Nyheder

2 min. læsning

Billede: Tanja Larsson (S) ombord på Østbanetoget. På alle sider af hende ses de barrierer, der har erstattet hver 5. sæde i toget for at få vægten ned. [Bragt i Jernbane Tidende 6-2019] Af Simon Bauer Tanja Larsson er socialdemokratisk folketingsmedlem valgt på Stevns. Hun kom i Folketinget efter Henrik Sass Larsen og har gjort den lokale Østbane til sin store mærkesag. Vi mødes på Hårlev st. hvorfra vi har aftalt at tage turen til Rødvig med toget. Sammen kan vi konstatere, at den fine ventesal på Hårlev Station er permanent aflåst og dermed ikke længere er åben for publikum. – Det fortæller i virkeligheden meget godt, hvad alt det her drejer sig om, siger Tanja Larsson. Først lukker man skoler og ungdomsklubber og når de unge så hænger ud hernede i stedet, så bliver løsningen at låse ventesalen af. Det er alt sammen en del af den nedadgående spiral, som vi kæmper imod i landdistrikterne. Østbanen er også en del af spiralen . Tanja Larsson er ikke bange for at tage de store ord i munden, når talen falder på toget: – Toget er vores livsnerve. Det er pulsåren i lokalsamfundet. Det er toget, der får os på job, til uddannelse og på regionens sygehuse. Derfor handler det her både om arbejdsmarkeds-, uddannelses- og sundhedspolitik, siger Tanja Larsson. Samtidig skriver Østbanen sig ind i én af vores tid helt store debatter: Konflikten mellem ”Udkantsdanmark” og de store byer: – I sidste ende handler det også om symbolikken. Vi har lige åbnet den nye bane fra København til Ringsted. Den har kostet over 10 mia. kroner. Vi skal bruge 30 millioner om året til Østbanen. Så får man lidt fornemmelsen; er vi ikke det værd? spørger Tanja Larsson Tanja Larsson forsikrer, at transportministeren allerede har lært hende at kende. Der kommer ”Østbanen” ud af munden på hende, hver eneste gang hun får chancen. Om det så betyder, at Østbanen og de øvrige regionale strækninger får en tiltrængt håndsrækning, det kan kun fremtiden vise.

2 min. læsning

Formand Henrik Horups leder fra Jernbane Tidende 6-2019 Enhver politiker med respekt for sig selv kan nikke hovedet af led, når talen falder på enten klima eller på udkantsdanmark. Her er to områder, der virkelig skal løftes og prioriteres. Spol blot tilbage til sommerens valgkamp og du vil høre den samme sang fra alle politikere – blå som røde. Den gode nyhed er: Nu er der mulighed for at gøre noget godt for begge dele. Endda på én og samme gang. Og det koster faktisk ikke det store. Det handler om de regionale skinnenet. Regionernes skinner er både gamle og slidte – med Region Nordjylland som den gode undtagelse. Tag ikke fejl af de lokale baner: Hvert år produceres over 13 millioner togrejser. Trafikken har været i vækst i mange år – modsat mange andre steder på banen. Tusinder af danskere er hver dag afhængige af velfungerende lokaltog, der får dem på job og uddannelse. Lokaltog er helt afgørende for mange lokalsamfund i det såkaldte ”udkantsdanmark”. Forsvinder toget først, så forsvinder en vigtig del af lokalsamfundenes livsgrundlag. Forsvinder toget, så må veje og klima lægge ryg til endnu flere biler. Derfor er det også helt galt, at den lokale togdrift er truet af et skinnenet, der flere steder snart ikke kan mere. Særligt fordi, at det faktisk ikke koster voldsomt mange penge, at få styr på problemerne. I virkeligheden burde ansvaret for skinnerne nok slet ikke ligge hos Regionerne. Det er lidt mærkværdigt, at vi i et lille land som Danmark har flere myndigheder og organisationer, der hver for sig har ansvaret for hvert sit lille stykke af det danske skinnenet. Danmark er alt for lille et land til den organisering. Kræfterne og ekspertisen burde være samlet ét sted: Ansvaret burde entydigt ligge hos staten. Snakken om banernes fremtidige organisering må dog ikke stå i vejen for handling her og nu. Efter nytår tager samtlige partier fat på forhandlingerne om fremtidens infrastruktur i Danmark. Transportministeren har sat sig det mål at opnå én bred politisk aftale, der samler alle fremtidige investeringer under én hat. Det krydser vi virkelig fingre for lykkes. Det betyder også, at der kommer mange projekter i spil på én gang. Derfor er appellen helt klar: Glem ikke de regionale baner, når den store plan skal lægges: Lad os få løst de regionale skinnenets problemer – lad os få det fixet!

