Nyheder
1 min. læsning
Dansk Jernbaneforbunds medlemmer har stemt på linje med resten af OAO. Dansk Jernbaneforbund udgør dog kun en lille del af det samlede antal stemmeberettigede medarbejdere. Samlet set har 85,5 % af Dansk Jernbaneforbunds medlemmer stemt ja. Stemmeprocenten er på 55,1 %. Forbundsformand i Dansk Jernbaneforbund Henrik Horup betegner resultatet som rigtigt godt: – Resultatet viser stor opbakning til den aftale, der ligger, og det er godt! Og så viser resultatet stor opbakning til den danske model. Stemmeprocenten er steget med 13 % i forhold til sidste OK-afstemning, og det er altså heller ikke dumt, siger Henrik Horup i en kommentar til resultatet. FAKTA – sådan fordeler stemmerne sig: Samlet JA-stemmer: 1.738 NEJ-stemmer: 262 BLANKE stemmer: 30 Der er afgivet 2.030 stemmer af 3.685 mulige Stemmeprocenten blev på 55,1 % Af de afgivne stemmer har 85,5 % stemt JA Banedanmark (stat): JA-stemmer: 168 NEJ-stemmer: 40 BLANKE stemmer: 5 Der er afgivet 213 stemmer af 340 mulige. Stemmeprocenten blev på 63 % Af de afgivne stemmer har 78,9 % stemt JA DSB (stat): JA-stemmer: 1.570 NEJ-stemmer: 222 BLANKE stemmer: 25 Der er afgivet 1.817 stemmer af 3.345 mulige. Stemmeprocenten blev 54,3 % Af de afgivne stemmer har 86,4 % stemt JA
2 min. læsning
”I Dansk Jernbaneforbund er vi glade for, at vore medlemmer er kompetente, fleksible og klar på nye udfordringer. Vi finder det også naturligt, at vi hjælper hinanden i spidsbelastningsperioder og under særlige omstændigheder. Det er dog meget bekymrende, at DSB har valgt kun at give én times instruktion i litra, osv., ligesom den endelige risikovurdering og inddragelse af sikkerhedsledelsessystemet endnu ikke er færdigt”, udtaler forbundsformand Henrik Horup og fortsætter: ”endelig skal vi jo også huske DSB’s udsagn om, at sikkerhed kommer først, hvorfor det kan undre os, at s-togs revisorerne ikke får en sikkerhedsuddannelse, inden de skal billettere i F&R-tog”. I henhold til gældende og godkendte uddannelsesstandard er der et krav om, at alt personale, som har direkte passagerkontakt, skal være uddannede i at håndtere passagernes sikkerhed i tog som fremføres under DSB’s operatøransvar i Danmark. Dansk Jernbaneforbund er ved at undersøge, om dette krav er opfyldt med den meget begrænsede undervisning. S-togs revisorerne vil bære DSB-uniform. For en enkelte passager vil der således ikke kunne opleves nogen forskel på, om der er tale om en togfører eller s-togs revisor. Dansk Jernbaneforbund frygter derfor, at det manglende kendskab til køreplan, produkter og indretning vil afføde en del konflikter. I situationer med uheld, evakuering, tømning, mv, vil passageren søge assistance ved s-togs revisoren, der som nævnt ovenfor ikke har nogen forudsætning for at kunne bidrage udover ”passagerniveau”. Togpersonalet har en uddannelse med stort fokus på passagererne og får i forbindelse med litra-skift en supplerende uddannelse på flere dage. Det er stærkt kritisabelt, at DSB ikke har drøftet s-togs revisorernes nye, midlertidige funktion med Dansk Jernbaneforbund. ”Vi ved, at I er dygtige og vil gøre jeres bedste. Skulle der opstå problemer eller konflikter håber vi, at I vil tage fat i os med det samme, så vi kan hjælpe og bidrage til, at lignende situationer ikke opstår”, afslutter Henrik Horup.
