Nyheder
1 min. læsning
Ombudsmanden har fastslået, at DSB’s advarsler til to ansatte under konflikten i 2018-19 var i strid med ytringsfriheden. Den ene advarsel har DSB allerede trukket tilbage. Ombudsmanden har nu bedt DSB overveje den anden. De to sager har samtidig fået ombudsmanden til at bede DSB om yderligere oplysninger om de generelle interne regler i DSB om bl.a. de ansattes adfærd på sociale medier. Det er en rigtig god afgørelse: For de to involverede kollegaer, for alle ansatte og for ytringsfriheden! Her kan du læse Ombudsmandens klare afgørelse: https://www.ombudsmanden.dk/find/nyheder/alle/advarsler_i_strid_med_ytringsfriheden/
1 min. læsning
Den 2. januar 2019 mistet 8 mennesker livet og 18 mennesker blev kvæstet, da en løsreven sættevogn fra et godstog kolliderede med et passagertog på vej mod Sjælland. Efterfølgende viste det sig at låsemekanismen – den såkaldte kongetap – havde svigtet. Et svigt som ingen personer dog kunne lastes for med de daværende sikkerhedsprocedurer. – Politiets afgørelse om ikke at rejse sigtelse betyder, at vi nu får sat et punktum i denne tragiske sag. Det er godt for alle involverede, siger næstformand, Preben Steenholdt Pedersen. – Jeg glæder mig stille over, at ingen medlemmer kan lastes for ulykken. Flere har optrådt yderst professionelt og har direkte modtaget ros fra myndigheder i forbindelse med kortlægningen af ulykken. – Vi har nu fået nye sikkerhedsprocedurer, der bør betyde, at en lignede ulykke ikke bør kunne ske i hverken Danmark eller resten af Europa. Det er det eneste, man kan glæde sig over i forbindelse med denne ulykkelige hændelse: At vi er blevet klogere og bruger erfaringerne til at forebygge nye ulykker, slutter Preben Steenholt Pedersen.
1 min. læsning
Dermed er bolden nu sparket videre til de kommende forhandlinger om en samlet plan for infrastruktur i Danmark. Her skal finansiering findes. Østbanens skinner kan snart ikke mere. Det har stået klart igennem længere tid. Et hjørne af Danmark står derfor til at miste deres togforbindelse til omverdenen. Imens skinnerne slides stadig tyndere, sparker politikerne aben rundt mellem Regionen og Folketinget. Borgerne kan ikke være tjent med det spil længere. Nu er tiden kommet til at finde en holdbar løsning. Klimaet har brug for stærke grønne transportløsninger. Alle er enige om, at transportens CO2 udledning skal ned. Hvis Østbanen indstiller driften, vil det alene få én klar konsekvens: Flere biler. Flere biler betyder større CO2 udledning, mere trængsel på vores veje, mere støj og større partikelforurening. Danmark har brug for det stik modsatte. Oveni kommer konsekvenserne for lokalsamfundene, hvis banen må ophøre. Landdistrikterne har brug for gode forbindelser til byen. Kun en fornuftig kollektiv trafik kan sikre, at alle har adgang til uddannelse, arbejdsmarkedet, sundhedsvæsenet, kulturlivet osv. Hvis vi vil udvikle vores landdistrikter, så er gode trafikforbindelser helt afgørende. De mange smukke skåltaler om vores landdistrikter, skal følges op af konkret handling. Ingen politiker vil påstå at klimaet er ligegyldigt. Ingen politiker vil hævde, at vores landdistrikter skal afskæres. Alligevel kniber det gevaldigt med at få fundet de godt 20 millioner om året, som en renovering vil koste. Pengene blev ikke fundet på finansloven. Nu er det én mulighed tilbage: De kommende forhandlinger om en samlet plan for infrastrukturen i Danmark. Her må politikerne tage et ansvar for den millioner passagerer, der årligt rejser med Østbanen. Alt andet vil simpelthen skrige til himlen.
