Nyheder

2 min. læsning

Ingeniøren har i de seneste dage skrevet om Fremtidens S-tog og de mange problemer, projektet allerede er stødt ind i. Planerne er forsinkede, og prisen er steget med omkring otte mia. kr. – svarende til 14 nye F-35 kampfly. Dansk Jernbaneforbund har fra starten været kritiske over for projektet og gentagne gange peget på de mange faldgruber. Desværre viser det sig nu, at vores bekymringer ikke var uden grund. Projektet er ekstremt komplekst: S-banen har 340 km spor og 87 stationer, togene kører op til 120 km/t, og intet andet sted i verden er et så omfattende system gjort fuldautomatisk. Teknologien skal udvikles helt fra bunden – og det er både dyrt og uforudsigeligt. En væsentlig årsag til ekstraregningen er den omfattende indhegning af skinnerne. Netop dét har vi tidligere advaret om kunne blive nødvendigt. Alligevel fik vi tidligere at vide, at indhegning ikke var realistisk, fordi businesscasen ikke kunne bære det. I dag er det en del af regningen. Man kan kun frygte, at de førerløse S-tog også vil kræve perrondøre – som vi så med metroen. Det vil fordyre projektet yderligere. Samtidig er tidsplanen skredet: Første testkørsel er nu udskudt til 2032, og fuldautomatisk drift ventes først i slutningen af 2040. Dansk Jernbaneforbund har fra begyndelsen påpeget, at de nye S-tog som minimum bør leveres med førerrum. Skrækscenariet er, at systemet ikke fungerer i drift. I så fald risikerer vi, at trafikken i hovedstadsområdet bryder helt sammen – med uoverskuelige samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan vi simpelthen ikke tillade os at gamble med. Lad os derfor få nye S-tog med førerrum, der kan anvendes med lokomotiv- og S-baneførere, indtil teknologien til fuldautomatisering er moden. Fakta: Fremtidens S-tog (Kilde: Ingeniøren)