2 min. læsning
Transportministeren og Skånetrafikken har udviklet et forslag til en ny aftale omkring Øresundstrafikken med virkning fra den 1. december 2021. Et forslag der vil få alvorlige konsekvenser for de danske passagerer og hele sammenhængskraften i dansk jernbane infrastruktur. Det har ikke været muligt at få en kopi af aftaleudkastet, ligesom ingen af de transportpolitiske ordførere, Dansk Jernbaneforbund har talt med, har noget kendskab til indholdet. Foreholdt problemstillingen svarer transportministeren, at overvejelserne er blevet bragt op over for Folketingets partier i forsommeren. Inden virkeligheden nu overhaler transportministeren igen, vil Dansk Jernbaneforbund gerne fremsige nogle bekymringer: Den største del af forsinkelserne på Kystbanen skyldes forsinkelserne fra Sverige. Disse forsinkelser vil fortsat forplantes gennem hele det danske jernbanenet, når de skal via Hovedbanegården og Østerport. Den mest trafikerede jernbanestrækning (røret fra Københavns Hovedbanegård mod Østerport) skal belastes med endnu en operatør. ERTMS-signalprogrammet implementeres ikke i Sverige. Hvordan vil man sikre, at det bliver operationelt i de toge, der skal bruges til kørsel i Danmark – også set i lyset af nuværende udfordringer med installation i eksisterende materiel. Man kan ikke længere komme direkte fra Vestdanmark, øvrigt sjælland eller Kystbanen direkte til Lufthavnen. Der kommer et kuffert- og kapacitetsproblem på bl.a. Hovedbanegården. Der vil være et omsætningstab på minimum flere hundrede millioner. Det er en af guldgruberne i jernbaneøkonomien, der nu foræres væk. Det er ikke længere muligt at have et subsidiefrit DSB, som ellers højt anerkendes i sommerens sektoranalyse. For den danske stats og danskernes vedkommende kommer det til at betyde et stort langsigtet tab. Enormt faktisk. ”Det er surrealistisk og uansvarligt, at en liberal minister bliver den dyreste Transportminister, Danmark nogensinde har haft. Økonomisk, politisk og menneskeligt er vi forbi skandale- og nu på katastrofeniveau”, svarer forbundsformand Henrik Horup på spørgsmålet om, hvad han synes om etårs jubilaren i transportministerstolen. ”Som formand for de store personalegrupper burde jeg lægge bånd på mine udtalelser, men faktum er jo, at virkeligheden overgår fantasien. Vi har her en transportminister, som de facto er ved at smadre hele forretningsgrundlaget i DSB og den danske jernbane. De eneste vindere bliver de udenlandske statskasser, der snart flyder over med danske velfærdsmilliarder, hvis der ikke er nogle ansvarlige, der siger stop!”. Tillykke med jubilæet.
1 min. læsning
Der har den 9. maj 2018 været afholdt forberedende retsmøde i Dansk Arbejdsgiverforenings retssag mod Dansk Jernbaneforbund om lovligheden af DSBs udtræden af det statslige overenskomst- og aftalesystem. Den af OAO (Offentlige Ansattes Organisationer) rejste sag mod Moderniseringsstyrelsen blev ligeledes drøftet. Det er nu fastlagt, at sagerne føres i Arbejdsretten og vil blive sambehandlede. Tidspunkt for forhandling af sagen i Arbejdsretten afventes pt. Datoen vil blive meddelt, når den ligger fast.