2 min. læsning
Tjenestemandsretten har afsagt dom i arbejdsnedlæggelserne den 5. og 21. november 2018. Arbejdsnedlæggelserne den 5. november 2018 Arbejdsnedlæggelserne den 5. november 2018 fandt sted om morgenen og om eftermiddagen. Arbejdsnedlæggelserne involverede lokomotivførere i S-togstrafikken plus to lokomotivførere i fjern- og regionaltogstrafikken. De to lokomotivførere i fjern- og regionaltogstrafikken havde erkendt, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen om eftermiddagen den 5. november 2018. De er ikendt en bøde. 62 tjenestemandsansat lokomotivførere i S-togstrafikken var indberettet som deltagere i arbejdsnedlæggelserne den 5. november 2018. Ingen af lokomotivførerne kunne erkende, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne. Lokomotivførernes indsigelser, som blev sendt til forbundet, indgik sagen. I forbindelse med udveksling af processkrifter frafaldt DSB sagerne over for 18 lokomotivførere. De resterende 44 sager blev forhandlet i tjenestemandsretten den 18. november 2020. 29 lokomotivførere blev frikendt og 15 lokomotivførere blev dømt og ikendt en bøde. Tjenestemandsretten fandt ikke, at DSB havde løftet bevisbyrden for at de frikendte tjenestemænd havde deltaget i arbejdsnedlæggelserne. De frikendte tjenestemænd har typisk fremført tog eller forsøgt at fremføre tog eller der har været uenighed om, hvorvidt tjenestemændene har befundet sig på opholdsstuen, hvor det faglige møde fandt sted. Tjenestemandsretten lægger også vægt, at DSB på det det tidspunkt, hvor arbejdsnedlæggelserne fandt sted, ikke havde fastsat retningslinjer for, hvorledes en lokomotivfører skulle forholde sig i tilfælde af faglig aktion. – Jeg er naturligvis tilfreds med, at så mange af vores medlemmer er blevet frikendt, men havde naturligvis gerne set, at alle blev frikendt, siger forbundsformand Henrik Horup. – Men jeg respekterer naturligvis også tjenestemandsrettens dom, siger Henrik Horup. Arbejdsnedlæggelsen den 21. november 2018 Samme dag blev arbejdsnedlæggelse den 21. november 2018 blandt togførerne behandlet i tjenestemandsretten. Den sag handlede om to tjenestemandsansat togførere, der havde erkendt, at de havde deltaget i arbejdsnedlæggelsen. Togførerne blev idømt bøde. Besked til tjenestemændene Forbundet (eller områdegruppen) vil snarest give besked til de involverede medlemmer i de to retssager. Tjenestemandsrettens dom af 3. december 2020
1 min. læsning
DSB har konstateret overtallighed af lokomotivførere i både Fjern & Regionaltog og i S-tog og tilbyder derfor frivillige fratrædelsesaftaler. Hvis du overvejer at sige ja tak til tilbuddet eller synes tilbuddet lyder interessant, så opfordrer vi dig til at kontakte forbundet, inden du svarer DSB (fristen er den 27. november 2020). Forbundets telefonnummer er 3613 2500, og du skal tale med faglig sekretær Per Helge Christensen eller jurist Else Mathisen.
2 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund, Områdegrupperne TPO, LPO og LPO S-tog i DSB og DSB har indgået forlig forud for en række arbejdsretssager anlagt af Dansk Industri/DSB mod kollegaer. Kolleger, der er anklaget for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i perioden, hvor DJ og Dansk Industri/DSB forhandlede nye lokalaftaler efter DSB’s indmeldelse i DI. Forliget gælder alene de overenskomstansatte. Forliget betyder, at alle anklager om overenskomststridige arbejdsnedlægger for overenskomstansatte er trukket tilbage. Dermed er en række kollegaer nu befriet for risikoen for at blive dømt i kommende arbejdsretssager. Samtidigt betyder forliget, at vi kan slå en streg over de mange konflikter, som vi stadig slås med i kølvandet på forhandlingerne om nye lokalaftaler tilbage i 2018-19. Vi kan komme videre nu. Det har jernbanen brug for. Det har de berørte kollegaer brug. Det har vi alle brug for. Forliget har en pris. Det har forlig. Prisen er, at alle må afgive 2 ½ time fra deres frihedskonto. Det er prisen for at redde kollegaer ud af en svær situation. Prisen for at vi nu sammen kan se fremad. Med hensyn til aftalens indhold henvises i øvrigt til informationen fra DSB udsendt d. 28. oktober, som er afstemt med Dansk Jernbaneforbund og områdegrupperne. Det er ikke med vores gode vilje, at vi har måtte acceptere det. Men omvendt er vi overbevist om, at alle er parat til at stå skulder ved skulder. Aftalen omfatter ikke tjenestemænd. Vi kan ikke alene indgå forlig med DSB om tjenestemænd. Det kræver også Medarbejder- og Kompetencestyrelsen og OAO’s (Offentligt Ansattes Organisationer) godkendelse og der har ikke vi ikke kunne opnå accept af et lignende forlig. Det betyder desværre, at de kollegaer, der er tjenestemænd og er anklaget for overenskomststridige arbejdsnedlæggelser, stadig er anklaget. Vi gør, hvad der står i vores magt for at prøve at ændre dette. Hvor det lander, ved vi ikke endnu.