5 min. læsning

Debat – Bragt i Altinget den 17. september 2025 Jernbaneforbund: Hvis vi afvikler lokalbanerne, forstærker vi kun udkantsproblemerne Offentlig transport er en udgift. Alligevel investerer alle moderne samfund store summer i tog, fordi det er den bedste måde at skabe et grønnere, mere sammenhængende og konkurrencedygtigt samfund, skriver Preben Steenholdt Pedersen. — Af Preben S. Pedersen, Forbundsformand, Dansk Jernbaneforbund “Kan de danske jernbaner betale sig?”, spørger Altinget på baggrund af nye beregninger fra Trafikstyrelsen. Mit svar er klart: Ja, selvfølgelig kan de betale sig. Og det skyldes ikke kun min personlige kærlighed til toget. Det skyldes først og fremmest, at toget er et af vores stærkeste våben til at skabe et grønnere, mere sammenhængende og konkurrencedygtigt Danmark. Kan en motorvej betale sig? Kan en cykelsti? Kan en jernbane? Ser man isoleret på anlæg og drift, er svaret nej – al infrastruktur er en udgift. Infrastruktur er ren tilsætning. Alligevel investerer alle moderne samfund store summer i asfalt og skinner. Hvorfor? Fordi værdien af infrastrukturen ikke alene kan gøres op i et snævert regnestykke – som eksempelvis beregningerne i Trafikstyrelsens notat, som denne temadebat tager afsæt i. Trafikstyrelsen regner kun på den direkte udgift. Oveni skal lægges værdien af den mobilitet, den vækst, de arbejdspladser og den livskvalitet, som toget faktisk er forudsætningen for. En verden uden jernbanerTag S-toget i København: Mere end 350.000 mennesker rejser dagligt med S-tog. Det er næsten lige så mange, som biltrafikken transporterer i hovedstaden. Hvis S-toget forsvandt i morgen, ville biltrafikken bryde fuldstændig sammen. Intet vejnet kan håndtere en fordobling af trafikken. Resultatet ville være voldsomme klimaskader, uendelige køer og en smadret mobilitet – og som konsekvens heraf uoverskuelige problemer for virksomheder, pendlere – ja, for hele samfundet. Alligevel går S-tog kun lige op, når vi alene kigger på driftsøkonomien. Men det perspektiv er selvfølgeligt alt for snævert, når der skal træffes politiske beslutninger. Nu er det ej heller storbyens fyldte S-tog, der risikerer kuglen her og nu. De kræfter, der i disse tider tager ladegreb på sparekanonen, har i stedet sigtekornet rettet imod lokalbanerne. For kan en bus ikke gøre det billigere end toget derude på landet? Driftsøkonomisk måske, men samfundsøkonomisk hænger regnskabet slet ikke sammen, hvis man hiver skinner væk under toget. Landdistrikternes livsnerve“Toget er vores livsnerve.” Sådan lød det igen og igen, da vi for få år siden diskuterede, om der skulle investeres i nye skinner på Østbanen, der forbinder Rødvig og Fakse Ladeplads med Hårlev og Køge. Lokalt var der ingen tvivl. Lokalområdets fremtid står og falder med banen. Uden banen vil området glide ind i en negativ spiral: fraflytning, lavere huspriser, tab af virksomheder og en svækket offentlig service. Politikerne valgte klogt at investere i jernbanen – og dermed i hele lokalområdets fremtid. Sådan er det mange steder. Toget kan sjældent ‘betale sig’ isoleret set. Men det kan betale sig for Danmark. Toget skaber sammenhængskraft og holder liv i de områder, der ikke er storby. Tænk langt med togRegeringens Ekspertudvalg for Kollektiv Mobilitet foreslog før sommer at flytte ansvaret for lokalbanerne væk fra regionerne og ind under staten. Regionerne skal koncentrere sig om sundhed, og lokalbanerne skal i stedet være statens domæne. Den nye organisering skal ifølge regeringens eksperter sikre, at der er ‘incitamenter til en effektiv prioritering mellem de forskellige transportløsninger’. Man kan forstå det sådan, at den regionale organisering står i vejen for at få lukket de ‘ineffektive’ lokalbaner. Uanset den fremtidige organisering af lokalbanerne, vil der være pres for at følge udvalgets overordnede anbefaling om at erstatte toget med busser “(…) hvor det er relevant. Det gælder navnlig, hvor bustrafikken kan bidrage til højere frekvens og/eller flere passagerer med lavere driftsudgifter”, som eksperterne formulerer det. Men det er en kortsigtet logik. Bussen kan være billigere i drift her og nu. Men hvad koster det, når lokalsamfund mister deres togforbindelse? Når fraflytningen accelerer, når huspriserne falder og virksomhederne søger væk, når de mindre byer mister liv og udvikling? Den regning bliver langt større på sigt. Det ville være langt klogere at udvikle de lokale togstrækninger. Hvorfor ikke lade togene køre direkte ind til København eller Aarhus i myldretiden? Det ville styrke sammenhængen i Danmark og løfte både landdistrikterne og passagertallene. Forestil dig at tage toget direkte fra Lolland eller de sjællandske lokalbaner til København – eller fra Skagen til Aarhus. De små baner kan noget særligtDet er desuden værd at minde om, at lokalbanerne ikke sidder fast i fortiden. Tværtimod har de små selskaber vist sig som frontløbere: Nordjyske Jernbaner var først i Danmark med at få det nye signalsystem ERTMS i drift – foran DSB. Midtjyske Jernbaner har sendt Danmarks første batteritog på skinner. Lokaltog A/S har udvidet sit ansvar og bidrager til mobiliteten på Sjælland med både nattog og trafik på tidligere DSB-strækninger. Lokalbanerne er innovative og tæt forbundet til de lokalsamfund, de betjener. De bidrager med erfaringer og løsninger, hele Danmark har glæde af. Derfor bør vi styrke lokaltogene. De små togselskaber kan noget særligt. Værdien heraf mangler desværre i den offentlige debat om jernbanens fremtid. Det er på tide at anerkende værdien af de små togselskaber og de lokale baner. Vi forstærker kun udkantsproblemerne, hvis vi begynder at afvikle togforbindelserne. Kollektiv mobilitet handler ikke blot om at fragte mennesker fra A til B. Det handler om at sikre, at hele Danmark hænger sammen – både socialt, økonomisk og geografisk. Hvis vi vil et grønt og sammenhængende Danmark, er svaret ikke at spare tog væk. Svaret er at investere mere i toget – både lokalt og på landsplan.

