Nyheder

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund, Banedanmark og Transportministeriet sætter i disse uger fokus på sporløbere. Vi er ude med en fælles presseindsats + der er iværksat forskellige kampagnetiltag. Budskabet er kort og godt: Stop dig selv! Vi kan ikke nå at stoppe – #StopDigSelv Flere kollegaer har allerede stillet sig til rådighed for pressen. Tusinde tak til jer. Vi ved, at jeres beretninger gør indtryk og dermed gør en forskel. Baggrunden for indsatsen er trist: I første halvår af 2022 er der indrapporteret 733 nærvedpåkørsler – næsten 200 mere end sidste år, som også var et år med mange indrapporteringer. DJ er stærkt bekymret over udviklingen, og vi vil nok engang opfordre alle til at indmelde sporløbere og nærvedpåkørsler, så vi sammen kan få det rette billede frem – men også så man selv er ordentligt stillet, hvis man på et tidspunkt oplever en psykisk efterreaktion. Det kan desværre ramme os alle. I forbindelse med indsatsen udtaler Forbundsformand Preben S. Pedersen blandt andet: – Sporløbere gambler med deres eget liv, men de gambler også med mine kollegaers psykiske helbred. Så bliv væk fra sporet: Det handler ikke kun om dit eget liv – det handler også om andre menneskers helbred. FAKTA

2 min. læsning
[Pressemeddelelse] 17,5 % af alle S-togsbrugere har følt sig utrygge i forbindelse med en S-togsrejse indenfor de sidste 12 måneder. Hver tiende S-togsbruger har fravalgt S-toget på grund af utryghed én eller flere gange. – Utrygheden er desværre udbredt i S-toget og den skal bekæmpes. Vi ved, at der er mennesker, der fravælger S-toget alene på grund af utryghed. Det kan vi ikke acceptere. Alle skal føle sig velkommen i toget, siger Preben S. Pedersen, der er formand for Dansk Jernbaneforbund. Den udbredte utryghed er også baggrunden for, at regeringen netop har iværksat en tryghedspakke, der betyder mere overvågning i S-togene og at der indsættes et privat vagtværn på udvalgte strækninger. Det glæder Dansk Jernbaneforbund, der dog også mener, at ressourcerne kan bruges endnu bedre: – Dansk Jernbaneforbund er glade for, at man fra regeringens side tager utryghed i den kollektive transport alvorligt og at man handler. Øget overvågning er et skridt, som vi hilser meget velkomment. Det ærgrer mig imidlertid, at man har valgt at investere i et privat vagtværn. De ressourcer havde været bedre brugt på flere kollegaer i togene, siger Preben S. Pedersen, formand for Dansk Jernbaneforbund Formand for Dansk Jernbaneforbund mener, at man bør lytte mere til passagernes ønsker og peger samtidig på, at DSB’s eget personale løser opgaver, som private aldrig vil kunne løfte: – S-togsrevisorerne yde en langt bredere service overfor passagerne end private vagter kan. Samtidigt kan S-revisorerne sikre, at folk ikke rejser uden billet. DSB’s eget personale er fagligt stærkt rustet til at forebygge og håndtere konflikter. Men vigtigst for mig er, at dét som passagerne selv peger på som absolut mest tryghedsskabende, er flere medarbejdere fra DSB. Det burde vi nok lytte mere til, siger Preben S. Pedersen. FAKTA: Voxmeter har i august 2022 undersøgt utrygheden blandt S-togsbrugere for Dansk Jernbaneforbund. Undersøgelsens resultater: S-togsbrugernes bud på, hvad der kan øge deres tryghed Læs hele undersøgelsen HER

1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbund, TJM forsikring og Lån & Spar Bank vil gerne invitere dig + en ledsager i biografen. Vi skal se komedien “Alle for fire”. Der er to arrangementer: København lørdag den 24. septemberAarhus lørdag den 1. oktober. Begge dag begynder vi kl. 18.00 og det er gratis at deltage. Du kan tilmelde dig her (så længe billetter haves): København: https://lsb.nemtilmeld.dk/598/Aarhus: https://lsb.nemtilmeld.dk/597/ Baggrunden for arrangementerne er, at Lån&Spar Bank og TJM Forsikring gerne vil afholde bio-arrangementer, hvor de har lejlighed til at fortælle om deres medlemstilbud til dig. Dansk Jernbaneforbund står for at formidle bio-tilbuddet.