1 min. læsning

Dansk Jernbaneforbund / LPO Arriva og TPO Arriva har siden sommer forhandlet med Arriva A/S og Dansk Industri om nye lokalaftaler. Forhandlingerne har været et ønske fra Arrivas side. Et ønske som vi er kommet i møde. Deadline for forhandlingerne er sat af Arriva til lørdag den 30. november. Den gode nyhed er, at der allerede i dag er blevet underskrevet nye aftaler. Det er kun lykkes efter et hårdt og sejt forløb, hvor det har været svært at nå en enighed. Men vi kom i mål. Hvis du gerne vil være klogere på aftalernes indhold, så henviser vi til LPO Arriva og TPO Arriva. På LPO Arrivas hjemmeside: www.lpoarriva.dk finder du en beskrivelse af aftalerne. De berørte kollegaer modtager også en nyhedsmail fra LPO Arriva / TPO Arriva.

1 min. læsning

Uddannelse sker i arbejdstiden: Dansk Jernbaneforbund er blevet bekendt med, at DSB forsøger at omgå dette princip. DSB beder medarbejderne i DSB S-tog om at tage et e-learnings-modul inden udgangen af februar 2020 mod tilskrivning af 30 min til afspadsering. E-learning indgik i lokalaftale-forhandlingerne. DJ ønskede en lokalaftale; men DSB afviste. Det blev derfor gjort klart overfor DSB, at nå man afviser en lokalaftale, så betyder det: * Al uddannelse foregår i arbejdstiden og IKKE i fritiden.* Det er virksomhedens opgave og pligt via arbejdssedlen at definere hvornår og hvor dette skal foregå for hver enkelt medarbejder. Hvis DSB ønsker at vores medlemmer skal uddanne sig i fritiden, kan de anmode om en forhandling af dette forhold.

1 min. læsning

OBS – LOKOMOTIVPERSONEL I DSB – OBS Er du tjenestemand/udlånt tjenestemand og fyldt 65 år den 28/2 2020? I forbindelse med DSB’s overgang til Jernbaneoverenskomsten blev alle lokalaftaler opsagt: Det gælder også den lokalaftale, der handler om tillæggelse af op til 5 ekstra pensionsår for tjenestemandsansat lokomotivpersonel. I forårets forhandlinger gik DSB dog med til at forlænge lokalaftalen frem til 1. marts 2020. Men det er nu, du skal handle, hvis du vil nå at gøre brug af rettigheden. Det kræver nemlig, at du går på pension med udgangen af februar 2020. Med 3 måneders opsigelsesfrist, skal du derfor opsige din tjenestemandsstilling senest den 30. november. Den 1. december er det for sent. Derfor: Hvis du er ansat som tjenestemand og tilhører lokomotivpersonalet og hvis du er fyldt 65 år inden udgangen af februar 2020: Så er det nu, du skal overveje, om du vil benytte din ret til at få tillagt op til 5 ekstra pensionsår. Dette er ikke en opfordring, men alene en påmindelse om, at retten til ekstra pensionsår er ved at rinde ud. Har du spørgsmål, så kan du kontakte din tillidsrepræsentant.

1 min. læsning

NY LOKALAFTALE FOR OK-ANSAT TOG- OG LOKOMOTIVPERSONALE I DSB SOV: Dansk Jernbaneforbund og DSB har indgået en ny lokalaftale om løn, når man afholder feriefridage. Aftalen gælder for tog- og lokomotivpersonale på jernbaneoverenskomsten i DSB SOV. Den nøgne jernbaneoverenskomst betyder, at man alene får sin grundløn udbetalt, når man holder feriefridage. Det er en klar forringelse i forhold til tidligere. DSB og forbundet er blevet enige om at sikre vilkår på linje med tidligere. Derfor vil man fra den 1. maj 2020 igen vil få fuld løn, når man afholder feriefridage. Altså, får man både udbetalt sin grundløn, produktionstillæg og særlige ydelser. Samtidig er vi blevet enige om en overgangsordning for ferieåret 2019-20 (altså det ferieår vi er i gang med): Det betyder, at afholdte feriefridage i dette ferieår også honoreres med fuld løn. Derfor vil der være en efterbetaling af forskellen den 1. maj 2020.