3 min. læsning
Pressemeddelelse (overenskomst for statsansatte 28.04.2018): Statsansatte: Vi fik en løsning for alle Efter knap 300 timer i Forligsinstitutionen har forhandlerne for de statsansatte indgået en overenskomstaftale. Dermed er en konflikt afværget. ”Jeg er utrolig glad for, at vi kom helt i mål, så vi nu har en løsning for alle offentligt ansatte. Et stærkt fællesskab har bragt os hertil”, siger de statsansattes forhandler Flemming Vinther, der især glæder sig over, at det på statens område lykkes at sikre den betalte spisepause for alle og en lønudvikling, der følger den private. ”Det er en kæmpe sejr for alle, der har stået sammen om en løsning for alle, at vi nu også er i hus med en overenskomst for statens ansatte. Vi har haft et historisk sammenhold, som ikke mindst har vist sig på gader og stræder og på de sociale medier. Det har været helt afgørende for, at det lykkes at indgå en god aftale med vores arbejdsgiver, som jeg oprigtigt kan anbefale medlemmerne at stemme ja til”. Sådan siger forhandler for de statsansatte, Flemming Vinther, efter at der lørdag eftermiddag blev indgået et forlig for de 180.000 ansatte i staten. Dermed er der indgået forlig for alle offentligt ansatte, og en konflikt er undgået: ”Vi har aldrig ønsket en konflikt. Derfor er jeg selvfølgelig lettet over, at det ikke blev nødvendigt for at komme i mål med vores tre hovedkrav: Vi har sikret en lønudvikling, som følger den private, og som sikrer reallønsfremgang for alle. Vi har sikret den betalte spisepause som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag. Dermed har vi slået fast, at arbejdsgiver ikke kan pille ved vores rettigheder uden at aftale det med os – hverken nu eller i fremtiden. Underviserne fik ikke en ny aftale ved OK18, men vi har sikret, at forhandlingerne ved OK21 vil blive ført på et helt andet og bedre grundlag. Det vil CFU sammen med Forhandlingsfællesskabet være garant for sker. De nye muligheder SKAL bruges”. Før aftalen er en realitet, skal den til afstemning blandt medlemmerne: ”Det har taget lang tid og mange sværdslag at blive enige om den samlede pakke. Nu står vi med en balanceret aftale, både vi og arbejdsgiver er tilfredse med. Det er vigtigt – både for de statsansatte og for alle, der er afhængige af en velfungerende offentlig sektor. Vi var aldrig nået dertil, hvis det ikke havde været for det store pres, der er blevet lagt fra de mange, der har bakket op. Det er fællesskabet og sammenholdet, der har sikret, at det lykkes at finde en løsning for alle”. Offentligt ansatte får lønstigninger, som sikrer reallønsstigninger, og at den offentlige lønudvikling følger den private. Det er samtidig lykkes at fjerne Corydons forhadte privatlønsværn. Den betalte spisepause er sikret som en overenskomstmæssig ret for alle, der har den i dag. Det vil sige, at arbejdsgiver ikke kan ændre ved spisepausen uden at aftale det ved forhandlingsbordet– hverken nu eller i fremtiden. En kommission på det kommunale område med stærke suveræne beføjelser skal skabe et grundlag for forhandlingerne om en ny aftale om arbejdstid, også for underviserne i staten. Udgangspunktet er, at underviserne skal have rammer, så de kan lykkes med deres vigtige opgaver.
1 min. læsning
Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) har efter drøftelser med Forenede Gruppeliv og de 3 offentlige arbejdsgivere i Staten, Regioner og KL aftalt, at der i tilfælde af en eventuel konflikt i forbindelse med OK18-forhandlingerne fortsat vil være dækning for ansatte der er omfattet af ordningerne under konflikten i op til 3 måneder. Aftalen gælder ansatte der er omfattet af ordninger den dag konflikten måtte træde i kraft.
1 min. læsning
Banedanmark og DSB har fået held til at få Østre Landsret til at udsætte behandlingen af Banedanmarks pensionisters retssag til efter at Højesteret har afsagt dom i Dansk Jernbaneforbunds og HK Trafik & Jernbanes ankesag om bortfald af retten til frikort for de ansatte (erhvervsaktive) i Banedanmark. Retsforhandlingen i den sag er berammet til 20. august 2018. Tidspunktet for domsafsigelsen kender vi ikke endnu. Pensionisternes sag handler om bortfald af frikort for tidligere ansatte, der er pensioneret fra Banedanmark. Denne sag var berammet i Østre Landsret til den 28.-30. maj 2018, men nu må vi se i øjnene, at retsbehandlingen bliver udskudt i måneder. Det er hverken med Dansk Jernbaneforbunds accept eller gode vilje. Tværtimod er vi uforstående overfor at de to sager kobles sammen, idet pensionisternes sag omhandler et løfte, der er givet i forbindelse med pensionering og ikke en ændring af et vilkår under ansættelsen, men vi må naturligvis bøje os for Østre Landsrets afgørelse. Ny information vil kommer, når vi kender det nye tidspunkt for retsbehandlingen i Østre Landsret.