1 min. læsning

– GoCollectives togdrift er under al kritik. Min tillid til at GoCollective kan få rettet op på driften, er væk. Derfor begynder jeg nu forhandlinger med GoCollective om nedlukning af deres kontrakt. Sådan er ordene fra Transportminister Thomas Danielsen i dag til TV Midtvest. Transportministeren håber på ”fredsommelig vis at lave en overdragelse af GoCollectives kontrakt til DSB”. Det præcise tidsperspektiv kendes ikke, men ministeren understreger, at han ønsker en hurtig proces. Forbundsformand Preben S. Pedersen udtaler i forbindelse med nyheden:– Kollegaerne hos GoCollective har allerede været igennem meget. Alle har kæmpet for at få det hele til at køre bedst muligt under de givne vilkår. De fortjener, at den kommende overdragelse kommer til at foregå så ordentligt som muligt. Hvad så nu? Hvad betyder det for kollegaerne? Vi kan ikke i dag sige noget om, hvad det konkret kommer til at betyde for de enkelte medarbejdergrupper. Det ved ingen på nuværende tidspunkt. Vi ved dog, at Dansk Jernbaneforbund helt naturligligt vil blive inddraget i processen omkring overdragelsen, og de mange spørgsmål, der skal afklares i den forbindelse. Vi havde allerede allerede planlagt en række medlemsmøder i efteråret – dem vil vi forsøge at rykke frem. Vi melder mere ud, så snart der er mere at melde.

1 min. læsning

Mandag morgen var det tæt på at gå helt galt igen på Sønderborgbanen. Et tog undgik med nød og næppe at kollidere med en renovationsvogn i den samme overkørsel, hvor en 24-årig bilist blev dræbt den 5. juli i år. Dansk Jernbaneforbunds formand, Preben S. Pedersen, er rystet over hændelsen og udtaler: – Vores tålmodighed er opbrugt. Der skal ske mærkbare forbedringer af sikkerheden i overkørslerne – og det skal ske nu. Hvis ikke overkørslerne kan sikres ordentligt, må de lukkes midlertidigt. Vi kan ikke leve med situationen længere. Dansk Jernbaneforbund har udbedt sig en hurtig redegørelse fra Banedanmark, der skal svare på, hvordan man vil forbedre sikkerheden her og nu. Preben S. Pedersen understreger, at indsatsen ikke kun handler om Banedanmark. Også politiet skal inddrages i arbejdet for bedre sikkerhed i overkørslerne: – Dansk Jernbaneforbund agter at politianmelde chaufføren af renovationsbilen, hvis det ikke allerede er sket. Færdselslovens bestemmelser skal respekteres og overholdes. Alt for mange trafikanter undlader at sænke farten, når man nærmer sig en overkørsel, selv om det er et entydigt krav i lovgivningen. Nu må politiet på banen og sørge for, at loven håndhæves. Vi kan ikke længere blot se til, mens kollegaernes psyke og helbred dagligt trues af ubetænksomme trafikanter. Foto fra Google Maps