1 min. læsning
I juli blev to kollegaer fra S-tog groft overfaldet på Hovedbanen af en 25-årig kvinde, som hævn for at have modtaget en kontrolafgift tidligere. Kvinden slog togrevisorne i hovedet med en flaske og bed efterfølgende en betjent i hånden. Sagen blev blandt andet omtalt her på DJs facebook-side og i Ekstra Bladet den 18. juli. Dansk Jernbaneforbund tilbød – som vi altid gør i den slags sager – kollegaerne advokatbistand, som de takkede ja til. Der er nu faldet dom i sagen. Kvinden er idømt 7 måneders ubetinget fængsel – en god og mærkbar straf. Gerningskvinden er fortsat varetægtsfængslet i Vestre Fængsel. Hun har udbedt sig 14 dages betænkningstid. DJ får besked via vores advokat, hvis sagen ankes.De forurettede er via DJs advokat orienteret om dommen. Nu afventer erstatningssagen, hvor DJ også bistår vores to kollegaer med advokathjælp.

1 min. læsning
Fra 2. august 2022 har du som ansat og nybagt far generelt ret til i alt 11 ugers barselsfrihed med barsels dagpenge, da den eksisterende orlov deles på en ny måde mellem jer. Hvis du ikke vil udnytte retten, går den tabt. Derfor vil ret til løn under hele barselsperioden helt sikkert blive et generelt tema i fagbevægelsen i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger. Fra 2. august har du som ansat også ret til 5 omsorgsdage uden løn pr. kalenderår, hvor du kan yde omsorg over for dine børn, forældre, ægtefælle, partner eller en fra din husstand, hvis de har lægeligt dokumenteret behov for væsentlig støtte, fordi de er ramt af en alvorlig helbredsmæssig tilstand. Hvis du har været ansat mere end 6 måneder, kan du også bede om at få dine arbejdstider eller -mønstre ændret i en periode, hvor der er lægeligt behov for, at du yder omsorg til din familie. Hvis du vil vide mereHvis du vil vide mere om de nye rettigheder, kan du tage fat i din tillidsrepræsentant. Der er også god viden at hente på f.eks. www.borger.dk

1 min. læsning
Arbejdsskader og sagsbehandling i Dansk Jernbaneforbund 2021. 44 medlemmer af DJ har fået erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven, erstatningsansvarsloven, lov om erstatning fra Staten til ofre for forbrydelser samt private forsikringer på tilsammen kr. 17.682.475,76. Hertil kommer løbende ydelser på kr. 95.979,- pr måned. Af disse 44 medlemmer, har 14 medlemmer af Dansk Jernbaneforbund fået et engangsbeløb for tab af erhvervsevne på tilsammen kr. 11.688.664,- Ud af disse 14 har 10 medlemmer fået tilkendt løbende ydelser på tilsammen kr. 95.979,- pr måned. Penge kan selvfølgelig aldrig gøre skaden god, men de kan være et tiltrængt plaster på såret. Det betaler sig at være medlem af Dansk Jernbaneforbund Husk altid at anmelde arbejdsskade og gør brug af din arbejdsmiljørepræsentant og Dansk Jernbaneforbunds dygtige arbejdsskadesagsbehandler: Mikael Kristensen.