2 min. læsning
Jernbane Tidende har talt med medlemmer, der fortæller om DSB Vedligeholds uelegante overgang til Industriens Overenskomst, om udfordringer, manglende lønstigning og uhensigtsmæssigheder samt om de små lyspunkter, der opstår lokalt, når ledere og medarbejdere samarbejder om at få arbejdsdagen til at fungere. Det er aldrig blevet helt klart, hvorfor DSB Vedligehold partout skulle overgå til Industriens Overenskomst. Især når virksomheden tydeligvis ikke selv havde gjort sig klart, hvad den overgang indebar. Da DSB i efteråret 2015 orienterede medarbejderne om at virksomheden ønskede at indmelde sig i Dansk Industri, var begrundelsen, at DSB ønskede et talerør i den offentlige debat, som var uafhængig i forhold til DSBs ejer. Udfordringerne har lige siden stået i kø. Ikke mindst har medlemmernes mest relevante spørgsmål blafret i vinden lige siden: Hvornår falder alt det, der er en naturlig følge af ny overenskomst, endeligt på plads? Dansk Jernbaneforbund ved det desværre heller ikke. Men vi presser løbende på overfor DI og virksomhedens ledelse. At det har omkostninger for de ansatte er imidlertid ikke til diskussion. Og DSBs løfte om at der ”ikke var tale om en besparelsesøvelse”, føles ikke helt sandfærdig for medarbejderne på gulvet. Jesper Hansen er køremand ved S-banen. Han er ikke ubetinget begejstret for den nye struktur: – Jeg og mine kolleger, der fungerer som køremænd i S-tog forstår i udgangspunktet ikke, hvorfor vi overhovedet skulle med over i DSB Vedligehold. Det har været frustrerende. Vi føler jo, at vi hører til blandt driftspersonalet. Vi varetager ikke vedligeholdelsesopgaver, det der minder mest om vedligehold, som vi foretager, det er at vi hælder sprinklervæske på togene. – Men også alt det her med at DSB ikke har været klar til processen har fyldt rigtigt meget. Det ville jo have været lækkert, hvis begge havde sat sig til bordet og været klar til at få lavet en aftale. I stedet har vi gået i uvished. Vi har ikke fået noget at vide. Hverken fra den ene eller den anden part. Når man så spørger ind til noget konkret, så får vi typisk at vide, at det ikke er faldet på plads, men at det holdes der nogle møder om. Læs mere om DSB Vedligeholds overgang til Industriens Overenskomst i Jernbane Tidende nr.6/2017.
1 min. læsning
Først medlemsmøde fandt sted midt i oktober, hvor en stor del af medlemmerne hos midtjyske Jernbaner var mødt frem på stationen i Lemvig til en snak om dagligdagen. De fleste medlemmer nåede faktisk at hilse på forbundsledelsen i løbet af aftenen, og forbundet kom også hjem med en række emner, der skal arbejdes videre med. Især stod det klart, at hverdagen på en lille bane adskiller sig ved at ’fleksibilitet’ meget nemt bliver en indarbejdet del af kulturen blandt medarbejderne. Der var fra forbundsledelsen fuld forståelse for, at der netop skal være plads til at være ’lille bane’, men der var også forhold, som forbundet sammen med tillidsmanden vil se nærmere på, således at ’fleksibilitet’ ikke bliver et værktøj, som virksomheden bevidst anvender til at slække på gældende regler og aftaler. Fra 2. november gik det slag i slag med medlemsmøderne, og der blev lagt hårdt ud med en dag i det jyske, hvor Letbanen i Århus blev besøg om eftermiddagen efterfulgt af et møde for Arriva medlemmer i Herning om aftenen. Læs mere om medlemsmøderne i Jernbane Tidende nr. 6-2017.