevet opmærksomme på, at der kunne være en fejl i beregningen af timelønssatsen hos nogle medarbejdere ved DSB. DSB gik herefter i gang med at undersøge sagen – og kom frem til, at der var sket en fejl i beregningen af timesatsen. Den fejl bliver nu rettet! Årsagen er lidt teknisk – men hold fast: En overenskomstansat medarbejder ved DSB får i nogle tilfælde opgjort sin timeløn på baggrund af løn, kvalifikationstillæg, udligningstillæg og produktionstillæg. Men dertil kommer, at lokomotivførere og andre faggrupper kan oppebære andre faste tillæg, der er blevet forhandlet som en lokalaftale. Et eksempel på dette er tillæg for grænseoverskridende trafik (lønart 2999). Dette tillæg er fejlagtigt ikke blevet indregnet i timelønsatsen siden lokalaftalens ikrafttrædelse den 1. juli 2020. Timelønsatsen bruges f.eks ved udbetaling af særlige feriedage. (Lønart 6224 ” timeløn og øvrig frihed”) Dansk Jernbaneforbund er blevet orienteret om, at det drejer sig om 78 DSB-ansatte medlemmer, der vil få efterreguleret deres løn for perioden 1. juli 2020 til 30. april 2022 med lønudbetalingen pr. april 2022. Fremadrettet skulle systemet være rettet, så grænseoverskridende tillæg altid vil være indregnet i timelønsatsen I det aktuelle tilfælde drejer det sig alene om, at lønart 2999 ikke er blevet indregnet i timelønssatsen. Sammen med områdegrupperne vil Dansk Jernbaneforbund gennemgå og sikre, at der ikke er flere tillæg, der ikke er blevet indregnet korrekt. Vi har ikke en forventning om, at det er tilfældet. Oplever du, at din lønseddel er forkert, eller har du tvivlsspørgsmål, så tag fat på din lokale tillidsrepræsentant, som gerne vil gennemgå den med dig.
1 min. læsning
Stemningen blandt kollegaerne på S-banen er hårdt presset: Flere er søgt væk i skyggen af den førerløse teknologi, der venter ude i horisonten og senest også på grund af den usikkerhed, der er skabt i forbindelse med, at S-banen til september overgår fuldt til det nye signalsystem, CBTC. Ledelsen har i en besked til kollegaerne tilkendegivet, at overgangen til CTBC medfører en række ”overvejelser” om fremtidens uddannelse. Den melding har ikke hjulpet på stemningen – tværtimod. Nu kan Dansk Jernbaneforbund med stor forbløffelse konstatere, at en ny uddannelse af S-togs lokomotivførere allerede er sendt til godkendelse i Trafikstyrelsen fra DSB’s side. Det opleves som et direkte angreb på den offentlige uddannelse og det hidtidige gode samarbejde herom. DSB har tilsyneladende valgt at gå udenom Transporterhvervets Uddannelsesudvalg (TUR). TUR består af repræsentanter fra arbejdergivere og arbejdstagere, og det er her, at uddannelser på jernbanen er forankret rent lovgivningsmæssigt. Det er igennem TUR, at samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter om uddannelse sikres. Det kan hverken være i DSB’s, DI’s eller ministeriets interesse, at dette samarbejde skal undermineres. Dansk Jernbaneforbund er altid parat til konstruktivt at diskutere fremtidens uddannelsesbehov. Men det skal foregå i rette regi og i en reel dialog. Det er generelt vores håb, at DSB vil indgå i et tættere samarbejde med Dansk Jernbaneforbund om at få skabt størst mulig klarhed over fremtiden for både de nuværende og de kommende kollegaer på S-banen. Den nuværende tilstand kan hverken DSB’s ledelse, passagerer eller kollegaerne være tjent med. Så lad os se at få bidt til bolle – sammen!
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund indkalder hermed til ekstraordinær kongres onsdag den 27. april kl. 13.00. Kongressen afholdes på Odense Congress Center Ørbækvej 350, 5220 Odense SØ. TIDSPLAN11.30 – 12.00 Indskrivning12.00 – 13.00 Frokost13.00 – 16.00 Ekstraordinær kongres. DAGSORDEN TILHØRER TIL KONGRESSENEthvert medlem har ret til at overvære kongressen. Hvis du ønsker at overvære kongressen, skal du senest torsdag den 7. april tilmelde dig som tilhører på e-mail dj@djf.dk. Skriv: ”Tilmelding kongrestilhører” i emnefeltet.
1 min. læsning
Sektionsbestyrelsen har erfaret at flere lokalforeninger har problemer med cvr og bank. Hvis I har disse problemer, kan i henvende jer til næstformand Niels Sørensen, tlf. 23200223, så vil han være behjælpelig. Det kan oplyses, at det ikke koster noget at blive oprettet, hverken ved cvr eller Lån og Spar. Vi beklager, men vi kan ikke udbetale penge til jer på en privatkonto. Med venlig hilsen Ingelise Klavsen Formand DJ Pensionisternes Sektion.
1 min. læsning
Henrik Horup har i dag (den 10. marts 2022) meddelt hovedbestyrelsen på et ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde, at han af personlige årsager trækker sig som forbundsformand med øjeblikkelig virkning. En samlet hovedbestyrelse har taget beslutningen til efterretning og vil gerne takke Henrik for indsatsen gennem mange år som tillidsvalgt i Dansk Jernbaneforbund. Preben S. Pedersen er blevet konstitueret som forbundsformand. Der indkaldes snarest til ekstraordinær kongres den 27. april 2022, hvor der skal ske valg til såvel forbundsformand- og næstformandsposten. Indkaldelse til og afvikling af ekstraordinær kongres sker iht forbundsloven. Hver enkelt områdegruppe udpeger som altid egne delegerede. Der vil komme yderligere information om den ekstraordinære kongres snarest.