1 min. læsning

PRESSEMEDDELELSE FRA DANSK JERNBANEFORBUND Trafikstyrelsen har offentliggjort den årlige Sikkerhedsrapport for jernbanen (2018). Rapporten kan desværre berette om en stigning i antallet af ulykker og en stigning i de såkaldte forløbere til ulykker – situationer, hvor det er ved at gå galt, men heldigvis ikke gør det. Næstformand for Dansk Jernbaneforbund, Preben Steenholdt Pedersen, udtaler i den forbindelse: – Vi kan desværre konstatere en stigning i antallet af ulykker ved jernbanen og det samme gør sig gældende i forhold til de såkaldte forløbere til ulykker. Det er en helt forkert udvikling. Vi investerer løbende i forbedret sikkerhed og det skal selvfølgelig betyde, at jernbanen bliver mere sikker, siger Preben Steenholdt Pedersen. – Trafikstyrelsen har desværre – modsat tidligere – valgt ikke at offentliggøre hvilke områder, der tegner sig for den uheldige udvikling. Det gør det svært at pege på, hvad der konkret skal gøres. Derfor må første skridt være at belyse udviklingen bedre og derefter se på, hvad vi kan gøre. Udviklingen skal vendes, siger Preben Steenholdt Pedersen. – Dansk Jernbaneforbund har derfor henvendt sig til Trafikstyrelsen og bedt om de konkrete tal. Det er af afgørende betydning for sikkerheden, at vi som faglig organisation har et overblik over udviklingen på jernbanen. Vi giver meget gerne vores input til at højne sikkerheden. Men det kræver selvfølgelig, at vi har et indblik i statistikken. Sikkerhed på jernbanen er i sidste ende et spørgsmål om liv og død. Derfor bør der være størst mulig åbenhed, siger Preben Steenholdt Pedersen