1 min. læsning
DANSK JERNBANEFORBUNDS 55. kongres Dansk Jernbaneforbunds kongres nærmer sig med stormskridt. Det bliver dog – som alle andre arrangementer – afholdt i coronaens skygge. Hvert 4. år holder Dansk Jernbaneforbund kongres. Kongressen er ”øverste myndighed” i Dansk Jernbaneforbund. Det betyder, at kongressens beslutninger står over alle andre beslutninger. Det er derfor det f.eks. er kongressen, der vedtager forbundets vedtægter (forbundets love). På kongressen deltager små 90 delegerede. De delegerede kan stemme og de har alle ret til at få ordet. De delegerede er hovedbestyrelsen + delegerede valgt af områdegrupperne. Normalt vil der derudover være en masse gæster og tilhørere. Men tilhørere og gæster er i år skåret ned til et absolut minimum på grund af Corona. Kongressen skal både godkende arbejdet de sidste 4 år (den sidste kongresperiode), sætter målene for de næste 4 år. Derfor aflægger formanden på vegne af hovedbestyrelsen beretning – hvad er der sket de sidste 4 år og hvad venter. Samtidig skal kongressen skal godkende de sidste 4 års regnskaber. Endelig vælger kongressen Dansk Jernbaneforbunds ledelse: Formand, Næstformand og Forbundskasserer
1 min. læsning
Som en udløber af forhandlingerne af lokalaftalerne i DSB, der blev afsluttet i sommeren 2019, har Dansk Jernbaneforbund ”forfulgt” sagen om opsigelsen af lokalaftalen om tillæg af op til 5 års pensionsalder (tillæg af pensionsår) for tjenestemandsansat lokomotivpersonale i DSB, herunder udlånte tjenestemænd. Medarbejder- og Kompetencestyrelsen har udtalt sig i sagen. Udtalelsen betyder, at tjenestemandsansat lokomotivpersonale i DSB fortsat har ret til at få tillagt op til 5 pensionsår, fordi man tidligere har været omfattet af en aftale om pligtig afgangsalder. Tjenestemændene stilles som om, der er en pligtig afgangsalder på 65 år med en ret til fremregning af pensionsalder, som om man har arbejdet til det 70. år. Der kan højst optjenes 37 pensionsår. Det gælder, når en lokomotivfører, kørelærer eller lokomotivinstruktør søger om sin afsked (ansøgt afsked) og fratræder sin stilling ved eller efter sit 65. år – altså som det ”altid” har været. Der kan også tillægges op til 5 pensionsår i tilfælde, hvor DSB påtænker at opsige tjenestemanden af diskretionære grunde (f.eks. helbredsmæssige grunde eller for højt fravær). Det kræver, at tjenestemanden selv opsiger sin stilling (ansøgt afsked) og fratræder senest på fratrædelsestidspunktet for den uansøgte afsked plus at man skal være fyldt 65 år på fratrædelsestidspunktet. Omtrent de samme regler gælder, hvis afskedigelse fra DSB’s side er af disciplinære grunde – her skal man dog nå at fratræde før den uansøgte afskeds fratrædelsestidspunkt. Den ansøgte afsked slår således igennem overfor den uansøgte afsked i forhold til tillæg af pensionsår. Forbundet opfordrer til, at du kontakter forbundet inden du sender din opsigelse for at være sikker på, at du opfylder reglerne for at få tillagt af pensionsår. Lokomotivpersonale, der måtte være fratrådt fra den 1. marts 2020, hvor lokalaftalen ophørte, og til nu, vil blive indlagt rigtigt i tjenestemandspensionssystemet.
1 min. læsning
UNDERSØGELSEN ER AFSLUTTET – RESULTATET OFFENTLIGGØRES I NÆSTE NUMMER AF JERNBANE TIDENDE Der har nu været krav om mundbind i den offentlige trafik i mere end en måned. Men hvordan opleves kravet af jer, der skal håndhæve det? Det vil Dansk Jernbaneforbund gerne sætte fokus på. Derfor har vi brug for din hjælp – udfyld spørgeskemaet og gør os klogere. Det vil være en stor hjælp for os og dine kollegaer. Indlæser…