1 min. læsning

Deltidsansatte, der har arbejdet over, har måske krav på ekstra betaling. Ansatte på deltid og fuldtid bliver – helt i overensstemmelse med vores gældende overenskomster – honoreret forskelligt for de ekstra timer, som de arbejder. Det kan dog være i strid med EU-regler, viser nye domme fra EU. Det kan betyde, at mange danske overenskomster er i strid med EU-reglerne. Det skal nu afgøres i en faglig voldgift, der er planlagt til efteråret 2025. Hvad betyder det for dig? Hvis vi får medhold, kan det betyde, at du har krav på ekstra betaling for de timer, du har arbejdet ud over det aftalte timetal. Men det kræver, at du er eller har været på deltid efter august 2015, og at du har arbejdet timer over, som du efterfølgende har fået udbetalt eller har afspadseret. Hvis det er tilfældet, bør du registrere dig hos Dansk Jernbaneforbund. Send en mail til dj@djf.dk med dit navn, tjenestested og hvilke år, du har været deltidsansat. Skriv ”Registrering deltid” i emnefeltet på mailen. Du skal senest være registreret den 30. september. Hvis du ikke registrerer dig, kan det betyde, at du mister dit krav på efterbetaling. Vi ved ikke, om der skal ske efterbetaling, før sagen er helt afsluttet. Men i givet fald, vil der blive behov for yderligere oplysninger. Det vender vi tilbage om senere, hvis det bliver aktuelt. Ellers er du velkommen til at kontakte os på dj@djf.dk / 3613 2500, hvis du har spørgsmål til dette.

1 min. læsning

Så er det ved at være tiden til at frikortene skal fornyes. Der er sket en ændring i vejledningen i hvordan man fornyr sit frikort. I skulle alle have modtaget en meddelelse fra DSB, i jeres digitale postkasse. Denne meddelelse angiver hvordan I skal forny jeres frikort. Venlig hilsen Ingelise Klavsen, formand for Pensionistsektionen PS. Hvis det giver problemer, skal du kontakte DSB på 2468 1800. Dansk Jernbaneforbund kan desværre ikke hjælpe.

1 min. læsning

Kurset er gratis, dog skal du selv sørge for friheden og transporten. Kurset behandler på en spændende og interessant måde de problemstillinger, der kan opstå, når du skal pensioneres. Der vil være mulighed for at få råd og vejledning om: Emnerne fremlægges i workshop, så du deltager i de workshops, som har interesse for dig. Du skal være fyldt 60 år eller derover for at kunne blive tilmeldt. Der er begrænset plads på kurset.

1 min. læsning

Torsdag mødtes forbundsledelsen med Transportminister, Thomas Danielsen til en generel drøftelse af sikkerheden i overkørslerne. Det var et godt og særdeles konstruktivt møde, hvor DJ blandt andet præsenterede vores forslag til løsninger. Dansk Jernbaneforbunds forbundsledelse forlod mødet med en klar forventning om at blive inddraget den videre proces.

1 min. læsning

Torsdag morgen blev en mand på cykel ramt af et tog på Lille Nord-strækningen ved en stiovergang (billede fra Google Maps). Politiet vurderer, at overgangen giver gode muligheder for at orientere sig. Hverken lokomotivføreren eller cyklisten kom alvorligt til skade, men begge var meget chokerede. Preben S. Pedersen, formand for Dansk Jernbaneforbund siger efter ulykken: – Ulykken skete i en stiovergang – et sted, hvor det er urealistisk at sætte bomme op. Men måske kan man forbedre forholdene på andre måder. Vi har efterlyst en generel gennemgang af sikkerheden ved alle overkørsler på privatbanerne. – Ulykken minder os også om, at vi alle har et ansvar. Jeg kender ikke de præcise detaljer, men antallet af nærved-ulykker i overkørsler er stigende. Mine kolleger oplever mere uopmærksomhed og mindre respekt for jernbanen. Trafikanterne har også et ansvar. – Vi skal forbedre sikkerheden på hele jernbanenettet. Men vi skal også styrke trafikanternes bevidsthed om deres ansvar og højne respekten for jernbanen.