5 min. læsning

Artikel fra Jernbane Tidende 05-2019 Af Simon Bauer I november 2014 rullede det foreløbig sidste nattog ud fra Hovedbanegården i København. Nattoget blev ”indstillet” Og det har det været de seneste 5 år. Danskere med hang til nattog må nu tage turen til Tyskland for gå ombord i et af disse rullende hoteller. Og intet tyder på at dansk nattogskørsel bliver genoptaget foreløbig. Det har DSB og Transportministeren netop slået fast. Så skulle der være en kollega eller to, der drømmer om at fragte glade danske togturister sydpå, så bliver det ikke i DSB-regi lige foreløbig – men måske kan andre lande redde drømmen… Da DSB udfasede nattogene i 2014 var det på grund af dårlig økonomi. Nattoget kørte fra Hovedbanen via Roskilde, Odense, Kolding og Padborg. I Tyskland blev toget delt og forsatte til Amsterdam, Basel og Prag. Men nattoget var allerede i 2014 en skidt forretning. Toget blev mest benyttet i sommermånederne og efterspørgslen efter de rullende hotelsenge var langt fra prangende. Med udsigten til et større sporarbejde på Fyn i sommeren 2015, der ville aflyse mange nattog i højsæsonen, besluttede DSB at trække stikket med udgangen af 2014. Det er netop også økonomien, der gør, at DSB ikke ønsker nattoget tilbage her og nu. Nattog ville blandt andet kræve store investeringer i nyt materiel: – Sovevognstog er særdeles dyre at investere i, og det er noget, der vil give underskud. Derfor kan DSB ikke alene gå ind og investere i sovevognstog ned gennem Europa. Det er simpelthen for dyrt, og det ville betyde, at vi måtte sætte billetprisen op, siger Aske Wieth-Knudsen, der er underdirektør i DSB til DR. 65.000 danskere har faktisk skrevet under på et krav om at få nattoget tilbage. De er alle en del af den europæiske kampagne ”Back on track”, der netop kæmper for at få nattog tilbage i Europa. Organisationen har medvind i disse klimatider. Og flere lande er i gang med at genindføre og udvide deres nattog-tilbud. Men altså ikke Danmark. Men spørgsmålet er også, om nattog i virkeligheden kan redde klimaet. Steven Harrod, der er jernbaneforsker på Institut for Teknologi, Ledelse og Økonomi på DTU i Lyngby tvivler. Han peger blandet andet på, at kapaciteten er begrænset. 10 togvogne kan transportere omkring 400 personer. Et Boing 737 fly transporterer små 200 personer. Så der skal mange nattog til at gøre et seriøst indhug i flytrafikken. – Jeg er ked af at sige det, for jeg elsker også nattog, men de er ikke løsningen på vores problem (…) Det er kun en dråbe i havet, siger Steven Harrod til Politiken. Nattog kan ikke med et trylleslag løse klimakrisen. Men selv et par dråber i havet gør jo en lille forskel. Og nattogene har faktisk medvind, hvis vi kigger lidt ud over kongerigets grænser. Mens DSB og den danske transportminister har opgivet idéen om danske nattog på forhånd, så er svenskerne mere positive. I Sverige er ”fly-skam” blevet et kendt fænomen. Den svenske regering har afsat 40 millioner kroner til en grundig undersøgelse af mulighederne for nattog. Rapporten ventes klar til maj 2020. Og skulle svenskerne beslutte sig for at genindføre nattog, så er den danske transportminister klar til at lege med: – Det er klart, at hvis svenskerne eller andre har materiellet, viljen og evnen til at drive nattog gennem Europa, så vil vi selvfølgelig gøre, hvad vi nu kan, for at få det at glide så smidigt som muligt. Finder svenskerne en god løsning, så sørger vi for, at der er kanaler igennem på de danske spor, det er helt klart, og vi sørger for, at man også kan hoppe på i Danmark med sin sovepose, siger transportminister Benny Engelbrecht til Politiken. Også fra Østrigsk side har der også været udtrykt ønske om at køre nattog til Danmark. De østrigske statsbaner, ÖBB skulle være i dialog med DSB om mulighederne. Og østrigerne er ikke hvem som helst, når man snakker nattog. I Østrig satser man stort på nattog. Østrigerne har opkøbt og renoveret 45 tyske nattogsvogne. Oveni har ÖBB bestilt nye ligge- og sovevogne, som bliver leveret i 2022. Om de østrigske nattog kommer til at rulle til eller igennem Danmark, kan kun fremtiden vise. Men ÖBB udvider i disse år deres rute net betragteligt. Skulle der igen komme nattog på danske skinner, så bliver det ikke svært, at finde personale, der gerne hopper med ombord. Jernbane Tidende har talt med Niels Søndergaard, der er togfører fra Tinglev, og som kørte med nattoget i 10 år frem til 2014. – Det var en fantastisk tid, slår Niels fast. – Vi var to mand, der mødte ind i Padborg, og overtog sove- og liggevognene. Der var et fantastisk kammeratskab og et rigtigt godt samarbejde med de tyske kollegaer. – Alle var glade. Det var et dejligt publikum at betjene. Niels husker også, at der særligt om sommeren kunne være run på. Selvom det krævede pladsbillet at komme med toget, så var der f.eks. en del italienere, der så lidt stort på den slags detaljer. Det afholder dog ikke Niels for at melde sig klar til nattogstjeneste igen: – Alle os i Tinglev var totalt ked af, at det stoppede. Hvis det kom igen, så vil vi stå først i rækken til at køre det igen. Det er helt sikkert. Det vil vi kæmpe vores kamp for, slår Niels Søndergaard fast. Så det er altså ikke mangel på velvilligt personale, der holder nattog ude af Danmark. Og med stigende interesse fra passagerne, så ender det måske med nattog fra Danmark igen. Som de siger ude i Europa: Only time will tell…