1 min. læsning
Der er gode nyheder til kollegaerne på Metro. Dansk Jernbaneforbund har sikret, at der for fremtiden også bliver udbetalt tillæg for weekend- og helligdagsarbejde, når man holder ferie – de såkaldte feriespotlers. Samtidigt har Dansk Jernbaneforbund indgået en aftale med Metro Service A/S, der betyder, at kollegaerne får erstatning for de sidste 44 måneders manglende tillæg under ferie. Det er tredje gang indenfor en årrække, at det er lykkes Dansk Jernbaneforbund at hente de rette tillæg hjem til kollegaerne på metroen. Denne gang er det lykkedes gennem forhandlinger, så begge parter undgår en langvarig fagretslig sag. Dansk Jernbaneforbund og Metro Service er nu enige om, at det er en fejl, at der ikke bliver udbetalt weekend- og helligdagstillæg til kollegaerne, når de holder ferie. Den fejl bliver der nu rettet op på. Samtidig har vi aftalt en kompensation for den manglede udbetaling for de foregående 44 måneder. Der udbetales 175 kr. pr. måned i kompensation. Har man været ansat siden den 1. januar 2019 udbetales der derfor 7.700 kr. alt i alt. Kompensationen udbetales inden udgangen af oktober 2022. Kompensationen udbetales både til nuværende og tidligere kollegaer. Dansk Jernbaneforbund vil kontakte de af vores medlemmer, der ikke længere er ansat ved Metro Service, men som har ret til kompensation. Det er som skrevet tredje gang, at kollegaerne på Metro får direkte valuta for fagforeningskontingentet: Dansk Jernbaneforbund vandt tilbage i december 2019 en større faglig sag vedrørende udbetaling af tillæg og også tidligere har DJ haft held til at påpege fejl i udbetalingerne under ferie og sikret kollegaerne den rette løn og en kompensation. Det er Dansk Jernbaneforbund, der har overenskomst med Metro Service A/S og derfor kun Dansk Jernbaneforbund, der kan føre fagretslige sager. Så også derfor er et medlemskab af Dansk Jernbaneforbund en rigtig fornuftig investering.

1 min. læsning
DSB og DJ er nået til enighed om en aftale, der sikrer vilkårene for både de eksisterende lokomotivførere, lokomotivførerkørelærere, og lokomotivinstruktører på S-tog, og de kommende medarbejdere (bybaneførere), som skal fremføre S-tog under CBTC. Aftalen medfører, at de nuværende lokomotivførere, lokomotivførerkørelærere og lokomotivinstruktører forbliver på de løn- og ansættelsesvilkår, som aftalt i den gældende overenskomst med tilhørende lokalaftaler. Samtidig er DSB og DJ enige om, at ingen af de nuværende lokomotivførere kan afskediges som følge af overgangen til CBTC. De kommende medarbejdere, som skal sørge for kørslen med CBTC, vil blive ansat som bybaneførere. Bybaneførerne kommer til at følge de samme arbejdstidsbestemmelser som de nuværende lokomotivførere. Lønnen bliver dog en anden, da bybaneførerne ikke vil opnå samme uddannelsesniveau som en lokomotivfører på S-tog. Startlønnen udgør kr. 22.293,- pr. måned. Efter endt uddannelse gives et kvalifikationstillæg på kr. 5.000,-, samt et produktionstillæg på kr. 1.500,-. Efter 3 års ansættelse hæves produktionstillægget til kr. 3.500,-. Aftalen vil blive lagt på DSB’s intranettet i næstkommende uge, og der vil ske yderligere særskilt information til såvel medarbejdere, ledere og tillidsmænd fra parterne.

1 min. læsning
Der blev d. 10. maj afholdt faglig voldgift mellem DI/DSB og FH/DJ om to uenigheder vedr. arbejdstid mm for lokomotivførere under LPO DSB’s aftaleområde: Kendelsen slår klart fast, at det pålagte arbejde – i denne tvist specifikt pass-rejse – altid indgår i den samlede arbejdstid. Alligevel er dommen nedslående, da den langt fra flugter med forbundets opfattelse af jernbaneoverenskomstens bestemmelser. Opmanden fastslår i sin kendelse: Dansk Jernbaneforbund tager dommen til efterretning og kan i øvrigt ikke andet, da domme i det fagretslige system ikke kan ankes. Vi vil nu nærlæse dommen og dens præmisser. Vi finder dens mulige konsekvenser bekymrende. Dette er ikke mindst fordi, at dommen skaber tvivl om, hvorvidt visse arbejdsopgaver som medarbejdere under jernbaneoverenskomstens dækningsområde kan pålægges, er overenskomstdækket. Dette er naturligvis en uholdbar situation, som skal afklares. Det er desuden aftalt med Områdegruppen LPO DSB, at de snarest tager kontakt til DSB. Praksis om omkring kursusindkaldelser skal afklares, når det af indkaldelsen fremgår, at lokomotivføreren skal møde med den digitale rygsæk opdateret, men hvor der ikke er afsat tid til dette.