3 min. læsning

Vi skylder at passe bedre på hinanden. For borgernes sikkerhed og for lokoførernes arbejdsmiljø. Debatindlæg bragt i A4 Arbejdsmiljø den 24/10-2019 PRØV AT FORESTIL DIG SITUATIONEN: Du bevæger dig med 100 km/t i et tog, der vejer langt over 50 ton. Signalet er grønt – systemet melder frit spor. Pludselig ser du en bil krydse en jernbaneoverkørsel foran dig. De næste sekunder står tiden stille: Rammer jeg bilen eller når den over? Du er reduceret til en tilskuer i dit eget tog. Nu kan du kun håbe. Du kan umuligt bringe toget til standsning, inden ulykken måske er sket. Sådan er virkeligheden i førerrummet på et dansk lokomotiv mindst 2-3 gange hver uge. Tit skyldes det ubetænksomhed fra bilister. Man vil hellere spare 30 sekunder end at overholde loven. Men konsekvenserne er voldsomme for kollegaernes psykiske arbejdsmiljø. Forleden hørte jeg om en ældre herre, der passerede sporet mellem to perroner – med rollator! Preben Steenholdt Pedersen, lokomotivinstruktør og næstformand i Dansk Jernbaneforbund Dansk Jernbaneforbund har bedt analyseinstituttet Voxmeter spørge danske bilister, om de kender færdselslovens krav til færdsel i overkørsler. Resultatet er nedslående: 32 procent af danske bilister kender ikke færdselslovens krav. 50 provent overholder ikke altid færdselslovens krav om at sænke farten, før en overkørsel passeres. Det er særligt mænd, der ikke kan finde ud af det. Hvis du vil dykke ned i undersøgelsens resultater, så kig/klik HER. Og det er faktisk gået helt galt flere gange de seneste år. I juli 2019 omkom en norsk familiefar og hans søn i en ulykke i en jernbaneoverkørsel ved Trustrup på Djursland. I sommeren 2018 omkom to personer ved en ulykke i en jernbaneoverkørsel ved Sig i Sydvestjylland. Undersøgelsen kommer også med et bud på en forklaring: Der indberettes to-tre nærved-ulykker hver eneste uge til Trafikstyrelsen. Oveni kommer med stor sandsynlighed et mørketal af nærved-hændelser – hændelser lokomotivfører ikke får indberettet. 83 procent af danske bilister tror, at det er langt mere sjældent, at det er tæt på en ulykke. Derfor er vi i Dansk Jernbaneforbund også tilfredse med, at transportminister Benny Engelbrecht har besluttet en kampagne rettet mod bilisters adfærd i overkørsler. Det er desværre stærkt tiltrængt. Men det handler ikke kun om biler. Bilisternes manglende omtanke er kun en lille del af problemet. Også blandt fodgængere er der en manglende respekt for toget. Folk hopper over sporet for at spare lidt tid. Man går over overgange, selvom klokken er begyndt at bimle, og lysene blinker. Eller man sidder med benene ud over perronkanten. En ny variant er løbehjul langs med perronen, mens der kommer tog. De næste sekunder står tiden stille: Rammer jeg bilen eller når den over? Du er reduceret til en tilskuer i dit eget togPreben Steenholdt Pedersen, lokomotivinstruktør og næstformand i Dansk Jernbaneforbund Mange udsætter sig selv for stor fare. Men de giver samtidigt mine kolleger chok, der slider hårdt. Har vi at gøre med kolleger, der faktisk har oplevet en personpåkørsel – og det gør vi i gennemsnit mindst én gang i løbet af vores arbejdsliv – så er chokket ofte krydret med flashback fra tidligere ulykker. Hvert år er der kolleger, der må indstille arbejdslivet alt for tidligt. De er ramt af PTSD og andre kroniske belastningsskader. ALLE KOLLEGER KAN farverige historier om familiefædre, der krydser sporet med børn på armen eller skubbende en barnevogn. Forleden hørte jeg om en ældre herre, der passerede sporet mellem to perroner – med rollator! Vi skylder hinanden at passe bedre på. For din egen sikkerhed og for vores arbejdsmiljø. Vores arbejdsmiljø er også dit ansvar! Lær dine børn, respekt for toget. Påtal når andre glemmer at tænke sig om. Men det gælder også dig selv: Stop hellere op en gang for ofte end en gang for sjældent. Mine kollegers arbejdsmiljø er vores alles ansvar – også dit!